x
Annonce
Sønderjyske HH

Her ser SønderjyskE-træneren sit holds udfordringer

Kasper Christensen peger på personlige fejl som én af udfordringerne for SønderjyskE her og nu. Foto: Ole Nielsen.
SønderjyskE-træner Kasper Christensen er ikke bekymret for sit holds tilgang til kampene, men han vil have stoppet de mange personlige fejl.

SØNDERJYSKE: Selv om nederlagene mod Skanderborg og GOG er kommet på forskellige baggrunde, har de én ting til fælles. SønderjyskE-spillerne har lavet for mange fejl, og holdet har sluppet for mange mål ind.

26-30 i Skanderborg blev torsdag aften fulgt op af 25-33 hjemme mod GOG.

- Vi laver simpelt hen for mange fejl, og vi har fået en eller anden nylig tendens over de sidste to kampe i at lave for mange personlige fejl, og jeg er også enig i, at der i de sidste par kampe har været for få spillere, der har ramt det, der for dem har været et topniveau, erkender cheftræner Kasper Christensen.

Han medgiver også, at nogle af spillerne til en vis grad kan være påvirket mentalt.

- Elitesport er jo én stor mental kamp forstået på den måde, at man kan tage noget så simpelt som et straffekast, hvor jeg tror, de fleste spillere har nemmere ved at score til træning end til kamp.

- Der er ingen tvivl om, at det mentale spiller en rolle, og noget af det, vi bryder vores hoved med lige nu og skal til bund i, er, hvorfor vi løber rundt og laver fem-seks uprovokerede fejl, som vi har gjort de seneste kampe, siger træneren.

Han afviser enhver snak om, at spillerne leverede en tam præstation mod GOG.

- Jeg kan stå 100 procent på mål for, at vi har en flok drenge, som både vil SønderjyskE og deres håndboldkarrierer rigtig meget. Vi arbejder ikke med, om man er klar eller ikke klar. Vi arbejder med, at vi skal flytte processen, fastslår han.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi skal nå slutspillet, skal vi finde et mere stabilt niveau. Det er vores hæmsko lige nu, og det er en opgave, Rasmus Vandbæk og jeg i trænerteamet påtager os lige nu, siger Kasper Christensen.

SønderjyskE kan stadig selv sikre sig en plads i slutspillet efter de sidste fem kampe i grundspillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce