Annonce
Varde

Her er plads til mennesker og heste: Hemmelig strand badet i 27 grader og sol

Sina og mor Sylvia Göltl-Bernecker og hestene nyder en tur på stranden i varmt sensommervejr. Foto: Morten Nielsen
Der er ikke mange, der tager til stranden ved Gammelgab. Der er ingen skilte her til. Men der er så til gengæld god plads.

Gammelgab: De lokalkendte i området ved Nørre Nebel ved godt, at stranden ved Gammelgab er en lille naturperle ved Vesterhavet. Så da temperaturen den sidste søndag i august kom op omkring 27 grader ved den jyske vestkyst, så var der naturligvis nogle, der kørte ud for enden af Gammelgabvej til stranden, der ligger mellem Nørre Nebel og Nymindegab.

Det er en strand helt uden nærvær af grillbarer, isboder og andre forretninger. Der er slet ingen muligheder for at bruge penge i Gammelgab. Til gengæld er der god plads, også når det er sommer, sol og søndag med sjældent høje sensommertemperaturer.

Annonce

Vi skal arbejde i morgen, og næste weekend er vi optaget.

Ralf Bramming om årets sidste strandtur i badetøj

Det er hans yndlingsstrand

Bent Ole Skaarup, 52 år, er oprindelig fra Nørre Nebel, og Gammelgab har altid været hans yndlingsstrand. Det var derfor hans idé, at kone Louise Dagdanasar og datter Lara skulle med en tur til Gammelgab. Der er ingen skilte, der leder til Gammelgab Strand.

- Det bliver jo nok årets sidste badetur ved stranden, siger Louise.

Bent Ole Skaarup bor i Fredericia, og han fremhæver, at de store klitter og landskabet bag stranden gør stedet til noget særligt.

Landskabet er blandt andet præget af små søer, som en gang har haft forbindelse til Ringkøbing Fjord og havet.

Bent Ole Skaarup fremhæver Søren Kierkegaards ord om, at der ikke er en tanke så tung, at man ikke kan gå fra den, og her er Gammelgab perfekt, også i det mørke vinterhalvår, som nu venter.

Familie tog heste med på ferie

En familie fra Hannover bruger den gode plads til stranden til en ridetur.

- Vi har 11 heste. Vi har taget fire med på ferie, siger Thorsten Göltl-Bernecker.

Det benytter hustruen Sylvia Göltl-Bernecker og datteren Sina blandt andre. De var søndag ude at ride på stranden.

Hestene kan godt lide strandsandet, fortæller familien, der har to hestetrailere med på to ugers ferie i Danmark. De har lejet en feriebolig med tilhørende stald i nærliggende Lønne.

Louise Dagdanasar sørger for at Bent Ole Skaarup får solfaktor på ryggen. Foto: Morten Nielsen

Der har lige opdaget stranden

Gitte Andersen og Ralf Bramming fra Give har kendt egnen takket være tilknytning til et familiesommerhus i Lønne i årevis. Men det er først i år, at de er begyndt at bruge Gammelgab, som parret opdagede på en cykeltur.

- Der var ikke mange mennesker, det var der heller ikke i går, sagde Gitte søndag.

Men det kan også være rart at tage til Henne med butikker og caféer, siger hun.

Parret vurderer, at det er årets sidste gang i badetøj ved en dansk strand.

- Vi skal arbejde i morgen, og næste weekend er vi optaget, sagde Ralf Bramming søndag.

Sina og mor Sylvia Göltl-Bernecke på hesteryg ved Gammelgab. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce