Annonce
Kolding

Hestekur har virket: Underskud på kommunens regnskab skrumper og skrumper

Benny Dall og Jørn Pedersen er aldeles uenige om, hvad resultaterne af genopretningsplanen skal bruges til. Benny Dall står sammen med SF og løsgænger Hanne Dam udenfor 2020-budgetaftalen, som lige har kostet 120 kommunalt ansatte jobbet, og flere afskedigelser venter i januar blandt kommunens lærere. Arkivfoto: Jakob Schultz
Enhedslistens Benny Dall mener, at lærerfyringer kan undgås som følge af forbedret økonomi. - For nemt købt og i højrisiko for at blive kaldt populisme, svarer borgmester Jørn Pedersen (V).

Kolding: Den hårde opbremsning på Kolding Kommunes udgifter, som politikerne iværksatte i foråret, har virket, og genopretningsplanens positive effekt på kommunens hårdt pressede økonomi viser sig tydeligere og tydeligere dag for dag.

Ifølge økonomieksperternes skøn ser det nu ud til, at Kolding Kommunes årsregnskab 2019 lander med et underskud - eller et overforbrug, om man vil - på driftsudgifterne på blot 16-17 millioner kroner.

Det beløb er hele 30 millioner kroner mindre, end skønnet lød for bare en måned siden - for slet ikke at tale om de op mod 100 millioner kroner, der var udsigt til i underskud på driftsudgifterne, før politikerne greb ind.

Det var primært udgifterne på socialområdet, der var på himmelflugt i forhold til de afsatte beløb på 2019-budgettet, som fik politikerne op på bremsen.

Annonce
Det er simpelthen for nemt købt og i højrisiko for at blive kaldt populisme. Vi har stadig en af landets dårligste likviditeter, og vi ville få et enormt kassetræk, hvis vi ikke griber ind, som vi har gjort. Og så går Kolding Kommune rabundus.

Jørn Pedersen (V), borgmester

Tre procent

Med hestekuren indførte de et øjeblikkeligt ansættelses-, indkøbs- og projektstop, og derefter fulgte en jagt på her-og-nu-besparelser i alle politiske udvalg.

Jagten resulterede i august i besparelser på 2019-budgettet på 52,4 millioner kroner, som i høj grad er tilført socialområdet og brugt til at betale overforbruget med.

Takket være pengestrømmen fra byrådets andre udvalg lander overskridelserne på 2019-regnskabet på de sociale udvalg nu også nede på de cirka tre procent, som gælder for næsten alle de øvrige udvalg - og alt tyder på, at genopretningsplanen har forhindret, at Kolding Kommune går ud af 2019 med et dundrende underskud, som derefter skal finansieres fra 2020 og frem.

I forhold til kommunens likviditet, som styrtdykkede før hestekuren, er den rettet en smule op, så den gennemsnitlige kassebeholdning de næste to år nu er oppe på 175 millioner kroner mod 150 millioner kroner før indgrebet. Det er dog stadig mindre end byrådets erklærede mål om, at den gennemsnitlige kassebeholdning i Kolding altid skal være 200 millioner kroner.

Næsten bulls eye

Enhedslistens Benny Dall mener, at den positive udvikling i økonomien bør få byrådsflertallet til at genoverveje de store servicebesparelser, som flertallet i sin budgetaftale har besluttet at gennemføre fra næste år.

- Flertallet har lige smidt 120 mennesker på gaden, men de kan stadig nå at droppe de planlagte besparelser på lærerne, siger han.

- For nu ser det jo ud til, at vi ender med et underskud i 2019 på blot 16-17 millioner kroner. Det er næsten bulls eye. Man burde have bevaret roen i maven og afventet resultatet af genopretningsplanen, før man gik i panik og vedtog de store besparelser på 2020-budgettet, mener han.

Til det siger borgmester Jørn Pedersen (V):

- Det er simpelthen for nemt købt og i højrisiko for at blive kaldt populisme. Vi har stadig en af landets dårligste likviditeter, og vi ville få et enormt kassetræk, hvis vi ikke griber ind, som vi har gjort. Og så går Kolding Kommune rabundus. Det, vi har besluttet, er absolut nødvendigt, og selvom vores indgreb også forbedrer vores likviditet, så er det dog kun med 20 millioner kroner. Så der er et stykke vej endnu, før vi er der, hvor vi gerne vil være, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Haderslev

Over grænsen: Danmarks største cykelløb hylder naboskabet med Tyskland

Annonce