Annonce
Tønder

Her går asparges-grænsen

Så er der serveret: Friske asparges, lufttørret og kogt skinke, frisk spinat og et kogt æg. Et køligt glas hvidvin er den perfekte ledsager. Foto: Uwe Iwersen
Den korte, men lækre asparges-tid er over os. I Tyskland kan de hvide delikatesser købes i alle forretninger og mange gårdbutikker. I Danmark må man ofte kigge langt efter den helt rigtige vare.

Velbekomme

Man kan købe og spise jordbær hele året rundt. Men det er nu i højsæsonen, i juni og juli, de smager bedst.

Tilsvarende er det med de hvide asparges. De kan som importeret vare købes og spises hele året rundt. Men det er netop nu, fra maj til slutningen juni, at de smager bedst. Allerbedst.

Er man heldig og bor tæt på den dansk-tyske grænse, er vejen til den helt rigtige, friskafskårne vare relativt kort. Næsten alle forretninger og mange gårdbutikker sælger de lange hvide stængler. Prisen ligger mellem 50 og 75 kroner for et kilo, hvilket er passende for to til fire personer.

Annonce
Friske asparges kan netop nu købes i mange supermarkeder og gårdbutikker syd for grænsen. Her er især de hvide stængler en ren festspise. Foto. Uwe Iwersen

Nord for aspargesgrænsen

Nord for grænsen er billedet et helt andet. Her er der langt, meget langt, mellem landmænd, der har asparges på deres drifts- og afgrødeplan. Hvorfor er landegrænsen lig med en aspargesgrænsen? Spørgsmålet er oplagt, svaret svært at finde.

- Helt ærligt, det har jeg faktisk spurgt mig selv. Jeg ved det ikke. Mit bedste bud er, at danskerne ikke ser den samme værdi i asparges, som man gør syd for grænsen. Dér er det virkelig en delikatesse, siger formanden for den grænsenære landboforening LHN, Jørgen Popp Petersen, Søvang ved Tønder.

Hans kollega fra Sønderjysk Landboforening, SLF, Christian Lund, Vejen, er enig.

- Det har noget med madkultur og traditioner at gøre. Asparges kunne også gro i Danmark, men det er der bare ikke tradition for - og måske heller ikke penge i, siger han.

Personligt elsker han asparges, både de grønne og de hvide.

- Men jeg har også boet tre år i Tyskland, påpeger han.

Skrælning

Hjemme hos os - vi bor kun fire kilometer fra aspargesgrænsen - holder vi nøje øje med, hvornår de første hvide tyske (!) asparges dukker op. Tidligere på foråret er der både spanske og græske på hylderne, men det er først i begyndelsen af maj, at de rigtige, de helt dugfriske tyske stængler skyder op af jorden og lander i butikkerne. Og så er der fest.

Der findes utallige asparges-opskrifter. Efter min smag er de mest simple de bedste. For aspargesene smager fantastisk i sig selv.

Altafgørende er, at de er helt friske. Helst skal den afskårne ende endnu være fugtigt, aspargesene skal føles tunge og saftige, og de må gerne afgive en god lyd, når man banker på mod hinanden. I en dansk butik vil denne form for vareprøvning måske vække undren, i Tyskland er det helt normalt.

Den største udfordring ved at tilberede asparges er skrælningen. Der må ikke tages for lidt, men heller ikke for meget. Der findes særlige aspargesskrællerne, men en god grøntsagshøvl er en lille grøntsagskniv med krum klinge gør det også. Man skal begynde at skrælle cirka tre centimeter under hoved og ned mod den afskårne ende, der lige skal beskæres en centimeter eller to.

Geheimtip

Fra en god tysk veninde, der bor midt i en vin- og asparges-producerende egn (så kan det næsten ikke blive bedre!) fik jeg et indspark, et "Geheimtip", som jeg ikke er stødt på i en kogebog: Smid ikke asparges-skrællerne ud. De er perfekte til at at forberede det vand, som asparges skal koges i. Alle skræller koges med vand tilsat salt, sukker og lidt citron. Lad det småkoge i mindst 10 minutter. Herefter tages skrællerne op, og nu er "suppen" klar til de lækre, hvide asparges. De skal koges, så de stadig har bid og kan holdes mellem fingrene uden at bøje. 10 minutter er et godt udgangspunkt.

Aspargessæsonen er over os, men dens dage er talte. I Tyskland slutter den ifølge årelang traditionen præcis den 24. juni. Dagen kaldes "Spargel-Silvester", der bedst kan oversættes som asparges-nytår.

Der kan høstes efter denne dag, men det vil gå ud over det kommende års udbytte. Og det ville være en stor skam.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce