Annonce
Tønder

Hercules-landing: De morgenfriske fik en lang næse

De første tilskuere var allerede på plads kort efter klokken 7. Men det forventede Hercules-fly, der skulle være landet klokken 7.45 dukkede aldrig op. Foto. Uwe Iwersen
Tekniske problemer resulterede i, at flere hundrede tilskuere på Lakolk fra morgenstunden måtte se langt efter flyvevåbnets Hercules-fly. Onsdag gøres to nye forsøg.
Annonce

LAKOLK: Hundelufteren fra det nærliggende sommerhus-område var der. Turistbus-chaufføren fra Gislinge var klar, og pressens folk stod parat med de lange kamera-objektiver.

Fælles for alle var, at de tirsdag morgen måtte se langt efter det, de var kommet for. Flyvevåbnets Hercules-fly, der tirsdag morgen klokken 7.45 skulle have gennemført en strand-landing på Lakolk Strand på Rømø, dukkede aldrig op.

Både hobbyfotograferne og de professionelle pressefolk fik sig en lang næse på Lakolk tirsdag morgen. Foto: Uwe Iwersen

- Der er opstået tekniske problemer, så C 130 (Hercules-fly, red.) kommer ikke mere i dag, lød meldingen tirsdag formiddag fra major Morten Valentin Jensen fra Flyvestationen Aalborg.

I stedet satser flyvevåbnet på at gennemføre hele to C 130-landinger onsdag. Den første er planlagt til klokken 11.30. Nummer to følger efter planen klokken 17.

Annonce

Tysk visit

Med til onsdagens landingsplan på sandstranden hører også en tysk visit i form af et Trans All-fly, der er en anelse mindre end Hercules-flyvet.  Den tyske landing er planlagt til klokken 12.30, og med til onsdagens problem hører også landing af et mindre dansk træningsfly med betegnelsen T 17.


Der er opstået tekniske problemer, så C 130 (Hercules-fly, red.) kommer ikke mere i dag.

Morten Valentin Jensen, major, Flyvestationen Aalborg


De danske Hercules-fly er hyppige og ganske populære gæster på Rømø. Således plejer start- og landingsøvelserne at tiltrække en del publikum bag de intermistiske sikkerhedsafspærringer.

Flyvevåbnets brandbiler sørgede med lidt vandsprøjt ud over stranden for lidt underholdning for de skuffede tilskuere. Foto: Uwe Iwersen

- Træningen skal give besætningerne erfaring i at lande på underlag, der ikke er asfalt. Det skal de blandt andet kunne på Arktis, eller når de er indsat i katastrofeområder, hvor infrastrukturen er ødelagt eller af ringe kvalitet, forklarer Morten Valentin Jensen.

Annonce

På Facebook

Han er samtidig manden, der redigerer og opdaterer Air Transport Wing’s Facebookside. Siden opdateres løbende, og vil altså onsdag kunne fortælle, hvorvidt de planlagte start- og landingsaktiviteter gennemføres.

Hercules c - 130

Locheed Martin C-130 - populært kaldet Hercules - har været bygget siden 1954, og flyet har været i aktiv tjeneste rundt om i verden siden 1956. Hercules findes i et utal af varianter og har en totalvægt på cirka 70 ton. Dansk Flyvevåben ejer fire maskiner. Nøgletallene er følgende:

Fart: 630 kilometer i timen

Besætning: 3-4 mand

Længde: 34,36 meter

Højde: 11,7 meter


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

To skiftet ud i Darum Menighedsråd

Kolding For abonnenter

Dybt skuffet socialdemokrat forlader kamp om at blive spidskandidat: Fik kun tre stemmer ved opstillingsmøde

Annonce