Annonce
Esbjerg

Her er den nye borgmester på Fanø

Kristine Kaas Krog er ny borgmester på Fanø. Arkivfoto

Fanø: Efter forhandlinger onsdag middag er det nu på plads, at det bliver Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste, der bliver ny borgmester på Fanø.

Hun bliver samtidig den første kvindelige borgmester på Fanø. Ved valget fik hun 263 personlige stemmer.

Christian Lorenzen fra Det Konservative Folkeparti bliver ny viceborgmester og formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget.

Karen Jeppesen fra SF bliver formand for Børne- og Kulturudvalget.

Det er endnu uvist, hvem der bliver formand for Social- og Sundhedsudvalget, eller hvordan sammensætningen endeligt bliver i Økonomi- og Planudvalget.

Merete Engsted og Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste er dog sikret hver en plads, og det er Christian Lorenzen fra Det Konservative Folkeparti også.

Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten forhandler således om, hvem der skal være formand for Social- og Sundhedsudvalget, og hvem der skal have de resterende to pladser i Økonomi- og Planudvalget.

Aftalen, der gav borgmesterposten til Kristine Kaas Krog, er indgået mellem Fanø Lokalliste, Det Konservative Folkeparti, SF og Alternativet, der tilsammen har seks mandater i det kommende byråd.

Der arbejdes fortsat med en konstitueringsaftale under overskriften "En grønnere og mere bæredygtig udvikling for Fanø".

Forhandlingerne startede omkring 10.30 og faldt på plads omkring 13.15, hvor der blev forhandlet hjemme privat hos den nye borgmester.

Det nye byråd på Fanø kommer til at se således ud:

Socialdemokratiet: Johan Brink Jensen

Det Konservative Folkeparti: Christian Lorenzen og Frej Petersen

Socialistisk Folkeparti: Karen Jeppesen

Fanø Lokalliste: Kristine Kaas Krog og Marete Engsted

Miljølisten: Niels Heinel

Venstre: Erik Nørreby, Dennis Feldberg og Marius Nielsen

Alternativet: Sofie Valbjørn

Annonce
En meget glad Kristine Kaas Krog i sit hjem på Fanø. Foto: Mark Hede
Forhandlingerne fandt sted hjemme privat hos den nu kommende borgmester. Foto: Mark Hede
Selve konstitueringsaftalen. Foto: Mark Hede
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce