Annonce
Erhverv

Herregårdenes kulturarv er under pres

Gammel Estrup på Djursland er center både et herregårdsmuseum og forskning i danske herregårde. Arkivfoto
Møder, kurser og konferencer bidrager til at holde liv i herregårdene, men de har det ikke nemt, konstaterer forsker.

AUNING: Gammel Estrup er ikke bare en flot herregård.

Den er også hjemsted for Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Dansk Center for Herregårdsforskning. Her fra har man overblik over de 730 herregårde i Danmark.

Mange af dem danner rammer om events – fra bryllupper til møder og firmafester – for at skaffe indtægter til at finansiere drift og vedligehold. Men det er ikke nemt for dem, konstaterer Signe Boeskov, centerleder for Dansk Center for Herregårdsforskning.

- Kulturarven i Danmark er under pres; det er herregårdene også. De står i et dilemma mellem ønsket om at bevare kulturarven og at tjene penge, for eksempel ved at drive et effektivt landbrug og skovbrug, som mange af dem fortsat har som primær indtægt, siger hun.

Det er ikke altid nemt at indrette sig effektivt i bygninger, som ofte er fredede og indrettet i en anden tid. Det mærker forskerne på egen krop på kontoret på Gammel Estrup.

- Det bliver til mange ture op og ned ad smalle trapper, og man skal også lige vænne sig til, at kontorstolen måske ruller lidt til den ene side, fordi det gamle gulv er skævt. Og man skal have godt med tøj på om vinteren, for bygningerne er ikke nær så godt isoleret. Men det er jo netop en del af charmen fortæller Signe Boeskov og griner.

Ja, det er næsten som i H. C. Andersens tekst til ”Hist hvor vejen slår en bugt”: Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, døren synker halvt i knæ…

Annonce

Har altid været først

Men herregårdene er dygtige til at finde på aktiviteter, der kan skaffe penge til vedligeholdelsen.

- Herregårdene har altid været ”first movers”. De er gode til at tænke nyt og bruger deres ”brand” og den fortælling, der ligger i deres historie. De fleste kender for eksempel Gram Slot i Sønderjylland, som leverer varer til Rema 1000. Flere andre har udviklet egne specialiteter, fra æblecider til et sortiment af økologiske varer. Og selv om herregårdene ikke altid kan skabe moderne, strømlinede rammer, så er det jo stadig en eventyrlig oplevelse at holde bryllup på en gammel herregård, siger Signe Boeskov.

Faktisk er det ikke helt nyt, at mange herregårde supplerer indtægten med turisme og oplevelser.

- Herregårdene har længe haft tradition for at være åbne over for lokalområdet. Fra midten af 1900-tallet begyndte mange at åbne haver og parker for gæster og tilbyde omvisninger, for eksempel for at fremvise kunstsamlinger. Det er i stigende grad blevet sat i system, og nogle af dem har udviklet videre på det, for eksempel Egeskov Slot på Fyn, som vi kender for biludstillinger, labyrint-have og så videre, siger Signe Boeskov.

Åbent hus til august

Med indtægter fra gæster følger desværre også omkostninger.

- Det er hele tiden en afvejning, for det slider jo også mere på de gamle huse, når man har mange gæster, så det kan øge udgifterne til vedligeholdelse, forklarer forskeren.

Man skal dog ikke holde sig tilbage med at besøge de gamle herregårde. Tværtimod, for de har brug for indtægterne.

En god anledning kunne være ”Herregårdenes Dag”, som er blevet til på initiativ af Gammel Estrup. Dagen afvikles tredje søndag i august – altså 16. august i år.

www.danskeherregaarde.dk kan man se en liste over landets herregårde, og på www.gammelestrup.dk kan man se en foreløbig liste over tilmeldte til ”Herregårdenes Dag”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce