Annonce
Indland

Hidsig bilist forfulgte far til konfirmationsfest: - Jeg smadrer dig! Hvorfor fanden kører du så langsomt?

En konfirmationsfest i Randers fik en kedelig start, da en arrig bilist overfaldt konfirmandens far foran måbende gæster. Arkivfoto

Mange har sikkert oplevet, at der bliver rakt en langemand i trafikken. Men det er de færreste vrede bilister, som følger med til bopælen, og overfalder en familiefar foran måbende festgæster.

Randers: Det, der skulle have været en festlig fredag med konfirmationsfest, og alt hvad der hører til, blev for en familie i Randers en noget anden oplevelse.

Ude på villavejen i det nordøstlige Randers står en cirka 35-årig mand med lyst strithår og røde Nike Shox-sko, og råber og skriger.

- Jeg smadrer dig! Hvorfor fanden kører du så langsomt?

Kort tid forinden var konfirmandens far med en ven kørt til Randers centrum for at afhente den mad, de 35 gæster skulle spise. Bilen er godt fyldt op. Da de holder for enden af Østergade, og skal svinge til venstre, op mod rundkørslen, kommer en utålmodig bilist kørende bagfra.

- Da jeg kører frem, og drejer til venstre, forsøger den bagved holdende bil at overhale mig indenom på højre side. Jeg bremser kraftigt op, for ellers var vi kørt sammen, fortæller den 45-årige familiefar.

Maden i bilen bliver kastet rundt. Manden i den ældre Audi cabriolet med guldfælge, der forsøgte at overhale, hamrer i hornet, og fægter med armene.

Annonce

Fakta: Vejvrede

Vejvrede kan komme til udtryk på flere forskellige måder, eksempelvis som tilråb, tegn, fagter eller decideret vold.

I en undersøgelse fra 2017 fra Transport DTU og Rådet for Sikker Trafik siger 35% af danskerne, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken.

I 2008 var tallet 24%.

Andre tal fra undersøgelsen:

Jeg har fået "fingeren" af en medtrafikant: 21% (2008: 16%)

Jeg er blevet truet af en medtrafikant: 7% (2008: 3%)

Jeg er blevet slået af en medtrafikant: 1% (2008: 0%)

Det viser undersøgelsen også:

Bilister er oftere involveret i vejvrede end cyklister.

Mænd er oftere involveret i vejvrede end kvinder - men forskellen er blevet mindre i de senere år.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Store ord og små pupiller

Faren fortsætter mod bopælen, hvor konfirmationsfesten skal afholdes, mens hans ven ihærdigt forsøger at bjerge maden, der nu er spredt rundt i kabinen. Da de ankommer, har de stadigvæk den hidsige bilist lige i hælene.

Til skue for en stor del af dagens gæster parkerer den 35-årige midt på vejen foran familiens indkørsel, og stormer ud af bilen.

- Han virker ekstremt aggressiv, og har et stikkende blik. Han råber, at han vil smadre mig nu og her, fortæller faren.

Det bliver dog ved truslerne, og da han er på vej tilbage til sin bil, følger faren efter for at tage et billede af nummerpladen. Den arrige mand sætter bilen i bakgear og gasser op. Konfirmandens far når akkurat at flytte sig, så han kun bliver ramt af bilens sidespejl, inden den mørke Audi ræser væk fra stedet.

Fisken fra kagen

Inde til festen, der knapt nåede at begynde, inden den blev spoleret, forsøger familien og gæsterne at finde hoved og hale i, hvad der er foregået. Ingen forstår, at sådan noget kan opstå ud af ingenting.

- Det lagde helt klart en dæmper på stemningen, og der gik da et par timer med at snakke episoden igennem. Maden var smadret helt sammen, så vi skulle også bruge tid på at hive fisken op af kagen og den slags, siger faren.

Han fortæller, at det trods alt endte med at blive en god fest, til trods for at udgangspunktet var særdeles dårligt. Men oplevelsen har alligevel sat nogle spor, ikke mindst hos konfirmandens 8-årige lillesøster.

- Om aftenen, da hun skal puttes, spørger hun mig, om manden kommer tilbage. Det er sådan set dråben, for det giver en utryghed, der også smitter af på mig.

- Det er voldsomt grænseoverskridende adfærd. Vi har vel alle oplevet, at få fingeren i trafikken. Det kan man sagtens ryste af sig. Men at et individ ikke har mere situationsfornemmelse, og ikke kan bremse sig selv i sådan en situation, det siger lidt om, hvad det er for nogle kræfter, der er på spil, siger faren.

Østjyllands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse af episoden, og at vidner er blevet afhørt. Ud fra de oplysninger, de har fået, mener de i øvrigt sagtens selv at kunne finde frem til manden.

- Vi formoder, at det er et spørgsmål om tid, før vi selv kan få en snak med ham, siger Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Faderens fulde navn og adresse er kendt af redaktionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce