Annonce
Tarm

Herborg-borgere raser over ny ministers melding om Viking Link

Energiminister Dan Jørgensen (S) er tilhænger af Viking Link-forbindelsen, så håbet brast for modstanderne af den planlagte Vestkystforbindelse, der vil betyde opførelsen af 500 elmaster fra Holstebro og til grænsen. Foto: Folketings-tv
Energiminister Dan Jørgensen (S) vil ikke stoppe Viking Link-forbindelsen til stor fortørnelse for Herborg-aktivister, som kæmper imod opførelsen af Vestkystforbindelsen, der skal gå igennem landsbyen.

København/Herborg: De to Herborg-borgere Niels Henrik Vad og Bent K. Søndergaard var traditionen tro på plads i Folketingets energiudvalg torsdag, da den nye energiminister Dan Jørgensen (S) i sit første samråd skulle svare på spørgsmål om Viking Link-forbindelsen.

Vad og Søndergaard er via deres kamp mod den planlagte Vestkystforbindelse, der skal gå gennem Herborg og ned mod grænsen, blevet lægmandseksperter på den 11 milliarder kroner dyre Viking Link-forbindelse til England, som netop forudsætter opførelsen af 500 nye elmaster i Vestjylland.

Sidst Vad og Søndergaard var på Christiansborg, udskrev Løkke folketingsvalg, hvilket aflyste udvalgsmødet med daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt. Derfor var det torsdag efterfølgeren, der skulle forholde sig til kritiske spørgsmål om Viking Link.

Annonce

'Til gavn for klimaet'

Dan Jørgensen gjorde det klart, at han er varm tilhænger af Viking Link forbindelsen og et fælles europæisk strømnet. Han deler ikke den skepsis over for økonomien i projektet, som flere forskere har udtrykt.

- Jeg har ikke tænkt mig at pålægge Energistyrelsen at genberegne Viking Link, som er til gavn for klimaet. Beregninger viser, at Viking Link på sigt vil føre til faldende CO2-udledning, og fra år 2030 vil det være decideret positivt målt på CO2. Viking Link understøtter den grønne omstilling, og skal den lykkes, er det nødvendigt med kraftige forbindelser til at transportere strømmen i Danmark og udlandet, sagde Dan Jørgensen.

Han argumenterede med, at når Danmark øger vindproduktionen frem mod 2030, vil værdien af Viking Link blive forøget med 3,5 milliarder kroner.

Samtidig er investeringen i Viking Link blevet 2,2 milliarder billigere takket være lavere kontraktpriser. Desuden kan investeringen på 11 milliarder ikke bruges på andre projekter, da det er penge, som generes i selve Viking Link-projektet.

Det er heller ikke muligt at aflyse projektet, da det vil medføre erstatningskrav på to milliarder, sagde Dan Jørgensen. Det vil desuden skabe mistillid til Danmark, forud for kommende investeringer i blandt andet en energi-ø i Nordsøen, der skal producere ti gigawatt strøm.

Den eneste imødekommelse Dan Jørgensen kunne give Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og Henning Hyllested, som havde indkaldt til samrådet, var, at en ny lov skal gøre beslutningsprocessen ved større statslige investeringer mere gennemskuelig og sikre, at offentlighed og politikere inddrages tidligere.

Uvidenhed og magt

Bent K. Søndergaard og Niels Henrik Vad kalder samrådet en yderst nedslående oplevelse.

- Vi fik virkelig en lektion i, hvad kombinationen af uvidenhed og magt kan betyde for borgerne. Sidst Socialdemokratiet var i regering, førte de borgerlig politik, og det tyder på, at den nye energiminister har taget ved lære af en tidligere Venstrestatsminister, idet han affejer protesterne mod Viking Link med kommentaren ’der er ikke noget at komme efter’, siger Bent K. Søndergaard og fortsætter:

- Som et nyopfundet argument for Viking Link nævnte ministeren, at ’I kan jo se, at vores møller tit står stille, fordi vi ikke kan eksportere vores strøm. Det er i bedste fald et svigagtigt forsøg på at omgås sandheden. Den er nemlig, at Nordtyskland betaler Energinet for at stoppe de danske møller og i stedet modtage tysk vindmøllestrøm, fordi tyskerne ikke har en el-infrastruktur, der kan transportere strømmen sydpå, og det er dyrere for Tyskland at stoppe deres egne møller.

Søndergaard og Vad giver heller ikke noget for ministerens forklaring om, at Viking Link-investeringen er penge, der kan bruges på andet.

- Det skyldes, at projektet jo betales af forbrugerne via højere elpriser for i alt otte milliarder kroner, som går til strømproducenter som svenske Vattenfall. Så det er jo ikke rigtige penge, det er bare penge fra borgerne, som regeringen ikke i forvejen havde fingrene i, siger Søndergaard, der udnævner én vinder efter samrådet: - Det er strømproducenterne. Til gengæld tabte klimaet, den sunde fornuft og vestjyderne, som nu måske må se deres ejendomme blive eksproprieret på grund af en statslig spekulativ investering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce