Annonce
Tønder

Se billederne: 450 heste og ponyer indtog stranden på Rømø

I weekenden blev Rømø Beach Jump afviklet på Rømø. Foto: Kim Holm.
I weekenden blev det store stævne Rømø Beach Jump afviklet. Omkring 430 ryttere og omkring 450 heste og ponyer deltog på stranden ved Lakolk.

Rømø: Sportsstævner kan afvikles på mere eller mindre charmerende steder. Rømø Beach Jumps placering på stranden ved Lakolk med udsigt til hav og klitter må siges at høre til blandt de smukkere af slagsen.

Stævnet blev afviklet både lørdag og søndag med deltagelse af omkring 430 ryttere og omkring 450 heste og ponyer, og med 101 frivillige i sving.

Formand for den arrangerende klub Tinglev Rideklub, Holger Holm, var en af de 101 frivillige. Han slog søndag fast, at det havde været rarere at være på stranden lørdag, hvis vejret havde været bedre, men ellers gik stævnet rigtig godt.

Søndag havde han stået i parkeringsområdet og havde taget imod deltagerne.

- De var alle sammen så imponerede over den oplevelse, de havde haft om lørdagen, fortalte han.

Det var femte år med Rømø Beach Jump, og det er et populært stævne. Der var således fuldt hus i springdisciplinen.

- Vi havde lukket for tilmeldinger fire uger før. Det er helt unormalt i den her branche, sagde Holger Holm.

Ryttere kommer da også langvejs fra. I år var der blandt andet en deltager fra Berlin, og en hel familie fra Bornholm besøgte stævnet.

På stranden var der ikke kun ridebaner, men også opvarmningsarealer, boder hvor der kunne handles rideudstyr, en lille springbane til kæphestespring og en stor vogn, hvor der sad en speaker.

Annonce

De var alle sammen så imponerede over den oplevelse, de havde haft om lørdagen.

Holger Holm, formand for Tinglev Rideklub

Anderledes oplevelse

En af deltagerne 13-årige Maya Ceder fra Gentofte syntes, det var sjovt at være med.

- Det er meget anderledes, fordi der er vandet, og det er meget mere åbent, sagde hun om strandstævnet, hvor hun var i aktion både lørdag og søndag.

Hun ville gerne ned og ride ved vandet, inden hun skulle hjem, og måske en tur ude at bade.

- Hvis det bliver varmt nok, sagde hun.

11-årige Marie Veiss Hasselbalch fra Silkeborg skulle søndag for første gang prøve kræfter med spring på stranden, og det, syntes hun, var spændende.

- Man er ikke vant til at ride på sand, sagde hun.

Hun red på ponyen Bæklunds Tabita, og hun regnede ikke med problemer, når den nu skulle ride på stranden.

- Jeg tror, den er lidt ligeglad. Den er ret cool med alting, fortalte hun.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce