Annonce
Biler

Her er den nye Land Rover Defender

Den nye Land Rover Defender testes indgående på en række kontinenter. I øjeblikket foregår de sidste afpudsninger, inden modellen lanceres senere på året. Foto: Land Rover
Land Rover viser de første officielle billeder af den nye Defender, som testes på en række kontinenter, og den er lige så karismatisk kantet som ophavet fra 1948.

Det kræver grundig forberedelse, når efterfølgeren til et ikon skal på banen. Især når ikonet er Land Rover Defender, som har rødder tilbage til 1948.

Derfor gør Jaguar Land Rover også en dyd ud af at fortælle, hvor mange kontinenter og hvor ekstreme test den kommende Defender har været udsat for. Producenten løfter samtidig sløret for de første officielle og formummede billeder af den nye model, som vises umaskeret senere på året.

Jaguar Land Rover viser en bil, som et stykke hen ad vejen er tro mod sit kantede ophav, men som samtidig er helt sin egen. Det er også nødvendigt, når vi er i en klasse, hvor der ikke er mange lignende ikoner. Det skulle da lige være Mercedes Geländewagen, der har rødder tilbage til 1979, og som netop er kommet i en anden generation, der ligner forgængeren op ad dage. Her har Land Rover dog ændret mere på udtrykket, som stadig er umiskendelig britisk.

Annonce
Defenderen afløser en model, som kom på banen i 1948. Designet er stadig kantet, men den nye model spænder meget bredere. Foto: Land Rover

Hårde test

Den nye Defender testes netop nu i Kenya, hvor den trækker tung last, kører gennem floder og forcerer områdets krævende terræn. Fabrikken slår på tromme for, at den vil have gennemgået ikke færre end 45.000 individuelle test i nogle af verdens mest ekstreme klimaer, når den lanceres senere i år. De fleste kunder vil dog først kunne forvente at have bilen i 2020.

De grundige test strækker sig fra 50 graders varme i den amerikanske Nevada-ørken til minus 40 grader på Arktis og op til 10.000 fod i Rocky Mountains i Colorado. Men bilen skal også kunne begå sig på snoede veje. Og dens dynamiske evner er fintunet på den berømte Nordschleife i Tyskland.

- Ud over laboratoriet-test har vi kørt over 1,2 millioner kilometer i den nye Land Rover Defender igennem alle typer terræn og i ekstremt klima for at sikre, at det er den sejeste og mest kapable Land Rover, der nogensinde er produceret, lyder det fra Nick Rogers, som er direktør for ingeniørerne hos Jaguar Land Rover.

Jaguar Land Rover har ikke afsløret yderligere detaljer om modellen. Men ifølge udenlandsk motorpresse kommer den både i kort version på 90 tommer og en lang på 110 tommer som i dag. Samtidig er der lagt op til flere modellinjer og specialmodeller.

Specialmodeller på vej

Her kan der måske være tale om en helt gennemført praktisk serie til for eksempel erhverv og militær, en mere allround serie og en luksuriøs linje, der kommer til at omfatte hidsige versioner, der skal konkurrere mod en kommende ny Mercedes GLB i AMG-opsætning eller Mercedes AMG G63. Her vil Jaguar Land Rovers afdeling kaldet Special Vehicle Operations, som udvikler terræn- og luksus-modeller, komme til at spille en rolle i lanceringen af modeller, som kan give mærket endnu mere medvind over for de krævende kunder især i Rusland og Kina.

Motorbestykningen er endnu ukendt. Men 48-volts milde hybrider er på tale, mens det er uvist, om der også kommer rent elektriske versioner eller plug-in-hybrider, hvilket vil være oplagt.

Den nye Defender, som er opbygget i aluminium, er designet og udviklet på Gaydon-fabrikken i England, hvor Land Rovers design, udviklings- og testfaciliteter er placeret.

Produktionen af Land Rover Defender sker dog på en helt nye fabrik i Nitra i Slovakiet, hvor også Land Rover Discovery produceres. På den måde har koncernen, som ejes af indiske Tata, sikret sig et stykke mod konsekvenserne af et Brexit.

Modellen kommer med to akselafstande og i en række versioner, som forventes at spænde fra modeller, som er arbejdsredskaber til luksusbiler med højt ydende motorer. Foto: Land Rover
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce