Annonce
Aabenraa

To børnehuse samles i nybyggeri: Her får 150 grænselandsbørn deres daglige gang

Sådan kommer den nye daginstitution i Bov til at se ud. SKALA Arkitekter har tegnet den som en lille landsby, og det faldt - sammen med indretningen - i bedømmelsesudvalgets smag. Illustration: SKALA Arkitekter
Det bliver Horsens-firmaet SKALA Arkitekter, der skal stå for opførelsen af den nye, store daginstitution ved Lyreskovskolen i Bov. Firmaet vandt på at have lyttet mest til personalets ønsker til indretningen.

Bov: Skinnet kan bedrage, siges det.

Det kan Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget, nikke genkendende til. Hun blev om ikke snydt, så i hvert fald klogere, da hun sammen med resten af bedømmelsesudvalget fik dykket ned i de fem bud på Bov-områdets nye, store daginstitution, der bliver nabo til Lyreskovskolen.

- Vi var mange, der havde en helt anden favorit, da vi lige havde set de fem forslag, men det her var - udover, at byggeriet vil passe fint ind i området - det klart bedst indrettede ud fra de ønsker, personalet havde. Og det var vigtigt for mig, at vi lyttede til personalet, for det er jo dem, der skal arbejde i det, forklarer udvalgsformanden, hvorfor valget endte med at falde ud til Horsens-firmaet SKALA Arkitekters fordel.

Annonce

De var med i konkurrencen

  • Der var udpeget fem teams, som havde givet tilbud på den nye daginstitution, og de var repræsenteret ved følgende totalrådgivere:
  • Arkitektfirmaet Pluskontoret, Aarhus, SKALA Arkitekter, Horsens, Arkitektfirmaet Transform, Aarhus, ZENI Arkitekter, Aabenraa, og Arkitektfirmaet Mangor & Nagel, Frederikssund.
  • Alle fem forslag blev allerede onsdag udstillet på Bov Bibliotek, hvor man vil kunne se dem frem til udgangen af oktober.
  • SKALA Arkitekter har tidligere bygget for Aabenraa Kommune. Det var Horsens-firmaet, der i sin tid stod bag byggeriet af "Planeten" til indskolingen på Tinglev Skole.

Tæt på at ramme plet

Det er de to institutioner Vestermarkens Børnehus og Børnehuset Kruså, der skal samles i nybyggeriet, når det efter planen står færdigt omkring årsskiftet 2021/22, og de to ledere herfra, Britta M. Lützen og Bente Bracht, havde det akkurat som Kirsten Nørgård Christensen. Det var et andet projekt, der lige umiddelbart fangede interessen.

- Da jeg første gang så billederne, tænkte jeg "wauw, det er lige sagen", men da jeg så fik kigget projekterne igennem, kunne jeg godt se, at SKALA Arkitekters projekt var indrettet klart bedst i forhold til det, vi har lagt et stort arbejde i at beskrive. Der er ikke ramt helt plet, men det er tæt på, forklarer Britta M. Lützen, der ud over det indvendige også synes, nybyggeriet bliver flot og passer godt ind i området.

Første spadestik om et år

Den nye daginstitution, der kommer til at hedde Børnehuset Mølleløkke, får plads til 150 børn, hvoraf de 30 vil være vuggestuebørn. Der er sat 25 millioner kroner af til byggeriet, der vil blive taget første spadestik til i oktober næste år.

Nu skal der i første omgang skrives endelig kontrakt med SKALA Arkitekter, der som underrådgivere har det lokale arkitektfirma A78, EKJ Rådgivende Ingeniører og landskabsarkitekterne MASU PLanning med. Herefter skal detaljerne i projektet rettes til, og lokalplan-arbejdet sættes i gang.

Det forventes, at de forskellige fagentrepriser sendes i udbud hen over sommeren, hvor også byggetilladelsen vil ligge klar, så man kan komme i gang til efteråret.

Indvendigt bliver den nye institution delt op i små enheder, og de enkelte stuer får blandt andet deres egen indgang og garderobe. Illustration: SKALA Arkitekter

Oversigtsbillede over det kommende daginstitutionsbyggeri, der er udformet som en lille landsby med flere bygninger, der ligger forskudt i forhold til hinanden, men som stadig hænger sammen i én, stor bygning. Illustration: SKALA Arkitekter
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce