Annonce
112

Himlen åbnede sluserne og gav store problemer i Trekantområdet: Vandet har svært ved at løbe væk

Trekantområdet: Fredag væltede regnen ned over Trekantområdet, som endnu engang havde svært ved at tage imod vandmasserne. Især Vejle og Kolding blev hårdt ramt.

- Fredericia har ikke været særlig hårdt ramt. Det var særligt Kolding og Vejle på grund af åerne, som løb over bredderne. Det gav vand, som strømmede mod husene og nogle steder ind i husene. I Fredericia gav det mest vand på vejbanerne, fortæller operationschef ved Trekantbrand Casper Christensen.

Vandet gav derfor mange opkald til Trekantbrand. Regnen stoppede omkring midnat.

- Så nu ser vi over en bred kam, at vandet er på vej væk. Men jorden er mættet nu, så det tager tid. I Kolding pumper vi vand væk fra vejen, og i Vejle er det omkring åen og sluserne, fortæller operationschefen.

Annonce
Foto: Local Eyes

Vand i kældre

Dagen derpå er det gået op for nogle borgere, at de har vand i kælderen. Det giver nogle ekstra opkald til Trekantbrand.

- Vi får mange opkald fra borgere med vand i kælderen, som tror, det er brandvæsnets opgave at løse, men det er en forsikringssag, så det er forsikringsselskabet, de skal have fat i, fortæller Casper Christensen.

Lørdag morgen rykkede Trekantbrand ud til flere mindre færdselsuheld og forurening på veje i Trekantområdet, hvilket i flere tilfælde skyldes vand på vejen.

Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce