Annonce
Aabenraa

Her er overblikket: Det skal du vide inden dit besøg i den nye Julehjerteby

Den nye Julehjerteby ved Banegaarden i Aabenraa er ved at finde sin form, men de frivillige arbejder mange timer om dagen for at blive klar til åbningen lørdag 20. november. Foto: Mette Christine Schulz
Julehjertebyen er flyttet fra Storetorv til Banegaarden, og selvom husene er de samme, er det en helt ny by, man besøger i år. Vi har her samlet de vigtigste punkter, så du kan planlægge dit besøg i byen bedst muligt.

Aabenraa: Mange tusinde fra både nær og fjern har i de seneste 11 år besøgt Julehjertebyen på Storetorv.

Her ligger den hyggelige by ikke længere, da nye brandregler betød, at der ikke var plads til Julehjertebyen på torvet i fremtiden.

Byen er derfor flyttet til Banegaarden i den nordlige ende af gågaden, og det betyder, at der dukker en masse spørgsmål op, for hvor skal man parkere, kan handicappede besøge byen, hvor kører juletoget fra.

Annonce

Vi har samlet svarene på nogle af de mange spørgsmål i denne artikel, så du kan planlægge dit besøg i den nye Julehjerteby.

Byen har åbent fra 20. november klokken 11 og frem til 23. december. Se åbningstiderne på www.julehjertebyen.dk

1 Her kan du parkere

Der er mulighed for at parkere i nærheden af Julehjertebyen. Kort: Google Maps

Mange kommer kørende til Aabenraa for at besøge Julehjertebyen, og der er gode muligheder for at parkere i nærheden. Klik her, så kommer ud ind på et kort, hvor du kan klikke på p-ikonerne og læse, hvordan du nemmest finder parkeringspladser i nærheden.

2 Kan handicappede besøge byen?

Store, brede gange samt et jævnt terræn med stenmel har gjort den nye Julehjerteby ved Banegaarden handicapvenlig. Foto: Mette Christine Schulz

De frivillige bag Julehjertebyen har gjort den nye by så handicapvenlig som mulig ved gøre terrænet jævnt med stenmel. Desuden er der masser af plads mellem husene, og der er også stillet et handicaptoilet op i byen. Det står bag det nybyggede pakhus.

3 Populære æbleskiver har fået et nyt hus

Der er blevet bygget en kopi af det lille bagehus, som står i haven bag Jacob Michelsens Gård, til de populære æbleskiver. Foto: Mette Christine Schulz

De populære æbleskiver har i år fået et nyt hus, hvor der er mere plads til gæsterne. Der er blevet bygget en kopi af det lille bagehus, som står i haven bag Jacob Michelsens Gård, og det er bygget på den måde, at man går ind i huset ad én dør og ud af anden. Det håber de frivillige givet et bedre flow, når der står mange i kø.

4 Juletoget kører en anden rute

Tovholder for juletogene, Ingolf "Guffe" Lorenzen, har tegnet dette kort for at prøve at give et overblik over togenes nye rute, og hvordan man nemmest kommer fra Julehjertebyen til Nørreport, hvor togene nu kører fra. Illustration: Ingolf Lorenzen

Med flytningen til Banegaarden har juletoget også fået en anden rute. Det kører nu fra Nørreport og op gennem gågaden til Kirkepladsen ved Sydbank. Som noget nyt skal man stå af her, så nye passagerer stiger på toget og kører med tilbage til Nørreport, hvor kopien af Banegaarden står. I hverdagene køres der fra klokken 14 til 17, og i weekenden er det fra klokken 11 til 16 . På åbningsdagen 20. november er første afgang klokken 12.30 fra Nørreport, hvor toget køres af borgmester Thomas Andresen (V). Passagen mellem Nørreport og det gamle posthus er pt spærret, da der lægges ny belægning, og derfor kan man forvente at skulle gå uden om karréen for at komme til Nørreport og gågaden. Hvornår arbejdet er færdigt, er nemlig usikkert.

5 Børnene får deres eget univers

Der er masser af plads til børnene i Julehjertebyen ved Banegaarden. De får deres eget univers på en stor plads bag byen. Foto: Mette Christine Schulz

Julehjertebyen har fået tre gange så meget plads som på Storetorv ved at flytte, og det betyder, at børnene også får deres helt eget univers med tombola, skibakke, karrusel, teater med mere. Det holder til på en stor plads bag Julehjertebyen, så man skal om bag scenen eller gennem porten på kopien af Brundlund Slot for at komme om til universet.

6 Tre indgange til byen

De frivillige har lavet en ny sti af stenmel fra Lille Kolstrup til Julehjertebyen, som vil være lyst op, så man se, hvor man går. Foto: Mette Christine Schulz

De frivillige har ud over den normale indgang til skinnecyklerne lavet to nye indgange til Julehjertebyen. Man kan ud over indgangen fra den lille parkeringsplads foran Banegaarden også komme ind via to nye stier. Den ene gør det nemmere at komme direkte fra Løgumklostervej og ned til byen, mens den anden gør, at man kan gå fra Lille Kolstrup på en sti ved siden af skinnerne. Begge stier vil være oplyste.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Kolding For abonnenter

Andrea fik sit store gennembrud i Retfærdighedens Ryttere: Nu spiller hun med i ny stor Netflix-serie

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg floppede: En helt igennem sjasket præstation

Team Esbjerg

Se videoanalyse: En sløv præstation - Team Esbjerg smed dyrebart point i topstriden

Annonce