Annonce
Kolding

Her er den nye rektor for Designskolen Kolding: Ombejlet og flittig professor sætter sig i chefstolen

46-årige Lene Tanggaard blev uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2000. I 2008 blev hun udnævnt til professor på Aalborg Universitet. Nu venter der nye udfordringer som rektor på Designskolen Kolding. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
46-årige Lene Tanggaard skal være ny rektor for Designskolen Kolding. Den flittige og udadvendte forsker fra Aalborg Universitet har arbejdet med pædagogisk psykologi, kreativitet innovation og er særdeles ombejlet blandt virksomheder, organisationer og myndigheder.

Designskolen: En flittig, udadvendt leder, der lægger stor vægt på at samarbejde med verdenen omkring sig. En leder, der har modtaget Gyldendals Formidlingspris for sin måde at formidle akademisk viden. Og en leder, der har brug for motion og bevægelse, for at hovedet også fungerer, som hun ønsker det.

Sådan lyder en kort karakteristik af 46-årige Lene Tanggaard, der ved årsskiftet overtager posten som rektor på Designskolen Kolding.

Medarbejderne på skolen blev torsdag orienteret om, at det er professoren fra det nordjyske, som overtager rektorsædet efter Elsebeth Gerner Nielsen, der for længst har bebudet sin fratræden ved udgangen af 2019.

Allerede fra 1. november kommer Lene Tanggaard dog til at have sin daglige gang på designskolen. I to måneder går hun nemlig i mesterlære hos sin forgænger og vil i perioden overtage flere og flere af hendes opgaver.

Annonce

Lene Tanggaard og rektorposten

  • 46-årige Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og viceinstitutleder ved Institut for Kommunikation og Psykologi.
  • Hun bor ved Aarhus, hvor hendes mand er sognepræst. De har to drenge på 17 og 19 år.
  • Elsebeth Gerner Nielsen har været rektor på designskolen i 12 år.
  • Der var fem ansøgere til samtale til jobbet som ny rektor på designskolen. Ifølge skolens kommunikationschef kan skolen ikke oplyse det samlede antal ansøgere, da det var et rekrutteringsbureau, der håndterede ansøgningerne.

Produktiv og ombejlet

Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi og viceinstitutleder ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Hun har især beskæftiget sig med læring, kreativitet, innovation og talent.

Foruden et hav af videnskabelige artikler, bøger og debatindlæg har hun været involveret i adskillige samarbejder med både private firmaer, organisationer og myndigheder.

Hun har blandt andet stået i spidsen for det udvalg, der rådgav Folketinget om Fælles Mål i folkeskolen, ligesom hun er en efterspurgt oplægsholder ved konferencer. Onsdag var hun for eksempel hovedtaler ved en konference, som Dansk Industri holdt om erhvervsuddannelser.

Fik opfordring

Lene Tanggaard fortæller, at hun fik en henvendelse om, hvorvidt den opslåede stilling som rektor i Kolding mon var noget for hende.

- Det var en opfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Den måde, jeg arbejder med min forskning, falder godt i tråd med skolens måde at arbejde på. Det handler om at involvere brugerne og bidrage til at gøre folk gladere og udvikle vores samfund, siger Lene Tanggaard.

Designskolens bestyrelsesformand, byrådsmedlem i Kolding Merete Due Paarup (V), ser frem til, at Lene Tanggaard rykker ind på skolen i Kolding.

- Designskolen Kolding får en ambitiøs og visionær rektor, som jeg er sikker på, kan videreudvikle og udfordre skolens vision og sikre målsætningen om at være et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design, siger Merete Due Paarup i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];