Annonce
Læserbrev

Hersker men ikke regerer

Læserbrev: Det er netop meddelt, at den hidtidige EU-ministerråds præsident Donald Tusk ikke opstiller til posten som præsident i Polen ved valget til næste år. Det får beklages. Endnu mere må det beklages, at han ikke kunne fortsætte på posten som EU-råds præsident som følge af valgreglerne på 2½ år med mulighed for forlængelse med 2½ år. Derfor får den også dygtige belgiske politiker Charles Michel jobbet for 2½ år med mulighed for forlængelse med 2½ år.

Hvad angår EU-Kommissionen ligger det sådan, at Jean-Claude Juncker har valgt ikke at genopstille, selv om han kunne have fået yderligere 5 år på posten, som nu går til Ursula von der Leyen i første omgang med 5 år med mulighed for yderligere 5 år altså i alt 10 år på posten.

Egentlig ville en ombytning af rollerne mellem den uafhængige kommission og EU-Rådet, der repræsenterer medlemsstaterne være en fornuftig løsning. Det vil betyde, at en hel del politisk og administrativ kraft skal overføres fra Kommission til EU-rådet, som skal have initiativretten og fortsætte med at balancere landene imellem og skaffe de finansielle midler.

Netop nu er det meddelt, at et par udbrydere fra Liberal Alliance forsøger sig med et nyt parti med partinavnet Fremad afledt af Emanuel Macrons parti - En Marche = Fremad. Har ham Simon Emil mon glemt, at Danmarks alliance med Napoleon fik den konsekvens, at flåden tabte og blev ranet, og for at det ikke skal være løgn, blev København bombet og brændt og til sidste tabtes Norge.

Da Simon Emil åbenbart er såvel frankofil som EU-Kommissions-enthusiast, må vi andre stille spørgsmålene: Skal vi af med Grønland og Færøerne og ende som en delstat? A sejer walbekomme.

Annonce
Hans Stengaard Jessen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce