Annonce
Læserbrev

Himmark Strand

Læserbrev: Svar til Finn Lausten, Sønderborg.

I sit indlæg i JydskeVestkysten torsdag den 26. september gør Lausten sig til talsmand for nogle kritiske bemærkninger til mig vedrørende mit indlæg om forureningen ved Himmark Strand begået af Danfoss i årene 1950 til 1970.

I sit indlæg angriber Lausten mig og mine samtidige for at have udført forurening blandt andet på den daværende losseplads i Vesterlund i udkanten af Nordborg.

Det var en helt anden form for anbringelse af affald, som blev praktiseret dengang, og der eksisterede ej heller andre muligheder for anbringelse, idet der ikke fandtes andre lossepladser (genbrugspladser) på den tid i området.

Der var altid nogle af kommunens ansatte, som holdt et vågent øje med folks aflevering af affald og som kunne spørges til råds om den rette form for aflevering, og det er min opfattelse, at de fleste efterkom de ansattes påbud.

At Lausten bliver personlig overfor mig tager jeg mig let. Han er tilsyneladende ikke klar over, at jeg aldrig i tidsrummet fra 1964 til 1990 havde mulighed for at tage på lossepladsen med diverse former for affald, idet jeg som butiksejer var forhindret heri på grund af forretningernes åbningstid. Og når jeg endelig tog på lossepladsen med affald, så skete det altid under hensyntagen til, hvordan det foregik. Jeg har altid været meget miljøbevist, hr. Lausten, ligesom jeg sørgede for, at mine børn var ligeså.

Derfor synes jeg, han bør holde mine børn og børnebørn udenfor debatten.

Den form for dumpning af farligt industriaffald, som Danfoss praktiserede i de år, hvor det var "gratis", har intet at gøre med afskaffelse af affald, som Lausten nævner. Det var meget farlige stoffer, som begavede og højtuddannede personer naturligvis burde have undladt at "hælde" ud i vor dejlige natur, også selvom det på dette tidspunkt var "gratis" og uden konsekvenser for de pågældende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce