Annonce
Esbjerg

Her er den nye borgmester på Fanø

Kristine Kaas Krog er ny borgmester på Fanø. Arkivfoto

Fanø: Efter forhandlinger onsdag middag er det nu på plads, at det bliver Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste, der bliver ny borgmester på Fanø.

Hun bliver samtidig den første kvindelige borgmester på Fanø. Ved valget fik hun 263 personlige stemmer.

Christian Lorenzen fra Det Konservative Folkeparti bliver ny viceborgmester og formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget.

Karen Jeppesen fra SF bliver formand for Børne- og Kulturudvalget.

Det er endnu uvist, hvem der bliver formand for Social- og Sundhedsudvalget, eller hvordan sammensætningen endeligt bliver i Økonomi- og Planudvalget.

Merete Engsted og Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste er dog sikret hver en plads, og det er Christian Lorenzen fra Det Konservative Folkeparti også.

Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten forhandler således om, hvem der skal være formand for Social- og Sundhedsudvalget, og hvem der skal have de resterende to pladser i Økonomi- og Planudvalget.

Aftalen, der gav borgmesterposten til Kristine Kaas Krog, er indgået mellem Fanø Lokalliste, Det Konservative Folkeparti, SF og Alternativet, der tilsammen har seks mandater i det kommende byråd.

Der arbejdes fortsat med en konstitueringsaftale under overskriften "En grønnere og mere bæredygtig udvikling for Fanø".

Forhandlingerne startede omkring 10.30 og faldt på plads omkring 13.15, hvor der blev forhandlet hjemme privat hos den nye borgmester.

Det nye byråd på Fanø kommer til at se således ud:

Socialdemokratiet: Johan Brink Jensen

Det Konservative Folkeparti: Christian Lorenzen og Frej Petersen

Socialistisk Folkeparti: Karen Jeppesen

Fanø Lokalliste: Kristine Kaas Krog og Marete Engsted

Miljølisten: Niels Heinel

Venstre: Erik Nørreby, Dennis Feldberg og Marius Nielsen

Alternativet: Sofie Valbjørn

Annonce
En meget glad Kristine Kaas Krog i sit hjem på Fanø. Foto: Mark Hede
Forhandlingerne fandt sted hjemme privat hos den nu kommende borgmester. Foto: Mark Hede
Selve konstitueringsaftalen. Foto: Mark Hede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce