Annonce
Navne

Hessellund og Engelbrecht får plads i Kraks Blå Bog

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn. Foto: Martin Ravn
Der er navne fra den kulinariske, kunstneriske og politiske verden i en ellers akademisk tung nyudgave af Kraks Blå Bog.
Annonce

Siden 1910 har markante personer fået deres navn trykt i den årlige udgave af Kraks Blå Bog, og nu er udgaven for 2020/2021 udkommet med en række nye navne.

Et af de nye navne på listen er Adam Aamann, indehaver af smørrebrødsrestauranten Aamanns. Desuden er filminstruktøren bag biografhittet "Dronningen", May el-Toukhy, på listen over nye navne, og i samme branche er filminstruktør Feras Fayyad ny. Han er kendt for dokumentaren "Last Men in Aleppo".

Der er også blevet plads til den kendte læge og foredragsholder Imran Rashid, mens Erik Brøgger Rasmussen, direktøren for Borgerservice under Udenrigsministeriet er tilføjet. Han er især blevet et kendt ansigt under coronakrisen, hvor han har hjulpet med at få overblik over danskere strandet i udlandet under epidemien og få dem hjem igen.

Fra det syd- og sønderjyske er direktør for Billund Lufthavn Jan Hessellund og den socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht nye på listen sammen med museumsdirektør for Vardemuseerne Claus Kjeld Jensen.

Alle er de folk, der har sat et markant præg på Danmark, siger Bolette Rud Pallesen, digital chef på Gads Forlag, der udgiver Kraks Blå Bog.

- Kraks Blå Bog samler dem, der sætter et aftryk. Det kan for nogles vedkommende være på det danske samfund i store træk, og for andre kan det være helt snævert inden for et fag- eller forskningsområde, siger hun.

Nogle af de nye i Kraks Blå Bog

Kraks Blå Bog er blevet udgivet siden 1910 og er netop udkommet i udgaven for 2020/2021.

Mange af de nye navne på listen har deres dagligdag i universitetsverdenen, andre er politikere eller topchefer i erhvervslivet.
Der er også blevet plads til kokke, filmskabere og sangerinder. Her er et udpluk af de nye navne i Kraks Blå Bog:

Jan Hessellund, adm. direktør, Billund Lufthavn.

Benny Engelbrecht, transportminister.

Claus Kjeld Jensen, museumsdirektør, Vardemuseerne.

Uwe Jessen, generalsekretær, Bund Deutscher Nordschleswiger.

Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal.

Karen Marie Ørsted (kunstnernavn, MØ, red.), sangskriver.

May el-Toukhy, filminstruktør og manuskriptforfatter.

Feras Fayyad, filminstruktør og fotograf.

Adam Aamann, kok og indehaver af Aamanns.

Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, forfatter og foredragsholder.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Simon Kollerup, erhvervsminister fra Socialdemokratiet.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Stina Glavind, direktør for Coop.

Christina Henriette Ahlefeldt-Laurvig, formand for Sektionen for Større Jordbrug, under Landbrug & Fødevarer.

Kilder: Kraks Blå Bog, Gads Forlag

Annonce

Der findes ingen formel

Mange af nytilføjelserne finder man i den akademiske verden, hvor en række professorer, universitetsfolk og forskere er på listen. Også ledere af en række organisationer er nye på listen. Blandt andre Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Desuden kan det bemærkes, at kønsvariationen ligger på 40 procent kvinder og 60 procent mænd. I 2007 var 19 procent af navnene i Kraks Blå Bog kvinder.

De præcise kriterier kan ikke sættes på formel, siger Bolette Rud Pallesen:

- Det er et varieret felt, når man ser det på tværs, så der er ikke en eksakt facitliste. Det er et spørgsmål om, at man har en høj faglighed, og at man igennem sit virke nyder en anerkendelse, siger Bolette Rud Pallesen.

Annonce

Få er ekskluderet

Er man først blevet optaget i Kraks Blå Bog, er man der som udgangspunkt til sin død. Det er dog sket, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom. Det gælder blandt andet den nu afdøde stifter af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, der blev dømt for skattesvig. Også iværksætter Klaus Riskær Pedersen, der i år 2000 blev dømt for bedrageri og mandatsvig, blev ekskluderet fra den blå bog.

Gads Forlag udtaler sig ikke om oplagstallet på den fysiske udgave af Kraks Blå Bog. Der findes også en digital udgave, hvor man kan slå op i flere end 700.000 digitale biografier. /Ritzau/

Museumsdirektør for Vardemuseerne Claus Kjeld Jensen. Foto: André Thorup
Formanden for det tyske mindretal Hinrich C. Jürgensen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Transportminister Benny Engelbrecht (S). Arkivfoto
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce