Annonce
Danmark

Herning-ånden: Eventyret på Heden

De helt store følelser var i spil, da udskiftningsbænken stormede mod banen, da FC Midtjylland havde slået Slavia Prag. På onsdag tjekker den blot 21-årige midtjyske klub ind i det forjættede Champions League gruppespil, hvor Liverpool, Ajax og Atalanta venter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
På onsdag debuterer FC Midtjylland i Champions League mod alle odds. Bagved ligger den blanding af nøjsomhed, hårdt arbejde og en smule storhedsvanvid, der gang på gang får folk fra Herning og Ikast til at arbejde hårdt for mål, der kan virke utopiske. Som for eksempel at skaffe Giro d' Italia til Herning, blive landets store messeby eller starte et internationalt rederi, selv om der ikke er nogen havn i nærheden. Avisen Danmark går på jagt efter Herning-ånden.
Annonce

Der var engang en hede, hvor kun lyng og krat rigtigt trivedes. Det var umuligt at leve af de afgrøder, bønderne kunne få ud af de sandede jorder, så ...

Sådan kunne historien om FC Midtjylland godt begynde, selvom fodbold og får kan virke lidt fjernt fra hinanden. Men snakker man med folk i området, har fårehyrder og hosekræmmere  en plads i fundamentet, når FC Midtjylland på onsdag spiller mod italienske Atalanta i Champions League - verdens mest prestigefyldte fodboldturnering. Også en af verdens største klubber, Liverpool, skal på besøg på MCH Arena i Herning, og det skal Ajax Amsterdam også.

Det her er historien om, hvordan man kan få ting til at gro i et tyndt befolket område af Jylland, hvor intet ellers rigtigt kan gro. Man kan for eksempel så en fodboldklub, som nu har vokset sig op til en plads i det fineste fodboldselskab. En plads som skønnes at være op mod en halv milliard kroner værd.

Der skal stædighed, ærgerrighed og måske et lille strint storhedsvanvid til for at nå sådan et mål. Og det er tilfældigvis nogen af de egenskaber, der er en del af folkesjælen i det midtjyske, siger Carsten Jensen, der leder det lokalhistoriske arkiv i Ikast:

- De første familier, der kom her til området, mødte en bar sandet mark, hvor kun lyng og krat kunne gro. Man skulle være dygtig og arbejde hårdt for at få noget til at gro her, og det gjorde de, siger Carsten Jensen.

- De familier er her stadig, og de er nu giftet ind i hinanden på kryds og tværs, og deres værdier lever videre generationer efter, mener han.

Det var nogenlunde sådan her, det hele begyndte i Herning/Ikast området. Det var fladt forblæst, og intet kunne gro, men får kunne græsse, og uld kunne blive til sokker og halstørklæder. Og handle, det kunne uldjyderne. Billedet her er et hedeareal ved Hovedvej A13 mellem Pårup og Hjøllund. Foto: Palle Hedemann

Eller som freelancejournalisten, Kurt H. Jørgensen siger:

- Det var jo en fattig og en øde egn. Et udsted hvor der boede ulve og ikke et sted, nogen ønskede sig hen.  Der var ingen fede jorde og ingen herregårde, siger Kurt H. Jørgensen, der blandt andet er medforfatter til bogen "150 ideer, der har gjort en forskel", som blev udgivet i anledning af Herning Folkeblads 150 års jubilæum.


Den foretagsomhed er gået i arv. Ja, den går også i arv til alle os, der er tilflyttere. Det kan være, det er i grundvandet, for det er som om, man bliver ramt af den, når man kommer hertil

Kurt H. Jørgensen, freelance journalist


- Bønderne blev nødt til at være foretagsomme og leve af noget andet også. Derfor havde de får, og når der var tid, strikkede de sokker og halstørklæder, som de kunne sælge i resten af landet. Den foretagsomhed er gået i arv. Ja, den går også i arv til alle os, der er tilflyttere. Det kan være, det er i grundvandet, for det er som om, man bliver ramt af den, når man kommer hertil, siger Kurt H. Jørgensen, der selv er fra Samsø.

Annonce

Mercedes-klubben Ikast

84-årige Villy Stampe er på en måde den historie, som Kurt H. Jørgensen fortæller. Villy er født på en gård i 1936, og hans far og mor var nogen af dem, der tog til byen og startede en tekstilfabrik, som Villy senere arvede.

- Der var mange tidligere hosekræmmere, der startede produktion i kældre og baggårde, som blev til store fabrikker, siger Villy Stampe.

Villy blev ikke en af byens store fabrikanter, men han havde en fin lille virksomhed, og i dag arrangerer han blandt andet byvandringer og fortæller om Hernings historie:

- På sådan en byvandring kan jeg stå ved et t-kryds, hvorfra jeg kan se 13 huse, hvor der er startet en fabrik i kælderen eller baggården, siger han.

Måske var det også de værdier, der gjorde lille vindblæste Ikast til en fodboldklub i landets bedste række i 1980'erne og først i 1990’erne.

I den noget større naboby lå rivalerne Herning Fremad typisk og rodede rundt i 2. og 3. division. De havde ikke så gode spillere som Ikast på det her tidspunkt, men de havde en ung og meget ambitiøs mand med en plan. Helge Sander vender vi tilbage til.

Vi begynder i Ikast hos den lokale EDC-mægler, Kurt Møller. Han var én af byens helte dengang Ikast var en topklub. Han spillede for Ikast i 1. division, hvilket svarer til superligaen i dag. Faktisk var han den første kontraktspiller i Danmark. Eller i hvert fald en af de første i Danmark.

- Det var jo helt nyt at skulle forhandle kontrakt, og jeg vidste jo ikke, om jeg skulle bede om 50 kroner eller 50.000 kroner, siger Kurt Møller.

Månedslønnen lød på 666 kroner plus bonus, da Kurt Møller blev en af Danmarks første "professionelle" fodboldspillere i 1978. Det var i Ikast FS, som var den store, mens Herning lå i 3. division. De to klubber kom senere til at skabe FC Midtjylland sammen. Foto: Privatfoto

Han landede tættere på de 50 kroner. Kontrakten sikrede ham 666 kroner om måneden, og 800 kroner for hver vundet kamp. Da hans holdkammerat, angriberen Johnny Østergaard, hørte om Kurts kontrakt, sagde han tørt:

-Jeg kan bruge mere på en lørdag aften på Hotel Ikast.

Ikast FS blev også kaldt Mercedes-klubben, fordi byens rige fabrikanter, som sponsorerede klubben, kørte spillerne til udekampe i deres store flydere.

- Det var jo kun Mercedes eller til nøds en stor Volvo, og så sad vi ellers der tre spillere med en fabrikant bag rattet i  hver bil. Sponsorerne var gavmilde, og tingene var i orden. Når man som spiller gik i byen i Ikast, så behøvede man ikke tage penge med, siger Kurt Møller.

Annonce

Men så kom Helge

I Herning havde de deres ishockey og cykling, men fodbolden sad Ikast på. Der var dog én Herning-spiller, man gerne ville have til Ikast, og det var målslugeren Søren Jensen.

- Vi havde også fået ham overtalt, og han skulle bare skrive under på kontrakten, men så fortrød han, siger Kurt Møller.

Det var dengang, rivaliseringen mellem Ikast og Herning gjorde det ekstremt følsomt at skifte fra den ene klub til den anden. Helge Sander ved godt, hvorfor Søren Jensen fortrød:

- Der spillede jeg nok en rolle, siger han.

Den vender vi tilbage til om lidt. Vi skal lige holde fast i Helge Sander, for han fik en hovedrolle i at få placeret Herning på det danmarkskort, hvor Ikast ellers fyldte hele fodboldpladsen i det vestlige Midtjylland.

Du kender sikkert Helge Sander som venstremand,  tidligere minister, folketingsmedlem og borgmester i Herning Kommune.

Harald Nielsen og Helge Sander (t.v.) satte gang i professionel fodbold i Danmark med deres projekt om en privat liga med 10 klubber, der skulle ligge i fastlagte byer.  Helge Sander mente selvfølgelig, at en af dem skulle ligge i Herning/Ikast. Foto: Claus Poulsen

Men før alt det dukkede Helge  først op i den store offentlighed, da den unge mand sammen med fodboldlegenden Harald Nielsen fremlagde en plan for en privat professionel liga med 10 hold, der skulle placeres jævnt geografisk i 10 danske byer. Et af krydsene på landkortet fik Helge Sander placeret i Herning/Ikast-området. Ligaen blev aldrig til noget, men udspillet pressede DBU (Dansk Boldspil Union) til at indføre kontraktfodbold, som det blev kaldt i 1978.

Annonce

Moore or less

Og da det var en realitet, stak Helge Sander igen hovedet frem i offentligheden. Han var blevet direktør i Herning Fremad, og han havde fået en idé, der skulle gøre Herning til en fodboldby, alle kendte, selvom de lå i 3. division. Han skrev simpelthen kontrakt med Bobby Moore - en aldrende engelsk verdensstjerne, som var anfører for det engelske landshold, der vandt verdensmesterskabet over Vesttyskland i 1966 foran 97.000 tilskuere på Wembley i London.

Bobby Moore her i front for det engelske landshold, der vandt VM i 1966. I hans karrieres efterår blev VM-helten professionel fodboldspiller i Herning Fremad, som lå i 3. division. Det blev en sportslig fiasko, men alligevel en succes, mener Helge Sander, der stod bag en af fodboldhistoriens mest overraskende signinger.  Foto: Action Images

Sportsligt blev det aldrig nogen succes med Bobby Moore på heden. Han kom flyvende fra England til kampene, så han var ikke for alvor en del af holdet, og så var der en alvorlig bivirkning ved at have en verdensstjerne på holdet:

- De andre hold blev 10 procent bedre, fordi de skulle spille mod Bobby Moore, og vi blev 10 procent dårligere, fordi vores spillere var nervøse, siger Helge Sander i dag.

Herning Fremad vandt kun én af de ni kampe, Bobby Moore fik, inden Sander måtte fyre ham.

- Det var en sportslig fiasko, men det var en økonomisk succes, for vi trak sponsorkroner. Men det allervigtigste var, at det var med til at skabe fortællingen om, at fodbold kunne man altså godt spille i Herning, siger Helge Sander.


De andre hold blev 10 procent bedre, fordi de skulle spille mod Bobby Moore, og vi blev 10 procent dårligere, fordi vores spillere var nervøse

Helge Sander


Han gjorde som sagt også en anden ting for at bringe Herning op på siden af Ikast. Nemlig at stoppe topscoreren, Søren Jensen, i at skifte til topklubben i nabobyen:

- Ja det var mig, der overbeviste Søren om, at det var en dårlig idé at tage til Ikast. Hans mor hjalp til: "Du kan da ikke svigte Herning", sagde hun til ham.

Helge Sander fastholder dog, at han har et stort hjerte for Ikast, og at han som knægt cyklede fra Ørre til Ikast hver anden søndag for at se Ikast spille.

- Ingen tvivl om, at Ikast var et bedre hold end Herning, siger han.

Annonce

Ånden bag højderyggen

Og for ham er det den samme ånd, der præger Ikast, Herning, Hammerum, Brande og hele området:

- Når man kommer forbi den jyske højderyg, så tænker man på en anden måde. Her er der ikke noget, der kommer af sig selv, så der skal gøres en ekstra indsats, hvis noget skal lykkes, siger Helge Sander.

For ham handler det om to ting: Man handler i stedet for at snakke, når man vil have realiseret noget. Og man har en stor vilje til at hjælpe hinanden for at det skal lykkes.

Et eksempel på, at man rykker sammen om en god idé har han selv fra sin tid som borgmester i Herning.

Det var en lørdag aften i år 2000, hvor han sad i sofaen og så Melodi Grand Prix fra Globen i Stockholm, da Brødrende Olsen vandt med "Smuk som et stjerneskud". Det betød jo, at Danmark skulle arrangere det næste år, og så er det, at man som Herning-borgmester som det første tænker noget i retningen af: Den tager vi da.

- Søndag formiddag ringede jeg til 16 indflydelsesrige herningensere, bankdirektører, fabrikanter, reklamebureau-ejere og andre, der kunne byde ind. Én af dem sagde: Der er kaffe på borgmesterkontoret klokken 7.15 i morgen, og emnet er, om vi kan give et bud på at være vært for melodigrandprixet, siger Helge Sander.

14 af dem kom. De to sidste var i udlandet og kunne ikke deltage.

- Mødet sluttede klokken 8.30, og i løbet af tre dage havde vi et projekt klar, som vi kunne præsentere for Danmarks Radio, fortæller han.

Fårefarmere og hosekræmmere endte med at starte deres egne fabrikker og gøre Herning til Danmarks tekstilhovedstad. En af dem var Mads E. Damgaard, der skabte EGE Tæpper. Hans seks brødre startede også hver deres tekstilvirksomhed. Foto: Erik Jepsen

Og med sig under armen til DR havde Hernings borgmester et tæppe, som det lokale Ege Tæpper og det lokale reklamebureau havde fået lavet.

- Der stod International Melodi Grand Prix 2001, og det rullede jeg ud som en løber og gik henad det til programchef Jørgen Ramskov.

DR og Ramskov valgte dog ikke Herning, men en løsning med et overdækket Parken.

- Det er måske et dårligt eksempel, fordi vi tabte, men jeg synes bare, det er et godt eksempel på, at vi handler, og at vi holder sammen. Som et plaster på såret fik vi så i stedet det danske grand prix i 2001, siger Helge Sander.

Annonce

11 brødre sejrer

Man kunne tilføje, at uldjyderne også er gode til at fortælle historierne på den vestlige side af højderyggen. For eksempel den om de 11 succesfulde brødre. På én gård var det de syv Damgaard-brødre, der alle startede deres egne fabrikker og blev succesfulde. Mest kendt er nok Mads E. Damgaard, der startede Ege Tæpper. Og nabogårdens fire Bjerg Sørensen-brødre blev også succesfulde. En af dem - Jens Bjerg Sørensen - startede JBS undertøj.

Og som om det ikke var nok, så var Peter Lysgaard søn på en gård i samme område, og han blev manden bag Tankskibsrederiet Herning, der senere blev til Herning Shipping.

De historier kender freelance journalisten Kurt H. Jørgensen selvfølgelig også, og han ser det som historier, der viser, at man kan nå utopiske mål i Herning og omegn:

-  Et stort rederi i Herning, som er det sted i landet, hvor der er længst til havet. Det gav jo ikke mening andre steder, men der var sådan, det blev, siger han.

Kurt H. Jørgensen kan godt se, at der er en smule storhedsvanvid blandet i de ellers så ydmyge værdier med hårdt arbejde og foretagsomhed, når man nærmest selvfølgeligt tænker, at det internationale grand prix skal til Herning, ligesom Tour de France og VM i ishockey naturligvis også skal.

- Den oprindeligt religiøse tilbageholdenhed er lagt på hylden, og det kan måske godt virke som om, vi er lidt selvfede, siger han.

Kurt H. Jørgensen tror, det er en selvforståelse, der er bygget op af alt det, der faktisk er lykkedes. Herning har bygget en stor moderne by ud af tæt på ingenting på rekordtid.

- Det har altid været sådan, at hvis man kan bestille noget og har hænderne skruet rigtigt på, så er der arbejde at få her. Det har tiltrukket både dem, der vil arbejde, og de iværksættere, der har en idé, de vil føre ud i livet. Når de to ting mødes, så sker der noget. siger han.

Annonce

Politiskolen

Det er selvfølgelig ikke alt, der lykkes i Herning og Ikast. Det internationale grandprix kom  jo ikke til Herning. Det gjorde Tour de France heller ikke. Ikke Endnu kan man næsten høre herningenserne sige, for på en sær måde er det som om, at nederlagene næsten forstærker følelsen af, at man må gøre det selv, hvis der skal ske noget.

- Herning fik jo ikke den nye vestdanske politiskole, selv om vi tilbød at bygge en helt ny skole og selvom vi kunne åbne et år før den, der nu åbner i Vejle. Sådan noget bekræfter jo bare herningenserne i, at vi ikke får noget foræret ude fra. Vi må selv skabe det, siger Kurt H. Jørgensen.

Når FC Midtjylland løber på banen onsdag er det i den midtjyske selvforståelse endnu et eksempel på, hvad man kan nå med hårdt arbejde, ergerrighed og ambitioner.

Men fusionsklubben eksisterer kun fordi, der var nogle mennesker i både Ikast og Herning, der måtte sluge nogle stolthedskameler i den evige rivalisering.

Det skete, da Ikast FS's formand, Johnny Rune, og Herning Fremads formand, Steen Hessel  stak hovederne sammen for at skabe en større historie sammen, end den de havde hver især. Eller som de selv siger i FC Midtjylland: "Det er historien om, hvordan vilje og sammenhold kan skabe det umulige. Det er historien om, hvad der kan opstå, når drømmene er store og viljen endnu større."

Nogle sejre luner mere end andre. 9. juli slog FC Midtjylland storebror FC København og blev danmarksmestre. Her fejrer direktør Claus Steinlein og Anders Dreyer 3-1 sejren og danmarksmesterskabet på MCH Arena i Herning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var i 1999. Det første danske mesterskab kom i hus i 2015, og det blev fulgt op af yderligere to i 2018 og 2020. Men storebror i FC København har elsket at drille midtjyderne, for de har ikke klaret sig så godt i de internationale kampe. FC Mindreværd, kaldte Ståle Solbakken den jyske klub.

FC Midtjylland kort

I 1999 fusionerede Ikast FS og Herning Fremad og blev til overbygningsklubben FC Midtjylland. Det er formanden for Ikast, Johnny Rune og formanden for Herning Fremad, Steen Hessel, der lægger den historiske rivalisering mellem de to byer på hylden og baner vejen for en ny dansk storklub.

FCM rykker op i superligaen i sin første sæson i år 2000, og i 2004 starter klubben et fodboldakademi, som skal udvikle fremtidens spillere. Den model her flere andre storklubber taget op efterfølgende.

I 2014 er FCM tæt på at gå konkurs, og den engelske rigmand Matthew Benham kommer ind og redder klubben som ny hovedaktionær, hvilket han stadig er.

I 2015 vinder FCM sit første danmarksmesterskab, og gentager bedriften i 2018 og i 2020.

På onsdag spiller FCM i Champions League gruppespil for første gang som den femte danske klub. FC København har været med i gruppespillet fire gange.

Men på onsdag spiller FC Midtjylland i Champions Leagues gruppespil, mens FC København er slået ud, inden de afgørende europæiske kampe og i øvrigt ligger fjerdesidst i superligaen efter fire runder. Og Ståle Solbakken er blevet fyret.

Men det hører med til historien, at FC Midtjylland regnes som det klart ringeste hold i sin Champoins League pulje, og holdet levnes ikke mange chancer mod hverken Liverpool, Ajax eller Atalanta.

Men midtjyderne har formentlig en anden plan.  For som sloganet siger med store bogstaver ved indfaldsvejene til Herning: Her er alle muligheder åbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce