Annonce
Haderslev

Hør selv støjen: Her kommer norske F35-fly til at flænse gennem luften over Sønderjylland

Onsdag får borgerne i området omkring Skrydstrup for første gang mulighed for at opleve støjen fra et F35-fly. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018

SKRYDSTRUP: Onsdag fra klokken 15.15 dykker de norske F-35 fly ned i synlig højde nær Christiansfeld og det ene begynder sin rute med forskellige indflyvninger til Fighter Wing Skrydstrup.

Tre minutter efter flyver et dansk F-16 samme rute. Det giver befolkningen mulighed for at opleve med egne ører, hvor meget de to fly larmer.

Rundflyvningerne slutter cirka klokken 15.55. Derefter tanker F-35 flyet op igen. Klokken 17 letter det igen og flyver en ny rute rundt om Skrydstrup; igen efterfulgt af et F-16.

Flyene vil under de to ruter flyve nord om Rødekro og Aabenraa, ud over Lillebælt, syd og vest om Haderslev, samt tæt på Rødding, Ribe og Skærbæk.

Demonstrationsflyvningerne forventes afsluttet klokken 17.40, hvorefter de to F-35 følges ad hjem til Norge.

Annonce
På det offentlige møde på Fighter Wing Skrydstrup for to uger siden blev flyruterne vist på storskærm. Her er det første rute. Foto: Larz Grabau
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce