Annonce
Trekantområdet

Her er de nyeste coronatal for Fredericia: Igen er kun få indbyggere konstateret smittet

Både lørdag og søndag har testenheder fra Region Syddanmark været parkeret ved MesseC, hvor flere hundrede personer er blevet testet for covid-19. De kan forvente svar inden for 24 til 72 timer. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Fredericia: Yderligere to personer med bopæl i Fredericia Kommune er smittet med covid-19.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut søndag. Hver dag klokken 14 udsender institutet, der hører under Sundheds- og Ældreministeriet, dagens coronatal.

Med de nye smittetilfælde er det samlede antal positivtests blandt borgere i Fredericia på 172, siden pandemien første gang blev konstateret i landet i februar.

Siden sidst har 221 personer fra Fredericia fået svar på en test. Det bringer det samlede antal tests af fredericianske borgere op på 19.925.

Opdateringen betyder, at Fredericia Kommune placerer sig på en 24.-plads målt på antal smittede per indbygger, hvis man ser på den seneste uge. Det tal ligger nu op 44. Dermed fortsætter Fredericia ned ad listen over de hårdest ramte. Tidligere på ugen havde kun fem kommuner i Danmark haft flere smittede per indbygger de foregående syv dage.

I hele Danmark er yderligere 424 testet positive for covid-19. 95 indlagte personer har corona, og heraf ligger 17 af dem på en intensivafdeling.

På landsplan har19.712 personer fået svar på en coronaprøve det seneste døgn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce