Annonce
Sønderborg

Historiecenter byder på varme soldaterpandekager i vinterkulden

Magnus Juul Johansen bager soldaterpandekager efter opskrift af Madam Mangor. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fortællelysten er stor på Historiecenter Dybbøl Banke i vinterferien. Centret inviterer børn og voksne ud i kulden for at bage pandekager efter soldaterkogebogens opskrift og høre fortællinger om soldaternes hverdag. De ansatte vækker nemlig nyt liv i de danske soldater, der forsvarede skanserne mod de preussiske styrker i 1864.

Sønderborg: Bank, bank, bank. Smeden Palle Pallesen slår en tinmasse ud af en støbeform. Nu skal den køle af i tre sekunder.

- Én. To. Tre. Sådan laver vi geværkugler, siger Palle Pallesen til en gruppe af børnefamilier, som har samlet sig rundt om smedjen.

Han er en af Historiecentrets ansatte formidlere, der ved en masse om soldaternes liv under krigen i 1864.

En lille dreng tager den nystøbte geværkugle af tin i hånden og viser den frem til sine forældre.

De andre børn kigger med store øjne, og står tålmodigt i kø til det er deres tur.

Det er mandag formiddag i vinterferien, og 125 gæster i alle aldre er troppet op på Historiecenter Dybbøl Banke for at lære om den anden slesvigske krig.

Annonce

Vi er alle historieinteresseret, så vi er både glad for aktiviteterne og for fortællingerne.

Magnus Juul Johansen
Jacob Thygesen og datter Emilia på seks år kigger i kanonens løb. Den kan skyde omkring tre en halv kilometer væk, men det er uforudsigeligt, hvor den lander. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tætpakket program

Historiecentret lukker ikke flere gæster ind efter klokken 11 i vinterferien, fordi det forberedte program er tætpakket.

- Gæsterne starter med at se film, der giver et grundlæggende kendskab til soldaterne under krigen. Bagefter går vi udenfor og bygger videre på kendskabet med forskellige fortællinger og aktiviteter, forklarer Ditte Kock.

Hun er ansat historiker og formidler på centret.

Gæsterne får blandt andet lov til at støbe geværkugler, drikke varm øl med honning og spise soldaterpandekager.

- Vi sørger for at variere vores formidling med nogle aktiviteter, så det ikke kun er os, der står og fortæller, fortæller Ditte Kock.

Denne dag har formidlerne delt gæsterne op i tre grupper.

På den måde sørger centret for, at alle får lov til at opleve de forskellige aktiviteter, og at alle kan gå hjem fra centret med den samme viden om krigen i 1864.

I kogehuset kan gæster tage en kop varm øl og bage en pandekage over åben ild. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Autentisk oplevelse

Tilbage i smedjen laver børnene deres egen geværkugle, og får den med hjem.

De får også historien om, at den lille, skinnende kugle passer i løbet til de forladergeværer, som de danske Jenser anvendte under slaget.

Det samme gør sig gældende for de pandekager, som gæsterne kan lave i kogehuset.

Dejen er lavet på Madam Mangors opskrift, som hun skrev den i værket Kogebog For Soldaten, som blev udgivet i 1864.

Kogebogen tager udgangspunkt i de sparsomme rationer, som soldaterne havde under krigen. Derfor er pandekagedejen baseret på vand, frem for mælk.

Det bliver dejen ikke specielt medgørlig af, må 16-årige Magnus Juul Johansen fra Midtjylland erfare.

Han er i gang med at bage en pandekage under åben ild i kogehuset, men den har brændt sig fast til panden.

Magnus Juul Johansen holder vinterferie i det sønderjyske med sin familie. De er 15 personer i aldrene 2-70 år, som er taget til historiecentret for at blive klogere på krigen i 1864.

- Vi er alle historieinteresseret, så vi er både glad for aktiviteterne og for fortællingerne, fortæller Magnus Juul Johansen.

Palle Pallesen hjælper børn og voksne med at lave en geværkugle i tin. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Gæsterne står på historisk jord, og kan herfra kigge ud til de forskellige skanser, som soldaterne forsvarede under krigen i 1864. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Chancen for at ramme et større mål på en lang afstand med kanonerne én ud af 200. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Ditte Kock er klar til banke en geværkugle af tin til afkøling. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Penta Advokater lukker kontoret i Bramming

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce