Annonce
Kultur

Her får du noget for pengene: Gabriel mixer kunst og velgørenhed

Gabriel Bødker Johnson er opvokset i Vejle. Foto: Nivikka M. Andersen
Gabriel Bødker Johnsonhar en nigeriansk far, er fra Vejle, bor i København - og er i gang med at skabe sig en karriere som kunstmaler. Værkerne sælges på nettet.
Annonce

Vejle: - Jeg er nervøs, indrømmer Gabriel Bødker Johnson. Født og opvokset i Vejle, men nu i gang med at bygge en karriere op som kunstner med udgangspunkt i København.

Det er en opgave i sig selv, men den bliver naturligvis ikke mindre af de aktuelle omstændigheder.

Han har opbygget en portefølje af kunstværker, og så ville man jo i mere normale tider fylde et galleri, invitere folk og kappe toppen af en champagne. Nu gør Gabriel noget andet. Han åbnede fredag en udstillingsform, som han har døbt "Gabriels Online Kunst Show."

Annonce

Snak om prisen

- Jeg giver de potentielle købere muligheden for at gætte, hvad værkerne er værd på hjemmesiden, da jeg altid har synes, det er supersvært at prissætte kunst. Hvis en mulig kunde gætter på, at et værk til 8000 kroner koster 5000 kroner, så vil jeg personligt tale med kunden omkring prisen. Alle kommer til at betale det samme for de samme størrelser. Det er ment som et lille twist for at se, hvad man nu engang tænker, kunst er værd, forklarer han.


Jeg har hele mit liv drømt om at hjælpe mennesker, men jeg har hverken tålmodigheden eller evnen til at sidde stille i så lang tid, som det tager at blive eksempelvis læge.

Gabriel Bødker Johnson, kunstner


Gabriel Bødker Johnson har før afprøvet nye salgsmetoder for at komme ud med sin kunst. I  december solgte han i løbet af ni timer 99 små malerier til 50 kroner eller derover. Billede nr. 100 blev solgt den efterfølgende dag på auktion.

Køberne kunne kun betale med kvitteringer fra velgørende formål. Der blev indsamlet i alt 9370 kroner til 10 forskellige gode formål.

Kunsten går nye veje

  • Gabriel Bødker Johnson er 24 år, født og opvokset i Vejle. Nu bor han på Nørrebro i København.
  • De sidste tre år har han med egne ord "gået og opbygget selvsikkerheden til at afholde sin første udstilling".
  • Han har en dansk mor og en nigeriansk far, der bor i London.
  • Den aktuelle udstilling rummer 37 værker, som er alt fra en bemalet stol over et spejl til rå malerlærred i A4-størrelse. Der er også større billeder, så gennemsnitsstørrelsen ligger omkring 80x100 centimeter.
  • Priserne går fra 700 til 12.500 kroner.
  • Udstillingen er åben frem til 26. februar, men den lukker dog før, hvis alt er solgt.

Der blev efterfølgende sendt billeder til England, Australien, USA, Spanien, Italien, Tyskland og  Dubai.

Annonce

Køb kunst og gør godt

- De første 15.000 kroner fra "Gabriels Online Kunst Show" går til Unicefs mission om at vaccinere børn i tredjeverdenslande. Et beløb af alt, hvad jeg kommer til at sælge nu og i fremtiden skal gå til et godt formål. Jeg forsøger at gøre velgørenhed lidt mere "sexet" og fejre, at nogen bliver hjulpet, i stedet for at det altid er med tonen "ej hvor er det synd", sier kunstneren.

- Jeg er halvt nigerianer, og igennem mit freelancejob har jeg rejst meget. Jeg har set, hvor mange mennesker, der ikke har det, som vi har det. Og det er en ud af to grunde til, at jeg gør det på denne måde. Den anden grund er, at jeg hele mit liv har drømt om at hjælpe mennesker, men desværre har jeg hverken tålmodigheden eller evnen til at sidde stille i så lang tid, som det tager at blive eksempelvis læge, siger han.

Gabriel Bødker Johnsons hjemmeside, hvor billederne kan ses, hedder gabrielboedkerj.com.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lotte mødte seks jordemødre under sin graviditet: - Jeg skulle genfortælle min historie hver gang

Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce