Annonce
Biler

Her er priserne på den første rigtige elbil fra Mercedes-Benz

Den nye elektriske Mercedes-SUV hedder EQC 400, hvor C'et beskriver bilens størrelse, hvilket svarer til en GLC, der har plads til fem personer samt bagage. Foto: Mercedes
Vi har priser, udstyr og lanceringstidspunkt for den nye Mercedes EQC.

Mercedes-Benz-koncernen, hvis ene grundlægger, Carl Benz, opfandt bilen i 1886, er nu klar med sin første dedikerede elbil. Den lander herhjemme til sommer, hvor priserne kommer til at ligge fra 679.990 kroner.

Den nye Mercedes EQC er på størrelse med den kendte GLC, så der er tale om en SUV med fornuftig plads til fire-fem personer.

Rækkevidden er mellem 374 og 417 kilometer, målt efter den nye og skrappere WLTP-norm, hvilket placerer bilen på samme niveau som de nyligt lancerede konkurrenter, Audi e-Tron og Jaguar I-Pace.

Priserne på den nye Mercedes underbyder begge konkurrenter, for Jaguaren koster fra 714.000 kroner, mens Audien står til 800.000 kroner.

Annonce
Kabinen har et instrumentpanel, hvor skærmene er meget lig det, vi kender fra den nye Mercedes A-Klasse i topmodellerne, og EQC får også det samme avancerede styringssystem, kaldet MBUX. Foto: Mercedes-Benz

Få modeller

Den nye EQC lanceres i én variant med navnet Mercedes-Benz EQC 400 4MATIC, og kan bestilles nu. Men der kommer ikke ret mange eksemplarer til Danmark i år, så leveringstid skal givetvis påregnes.

Elbilen har et batteri med en kapacitet på 80 kWh og er dermed mindre end de 90 kWh i Jaguar og 95 kWh i Audi, men den nye Mercedes er også den mindste af de tre modeller.

Elmotorerne, der trækker både for- og bagakslen, yder i alt 300 kW, der svarer til 408 hk, hvilket er præcis samme ydelse som i de to andre konkurrenter. Det muliggør en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på 5,1 sekunder.

Det er også muligt at bestille anhængertræk, for elbilen må trække op til 1800 kg. Kører man til en af de nye superladere, kan den nye EQC lade med op til 110 kW, mens ladning med almindelig AC-ladning i en wallboks derhjemme kan gøres med 7,4 kW.

Bilen forekommer generelt at være veludstyret og har 19-tommer fælge, full LED-lys, der selv kan blænde op og ned, fuldt digital instrumentering med to skærme på hver 10,25 tommer, der er det samme som i de mest avancerede Mercedes A-klasser, nøglefri betjening og en parkeringsassistent

Priser på privatleasing og beskatningsgrundlag følger senere.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce