Annonce
Erhverv

Her er ingen pensionsalder: Du er ung, så længe du udvikler dig

Her hænger han. 25 års-jubilaren Flemming Dam, som i 1976 fik Ole Møller Hansen ind på emballagefabrikken på Kolding Havn, dengang Dansk Kraftemballage. Flemming Dam hænger i øvrigt også på den modsatte væg - her som 40 års jubilar. Foto: Søren Gylling
De er gode til at holde jubilæum - 25, 40 og 50 års - hos Smurfit Kappa i Kolding, men de har også øvet sig mere end 300 gange gennem årene. Direktør Ole Møller Hansen har været nærmeste kollega med mange af jubilarerne, og han benytter de festlige sammenkomster til at bevare kontakten til mændene og kvinderne på gulvet.

KOLDING: Væggene i kantinen vidner om, at emballagefabrikken på Kolding Havn er en ganske særlig arbejdsplads.

Eller rettere er det de mange rammer med 25, 40 og ja sågar én 50 års jubilar, der fortæller historien om den virksomhed i den store skala, der har Danmarks højeste anciennitet blandt de ansatte. For det er, hvad Smurfit Kappa er.

Direktør Ole Møller Hansen fik syn for fakta for 10 år siden, da Smurfit Kappa måtte stille i Arbejdsretten, fordi flere medarbejdere med mere end 25 års anciennitet i en nedlagt afdeling var blevet afskediget. Det var imod reglerne, mente fagforeningen, men virksomheden endte med at vinde sagen, fordi mulighederne for både efteruddannelse og omplacering var forsøgt.

- Dengang blev vores gennemsnitlige anciennitet gjort op til at være 27 år, og den er ikke blevet mindre siden. Vi har ingen pensionsalder her i firmaet, så længe man har lyst til at arbejde og kan følge med, så kan man beholde sit job, og jeg er stolt af alle vores ældre medarbejdere, der er i god form. Det tyder også på et godt arbejdsmiljø, hvor folk ikke bliver nedslidte, fortæller Ole Møller Hansen og fortsætter:

- Du er ikke ældre, end du selv gør dig til.

Annonce

Smurfit Kappa

Smurfit Kappa blev grundlagt i 1934 som producent af papkasser og emballager til det irske marked.

Virksomheden blev købt af Jefferson Smurfit i 1938.

I 1964 blev virksomheden noteret på børsen i Dublin.

Virksomheden etablerede sig i USA i 1998 efter fusionen med Stone Container Corporation i Chicago.

I 2005 fusionerede Jefferson Smurfit med hollandske Kappa Packaging, grundlagt i 1974 og Europas største producent af bølgepap og papemballage. Virksomheden kom herfra til at hedde Smurfit Kappa.

Virksomheden tæller nu samlet set 46.000 medarbejdere og har mere end 350 fabrikker i 35 lande. Det globale hovedkvarter ligger i Dublin, mens der er regionale hovedkvarterer i Amsterdam og Miami.

Den danske del af historien:

Dansk Kraftemballage A/S blev stiftet i Kolding i 1952.

Som et led i et generationsskifte blev virksomheden i 1976 solgt til det svenske statsejede ASSI (Aktiebolaget Statens Skogindustrier).

I 2001 solgte de svenske ejere AssiDomän AB deres forretningsområder AssiDomän Containerboard og AssiDomän Corrugated til den hollandske emballagekoncern Kappa Packaging. Samtidig sker et navneskifte til Kappa Packaging Danmark A/S.

I 2005 fusionerede Kappa Packaging med irske Jefferson Smurfit Group og skabte dermed en af verdens førende papirbaserede emballagegruppe.

Smurfit Kappa råder i alt over seks produktionsfaciliteter i Danmark - ved hovedkontoret i Kolding samt Ejby, Herfølge, Varde, Vamdrup og Vejle - to fabrikker i henholdsvis Letland og Litauen samt et salgskontor i Flensborg.

Samlet set beskæftiger Smurfit Kappa omkring 600 medarbejdere i Danmark, mens der er 170 ansatte i Baltikum.

Kilde: Smurfit Kappa

55 års jubilæum til maj

Det er blevet til langt over 300 jubilæer gennem årene - omkring 270 25-års jubilarer og 54 40-års jubilarer - og 48 gange har Ole Møller Hansen været forbi Dronning Margrethe, når en tidligere ansat har fået den kongelige belønningsmedalje for mere end 40 års tro tjeneste.

På væggen hænger også en enkelt 50 års jubilar. Billedet blev hængt op for snart fem år siden.

Bodil Berthelsen begyndte i virksomheden som 16-årig, og hun er fortsat ansat. Det betyder, at de har et 55 års jubilæum at fejre på havnen i Kolding til maj.

Festerne har en fast procedure. 25 år hos Smurfit Kappa udløser afhentning på privatadressen i direktionsvognen - en BMW 750Li - reception på fabrikken og efterfølgende middag i kantinen for den nærmeste familien, ledelsen og syv kolleger, som jubilaren gerne vil have med.

- De bestemmer maden, og så vælger jeg vinen. Tidligere drak vi øl og brændevin, men det er altså blevet for hårdt med 10-15 jubilæer om året, siger Ole Møller Hansen og tilføjer, at middagen ved et 40 års jubilæum foregår på en valgfri kro.

Her får børn og svigerbørn også lov til at være med, ligesom syv kolleger, tillidsmanden og syv fra ledelsen bliver budt til bords.

- De mest populære steder er Hotel Koldingfjord, Aagaard Kro og Den Gyldne Hane, fortæller Ole Møller Hansen.

Begyndte selv på gulvet

For direktøren har årets mange middage i øvrigt ikke kun værdi i forhold til at anerkende en trofast medarbejder, men også til at fornemme stemningen på arbejdspladsen:

- Det giver en god kontakt til folkene på gulvet, når vi får et glas vin eller to sammen. Med omkring 15 jubilarer om året, og når hver jubilar har syv kolleger med, så møder jeg op mod 100 ansatte på den måde hvert år. Vi lærer hinanden bedre at kende, og det giver et godt arbejdsmiljø.

Ole Møller Hansen har netop rundet 30 år i Smurfit Kappa i denne omgang. Som en del af direktionen siden begyndelsen af 1990'erne, og som øverste direktør for Smurfit Kappas danske og baltiske afdeling gennem efterhånden 22 år.

Men han begyndte nede på gulvet i 1976, dengang virksomheden var kendt som Dansk Kraftemballage. Og Flemming Dam, som fik den unge Ole Møller Hansen, netop færdig med 9. klasse, ind på fabrikken hænger selvfølgelig også blandt både 25 og 40 års jubilarerne i kantinen.

Efter få år i produktionen meddelte Ole Møller Hansen til en kollega - der senere blev tillidsmand - at han ikke ville dukke op førstkommende mandag, fordi han ville på handelsskolen for at vende tilbage som direktør. Og resten er historie.

- I slutningen af 1990'erne havde vi op til 50 arbejdsulykker om året på fabrikken. I dag ligger antallet mellem 0-1, siger Ole Møller Hansen, direktør for Smurfit Kappa gennem 30 år: - Min største frygt har altid været, at en medarbejder skulle komme alvorligt til skade. Det oplevede jeg i 1978, da jeg selv var på gulvet, og en ansat blev dræbt i forbindelse med en brand på fabrikken. Foto: Søren Gylling

Loyalitet, respekt og uformel

Mange ansatte har Ole Møller Hansen derfor selv stået ved siden af på gulvet for mere end 40 år siden. Forbindelsen har han aldrig mistet, selv om der har været konflikter ledelse og medarbejdere imellem gennem år:

- Selvfølgelig opstår der uoverensstemmelser i en stor familie. Søskende slås også, og det er en del af arbejdsmarkedet. Vi har en uformel tone og respekt for hinanden, der bygger på loyalitet og oven på en gammel kultur, og netop den ånd, der er her, gør særlig mig stolt. Heldigvis har vi heller ikke haft store fyringsrunder. Der har mest været naturlig afgang, for folk stopper jo også her, selv om det er sjældent.

- Jeg har siddet i mange virksomhedsbestyrelser rundt omkring, og jeg vil til hver en tid foretrække at drive virksomhed på denne måde, hvor vi er tæt på hinanden, siger Ole Møller Hansen, der ikke lægger skjul på, at der er nepotisme i firmaet.

- Når vi tager afløsere eller sommerfugle, som vi kalder dem, ind, så er der førsteret for dem, der har forældre, som også arbejder her. På den måde kan ansattes børn, som måske er i gang med at studerede tjene 60.000-70.000 kroner her i løbet af sommeren, og på den måde hjælper vi også familierne. Mange har jo skabt deres tilværelse ved at være her, forklarer Smurfit Kappa-direktøren.

- Det er vores kreative afdeling, der er vores speciale, og som vi er kendte for, forklarer Ole Møller Hansen, der her viser en af de årlige julekasser frem, som Smurfit Kappa hvert år deler 4000 ud af til kunder, forretningsforbindelse samt tidligere og nuværende ansatte. - Det er blevet et samleobjekt, men de er ikke til salg. Du skal ha' gjort dig fortjent til at få sådan én, siger direktøren med et smil. Foto: Søren Gylling

Verdens mest effektive

Hvad kulturen betyder fik Ole Møller Hansen at se, da Smurfit Kappa i 2009 måtte lukke sin fabrik i Vejen.

- Det var verdens mest moderne bølgepapfabrik, men der var ingen kultur. Derfor flyttede vi produktionen tilbage til Kolding, som i dag er en af de tre mest effektive fabrikker i hele Smurfit-koncernen. Vi arbejder med frihed under ansvar forstået på den måde, at maskinerne aldrig må stå stille, men ellers passer folk sig selv, og to af vores maskiner er faktisk nummer ét i hele Europa, hvad angår effektivitet, lyder det fra den stolte direktør.

Det siger i øvrigt ikke så lidt. Smurfit Kappa-koncernen beskæftiger 46.000 medarbejdere, og fabrikkerne ligger tæt for hver 200 kilometer over det meste af Europa for at undgå lang transport af tonstungt bølgepap.

Hver dag forlader 140 vogntog Smurfit Kappas seks danske fabrikker i Kolding, Ejby, Herfølge, Varde, Vamdrup og Vejle, som beskæftiger i alt 600 medarbejdere - og heraf 330 i Kolding. Den baltiske afdeling, som også hører under Ole Møller Hansens ledelse, i Litauens hovedstad Vilnius og lettiske Jelgava tæller 170 ansatte.

Smurfit Kappa beskæftiger 330 medarbejdere i Kolding - heraf 120 kartonagearbejdere - mens den danske del af koncernen tæller omtrent dobbelt så mange ansatte, når fabrikkerne i Ejby, Herfølge, Vamdrup, Varde og Vejle bliver talt med. Foto: Søren Gylling

At rejse er at leve

Et sidste spørgsmål trænger sig på. Ole Møller Hansen har passeret 60 år, og det er jo ingen alder hos Smurfit Kappa, men hvor længe har direktøren egentlig selv tænkt sig at blive ved?

- Der er masser af talenter, der er klar til at tage over, men jeg har altså ingen planer om at trække mig tilbage. Du skal altid udvikle og aldrig afvikle dig selv. Jeg har et fantastisk job, der har givet mig venner i hele verden. Jeg har to rejsedage om ugen. Jeg er blandt andet i Vilnius hver anden uge, og en gang hver anden måned er der møde med alle de andre europæiske direktører i koncernen. Jeg kommer meget rundt i mit job, men i flyvemaskinen er der jo fred og ro, og det nyder jeg, siger Ole Møller Hansen.

Han er i dag den næststørste private aktionær i aktieselskabet, der er på børsen i London og Dublin. Kun den oprindelige Smurfit-familie i Irland har en større ejerandel i privat regi.

Og værdien i selskabet? Ja, den er omkring 7,65 mia. euro.

- Jeg har altid følt det som min egen virksomhed, og fordi du har været her længe, så er du jo ikke gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce