Annonce
Vejen

Her kan der komme et forbud mod sprøjtegift

Formålet med Folketingets tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 er at mindske risikoen for nedsivning af pesticider i de beskyttelsesområder, som er placeret rundt om vandværkernes boringer. Størrelsen og udbredelsen varierer alt efter forholdende ved de enkelte boringer og de strækker sig ofte ud på landbrugsarealer. Foto: Søren Dippel
Vandværkernes beskyttelsesområder omkring drikkevandsboringer skal kortlægges og senest 2022 skal der være lavet frivillige aftaler med ejerne af de berørte arealer.

Vejen Kommune: Med vedtagelsen af budgettet for 2016–2019 besluttede byrådet, at bekæmpelse af ukrudt med gasbrændere fremover skulle erstattes delvist med anvendelse af pesticider. Bortset fra en beskyttelseszone på 25 meter fra vandværksboringer ville der ikke være specielle restriktioner i områder med drikkevandsinteresser.

Men det blev der lavet om på 11. januar i år, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF enedes om en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021. Formålet var at mindske risikoen for nedsivning af pesticider i beskyttelsesområder rundt om vandværkernes boringer. Størrelsen og udbredelsen varierer alt efter forholdene ved de enkelte boringer, og de strækker sig ofte ud på landbrugsarealer.

Senest har Udvalget for teknik og miljø drøftet konsekvenserne af tillægsaftalen.

- Frem til 2022 skal vi gennemgå samtlige vandværkers beskyttelsesområder. Vi har vi cirka 30 almene vandværker, og en stor del har flere boringer. Samtidig skal vi forsøge at indgå frivillige aftaler med ejerne af arealerne, siger udvalgsformand, Vagn Schmidt.

Annonce

Lovkravet

Lovkravet om kommunens gennemgang af vandværkernes beskyttelsesområderne ventes at træde i kraft 1. januar 2020.

Arbejdsopgaven med kortlægningen vil blive løst ved hjælp af projektansat personale.

Kommunens indsats her vil blive finansieret via DUT - det Udvidede Totalbalanceprincip.

DUT indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget.

DUT sikrer dermed, at kommunerne får tilført de nødvendige midler, når Folketinget ændrer på regler, der medfører udgifter i kommunerne.

Erstatning

Måske kan den slags indvindingsområder i stedet for dyrkes økologisk, eller det kan aftales, at der her ikke mere benyttes pesticider.

I så fald kan det komme på tale at udbetale erstatning til berørte landmænd.

- Erstatningerne skal finansieres over vandtaksten og udbetales som en engangserstatning, siger Vagn Sørensen.

Efter 2022, når samtlige beskyttelsesområder er blevet kortlagt, og der er indgået aftaler med de berørte landmænd, skal kommunens indsats på området evalueres.

Vagn Sørensen fortæller, at hvis kommunen til den tid ikke er kommet i mål med opgaven, er regeringen og dens aftalepartnere enige om, at der skal indføres et generelt forbud mod brugen af pesticider i vandværkernes indvindingsområder.

Også ved et sådant forbud vil der via vandtaksten kunne ydes en kompensation–muligvis som en årlig ydelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce