Annonce
Udland

Hindenburg-katastrofens sidste overlevende er død

-/Ritzau Scanpix
Luftskibe blev anset som fremtidens transportform. Men Hindenburgs endeligt virkede stærkt afskrækkende.

Werner Gustav Doehner, den sidste overlevende fra Hindenburg-katastrofen, er afgået ved døden.

Det meddeler familien ifølge CNN.

Doehner døde i en alder af 90 år på et hospital i byen Laconia i den amerikanske delstat New Hampshire 8. november.

Det berømte tyske luftskib Hindenburg gik op i flammer 6. maj 1937, da det nærmede sig fortøjningsmasten ved Naval Air Station Lakehurst i New Jersey.

62 mennesker overlevede ulykken. 36 mennesker omkom, heriblandt Werner Gustav Doehners søster og far.

Da Hindenburg-katastrofen fandt sted, var Doehner otte år gammel.

- Ulykken frarøvede ham en far og en søster og efterlod ham med blivende ar, siger hans søn Bernie Doehner til CNN.

Sønnen tilføjer, at faren generelt holdt sig fra at tale om ulykken.

- Han var så slemt forbrændt, at han var blind i mange år, siger Bernie Doehner til CNN.

Luftskibe var i begyndelsen af det 20. århundrede spået til at blive fremtidens transportform.

Men billederne af det brændende Hindenburg, som gik verden rundt, var stærkt medvirkende til, at drømmen om at udbrede luftskibene brast.

Ifølge Videnskab.dk ved man ikke, præcist, hvorfor Hindenburg brød i brand. Nogle har spekuleret i anti-nazistisk sabotage, mens andre mener, at branden skyldes statisk elektricitet, der på kort tid fik overtændt luftskibet.

Der har flere gange været tale om at anvende luftskibe i større omfang igen.

Blandt andet foreslog en gruppe forskere for nylig ifølge NBC, at luftskibe på over ti gange Hindenburgs størrelse kunne være en effektiv fragtmetode.

På trods af de dramatiske billeder fra Hindenburgs havari, var antallet af omkomne mindre, end da et britisk luftskib forliste i 1930. Det kostede 48 livet.

Ved en amerikansk luftskibskatastrofe i 1933 omkom 73 mennesker.

Werner Gustav Doehner blev født i Darmstadt i Tyskland, men flyttede med sin familie til USA i 1984.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos CNN
Link til videnskabelig artikel om potentiale i luftskibe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce