Annonce
Vejen

Hip-hurra for verdens bedste inspektør

Allan Lauenblad, skoleinspektør på Østerbyskolen, fylder 70 år i dag, torsdag, og han blev fejret fra morgenstunden med flagallé, lystig musik leveret af Vejen Garden, et video-portræt, kage, fødselsdagssang og naturligvis syv lange hurra-råb - ét for hvert årti, han har levet. Foto: Martin Ravn

Allan Lauenblad, inspektør på Østerbyskolen, fylder 70 år i dag, og det blev fejret med manér allerede fra morgenstunden.

VEJEN: Julens røde farve blev ekstra rød torsdag morgen, da skoleinspektør Allan Lauenblad mødte ind til endnu en arbejdsdag på Østerbyskolen i Vejen. Han fylder 70 år i dag, torsdag, og skolens personale og elever havde besluttet sig for at fejre ham med manér. Det betød, at den røde løber var rullet ud, og at fødselaren blev budt velkommen med en flagallé. I festsalen spillede Vejen Garden lystigt, og 500-600 børn var forsamlet med masser - MASSER - af rød-hvide flag.

Der blev sunget fødselsdagssang, råbt hurra og spist fødselsdagskage, og på storskærm blev der fremvist en lille film, hvor skolens elever gav deres bud på, hvor gammel Allan Lauenblad egentlig er, og hvad han i grunden laver.

Flere elever i filmen gættede på, at deres inspektør var i enten 40´erne, 50´erne eller 60´erne, men der var også elever, som dømte ham ældre - for eksempel mente en elev, at inspektøren er 132 år gammel!

På spørgsmålet, hvad skoleinspektøren laver, når han møder ind på arbejde, var der flere elever i filmen, som mente, at han enten spiller kort med kollegerne eller sidder og spiller computerspil. Andre påpegede, at han holder et vågent øje med, at alle eleverne har det godt, og at skolen er ren og pæn, mens andre igen havde noteret sig, at inspektøren både læste papirer og skrev på papirer, og at han hver morgen leder den fælles morgensang.

Annonce

Jo, jeg har absolut verdens bedste job. Ikke bare i dag men hver dag.

Allan Lauenblad, fødselar og skoleinspektør

Fejret mere end én gang

Skoleinspektør Allan Lauenblad, Østerbyskolen i Vejen, har prøvet at være "Dagens Mand" mere end én gang.

I 2016 kunne han fejre 25 års jubilæum, og dengang sørgede man på skolen for, at han blev hentet i sit hjem i en Kronebil, mens en trompetist spillede "Svantes lykkelige dag".

Også dengang blev han hyldet med masser af flag, og han fik blandt andet overrakt et stort portræt-maleri.

Den megen festivitas fik skoleinspektøren til at strække armene op over hovedet. Han hyggede sig gevaldigt som "Dagens Mand". Foto: Martin Ravn

Kneb en tåre eller to

Fødselaren var tydeligt imponeret over al den festivitas, og han kneb en tåre eller to, da han blev placeret i en kongestol, lidt hævet over forsamlingen i festsalen, så han kunne nyde det rød-hvide skue, der blev skabt af de mange, dansende flag.

- Det er rørende, at eleverne gider gøre alt det her for at fejre mig. Jeg optræder jo oftest lidt i baggrunden i forhold til dem. Det er mest deres lærere, de har kontakt til, men jeg står for vores morgensang, og det nyder jeg, lød det fra fødselaren, da han efter arrangementet i skolens festsal havde pustet fødselsdagslys ud i kantinen og gik i gang med at spise af de mange fødselsdagskager - i øvrigt godt hjulpet på vej af kage-sultne elever, som stod i kø.

Allan Lauenblad oplyser, at han ikke havde luret, at skolen ville fejre ham på den måde, og at han føler sig meget priviligeret. Han oplyser også, at han ikke har planer om at gå på pension foreløbig, og at en ændret lovgivning for tjenestemænd i øvrigt gør det muligt at fortsætte længe endnu.

Resten af dagen tilbringer han stille og roligt i familiens skød.

Allan Lauenblad sad i dagens anledning i en kongestol, lidt hævet over de mange elever. Foto: Martin Ravn

Verdens bedste job

JydskeVestkysten spurgte ham i skolens kantine, om han - på en dag som denne - har verdens bedste job.

- Jo, jeg har absolut verdens bedste job. Ikke bare i dag men hver dag. Jeg går glad på arbejde hver eneste dag. Det er fantastisk at få lov til at give noget af det tilbage, som man selv har fået. At give børn omsorg, dannelse og læring, og at få mulighed for at løfte dem - det er fantastisk, lød det fra en glad fødselar, som havde travlt med at posere foran massevis af elev-kameraer.

Sådan en morgen er naturligvis én af de morgener, der skal foreviges og lægges på både facebook og instagram. En morgen, hvor stemningen var helt i top, og hvor julens røde farve optrådte her, dér og alle vegne.

Og mon ikke flere af eleverne skriver ordene "verdens bedste inspektør" i deres opslag?

I hvert fald fremgik det af videoportrættet, der blev vist i festsalen, at det er lige præcis dét, Allan Lauenblad er.

Fødselaren fik naturligvis blomster - en smuk julebuket. Foto: Martin Ravn
Hundredvis af flag og glade børn omgav fødselaren i festsalen på Østerbyskolen. Foto: Martin Ravn
Der var i den grad dømt feststemning - og klokken var kun lidt over otte på en mørk, råkold og fugtig decembermorgen. Foto: Martin Ravn
Østerbyskolens inspektør var tydeligt imponeret. Foto: Martin Ravn
Flagene dansede og dansede. Foto: Martin Ravn
Allan Lauenblad gik gennem en flot flagallé, da han mødte på arbejde torsdag morgen. Her ses han på vej ind til skolens festsal. Foto: Martin Ravn
Bagefter var der fødselsdagskage til alle i skolens kantine. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce