Annonce
Esbjerg

Her er de nye skolenavne i Esbjerg

Skolebestyrelser og et reklamebureau har fundet frem til de nye navne til skoledistrikterne.

ESBJERG KOMMUNE: Esbjergs skolebørn møder efter sommerferien ind på skoler med helt nye navne. Således skal børnene fremover møde ind på Auraskolen i stedet for Hjerting Skole. I stedet for at møde ind på Spangsbjergskolen, møder børnene ind på Cosmosskolen. Torsdag nikkede Børn & Familieudvalget ja til den indstilling, som kom fra skolebestyrelserne og reklamebureauet Kirk & Holm.

Partierne i udvalget understreger alle, at det har været vigtigt, at skolebestyrelserne er tilfredse med navnene.

- Det har været en god proces, og skolebestyrelserne har valgt navnene med afsæt i, hvad der betyder noget for deres område. Det er den indstilling, vi har fulgt, siger udvalgsformand Diana Mose Olsen (SF), og Jesper Frost Rasmussen (V) tilføjer:

- Det ser spændende ud, og der følger flotte logoer og nogle gode historier med, siger han.

Unikke navne

Både Socialdemokraterne og Enhedslisten er også godt tilfredse med skoledistrikternes nye navne.

- Det er nogle unikke navne for hver enkelt skole. Efter at have tygget på det, kan jeg godt se, at der er ræson i navnene. Og skolebestyrelserne har brændt for at finde nogle navne, som de mener passer til deres område, siger Søren Heide Lambertsen (S), og Sarah Nørris (EHL) tilføjer:

- Skolebestyrelserne er begejstret og glade for processen,. Jeg havde nok foretrukket, at det var kommunens egne folk, som havde stået for navnene. I forhold til navnene vil jeg nøjes med at sige, at jeg ikke havde fundet på dem. Så kreativ er jeg ikke, siger hun.

Annonce

Prisen

Oprindeligt lå prisen på 131.000 kroner for de otte navne og logoer, men fordi reklamebureauet skulle komme op med to navne, så er det blevet en smule dyrere, oplyser Diana Mose Olsen (SF).

Auraskolen, Signaturskolen, Cosmosskolen, Urbanskolen, Bohrskolen, Vadehavsskolen, Fortunaskolen og Darum Børneby.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce