Annonce
Indland

Hidsig bilist forfulgte far til konfirmationsfest: - Jeg smadrer dig! Hvorfor fanden kører du så langsomt?

En konfirmationsfest i Randers fik en kedelig start, da en arrig bilist overfaldt konfirmandens far foran måbende gæster. Arkivfoto

Mange har sikkert oplevet, at der bliver rakt en langemand i trafikken. Men det er de færreste vrede bilister, som følger med til bopælen, og overfalder en familiefar foran måbende festgæster.

Randers: Det, der skulle have været en festlig fredag med konfirmationsfest, og alt hvad der hører til, blev for en familie i Randers en noget anden oplevelse.

Ude på villavejen i det nordøstlige Randers står en cirka 35-årig mand med lyst strithår og røde Nike Shox-sko, og råber og skriger.

- Jeg smadrer dig! Hvorfor fanden kører du så langsomt?

Kort tid forinden var konfirmandens far med en ven kørt til Randers centrum for at afhente den mad, de 35 gæster skulle spise. Bilen er godt fyldt op. Da de holder for enden af Østergade, og skal svinge til venstre, op mod rundkørslen, kommer en utålmodig bilist kørende bagfra.

- Da jeg kører frem, og drejer til venstre, forsøger den bagved holdende bil at overhale mig indenom på højre side. Jeg bremser kraftigt op, for ellers var vi kørt sammen, fortæller den 45-årige familiefar.

Maden i bilen bliver kastet rundt. Manden i den ældre Audi cabriolet med guldfælge, der forsøgte at overhale, hamrer i hornet, og fægter med armene.

Annonce

Fakta: Vejvrede

Vejvrede kan komme til udtryk på flere forskellige måder, eksempelvis som tilråb, tegn, fagter eller decideret vold.

I en undersøgelse fra 2017 fra Transport DTU og Rådet for Sikker Trafik siger 35% af danskerne, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken.

I 2008 var tallet 24%.

Andre tal fra undersøgelsen:

Jeg har fået "fingeren" af en medtrafikant: 21% (2008: 16%)

Jeg er blevet truet af en medtrafikant: 7% (2008: 3%)

Jeg er blevet slået af en medtrafikant: 1% (2008: 0%)

Det viser undersøgelsen også:

Bilister er oftere involveret i vejvrede end cyklister.

Mænd er oftere involveret i vejvrede end kvinder - men forskellen er blevet mindre i de senere år.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Store ord og små pupiller

Faren fortsætter mod bopælen, hvor konfirmationsfesten skal afholdes, mens hans ven ihærdigt forsøger at bjerge maden, der nu er spredt rundt i kabinen. Da de ankommer, har de stadigvæk den hidsige bilist lige i hælene.

Til skue for en stor del af dagens gæster parkerer den 35-årige midt på vejen foran familiens indkørsel, og stormer ud af bilen.

- Han virker ekstremt aggressiv, og har et stikkende blik. Han råber, at han vil smadre mig nu og her, fortæller faren.

Det bliver dog ved truslerne, og da han er på vej tilbage til sin bil, følger faren efter for at tage et billede af nummerpladen. Den arrige mand sætter bilen i bakgear og gasser op. Konfirmandens far når akkurat at flytte sig, så han kun bliver ramt af bilens sidespejl, inden den mørke Audi ræser væk fra stedet.

Fisken fra kagen

Inde til festen, der knapt nåede at begynde, inden den blev spoleret, forsøger familien og gæsterne at finde hoved og hale i, hvad der er foregået. Ingen forstår, at sådan noget kan opstå ud af ingenting.

- Det lagde helt klart en dæmper på stemningen, og der gik da et par timer med at snakke episoden igennem. Maden var smadret helt sammen, så vi skulle også bruge tid på at hive fisken op af kagen og den slags, siger faren.

Han fortæller, at det trods alt endte med at blive en god fest, til trods for at udgangspunktet var særdeles dårligt. Men oplevelsen har alligevel sat nogle spor, ikke mindst hos konfirmandens 8-årige lillesøster.

- Om aftenen, da hun skal puttes, spørger hun mig, om manden kommer tilbage. Det er sådan set dråben, for det giver en utryghed, der også smitter af på mig.

- Det er voldsomt grænseoverskridende adfærd. Vi har vel alle oplevet, at få fingeren i trafikken. Det kan man sagtens ryste af sig. Men at et individ ikke har mere situationsfornemmelse, og ikke kan bremse sig selv i sådan en situation, det siger lidt om, hvad det er for nogle kræfter, der er på spil, siger faren.

Østjyllands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse af episoden, og at vidner er blevet afhørt. Ud fra de oplysninger, de har fået, mener de i øvrigt sagtens selv at kunne finde frem til manden.

- Vi formoder, at det er et spørgsmål om tid, før vi selv kan få en snak med ham, siger Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Faderens fulde navn og adresse er kendt af redaktionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce