Annonce
112

Historien bag det sønderjyske kaffebord

Komponist Aksel Krogslund Olesen stod for de musikalske toner, inden gæsterne gik om bord i kagebordet. Foto: Ludvig Dittmann
Pinseeftermiddag var det store sønderjyske kaffebord gjort klar på refugiet i Løgumkloster. Gæsterne fik ikke kun lov til at smage på det hele. De blev også klogere på historien bag bordet med de mange kager.

Løgumkloster: Boller, brødtorte, genferkage, lagkage, fedtebrød, ingenting, gode råd og knepkage. Det helt store kagebord var linet op, da refugiet i Løgumkloster inviterede til sønderjysk kaffebord pinsedag. Her var mellem 40 og 50 tilmeldte gæster mødt op for at smage på alle de forskellige fristelser, som køkkenet i refugiet allerede dagen før var begyndt at lave for at kunne nå dem alle sammen.

- Det er ikke uforskammet at tage mere end én slags kage. Og det er også helt i orden at blive ved, selvom man er mæt, sagde Helle Skaarup, der er forstander på refugiet til gæsterne.

Og den anbefaling fulgte gæsterne så.

Annonce

Regler for det sønderjyske kaffebord

Det traditionelle sønderjyske Kaffebord består af flere forskellige kager, der skal spises i en helt fastlagt rækkefølge. Man indleder med at få lagt en god bund med boller. Dernæst går man i kast med skærekagerne. Først de lidt tørre og så de mere fede: pladekage, honningkage eller søsterkage, sandkage med creme eller roulade. Dernæst kommer tærterne. Der bør være mindst to, gerne tre: stribetærte, brødtærte og svesketærte med flødeskum. Hvis det er et af de store, gode kaffeborde, så afslutter man med en cremesnitte, det vil sige en napoleonskage. Til sidste går man i kast med den hårde afdeling, som består af småkager.

Kilde: Grænseforeningen: Det Sønderjyske kaffebord

Historien bag

Men inden de gik om bord i kagebordet, fortalte forstanderen historien om det sønderjyske kaffebord, som har rødder helt til tilbage 1864. Efter krigen, hvor dele af Sønderjylland kom under tyske herredømme, opstod der blandt det danske mindretal et behov for at dyrke danskheden i området. Flere forsamlingshuse blev derfor opført. Her samlede sønderjyderne sig omkring sangbogen, det danske sprog og så selvfølgelig kaffe og kage, som der skulle til. Men da køkkenerne i forsamlingshusene var relativt små, tog kvinderne selv hver kage med. Og hurtigt gik der sport i, hvem der kunne medbringe de flotteste kager.

- Det er heraf, at hele traditionen med det sønderjyske kaffebord opstår. Det var en måde at vise sin husmor kunnen på, sagde Helle Skaarup.

Men hvad er det egentlig, der er så særligt ved det sønderjyske kaffebord? Det var et spørgsmål, som forstanderen stillede de fremmødte. Hun havde dog selv undersøgt sagen:

- Det er meget egens specifikt at blande det sure med det søde. Det gælder ikke kun kagebordet, men maden generelt i Sønderjylland. Vi ser blandt andet på samme bord kager med surrib, som er den sure af slagsen og så pæretærten, der er sød.

Velhavende

En anden fortælling om det sønderjyske kaffebord går på, at den sønderjyske egn var særlig velhavende og derfor havde de største kaffeborde.

- Historien lyder, at når de forskellige råvarer kom nede fra blandt andet Holland, så fik sønderjyderne første sortiment, mens anden og tredje sortiment blev sendt til Vestjylland og længere op i landet.

Om det blot er en historie, er svært at sige. Men man kommer ikke uden om, at det sønderjyske kaffebord er overdådigt. Det var det også denne pinsedag på refugiet i Løgumkloster.

Helle Skaarup, der er forstander på Løgumkloster Refugium, gjorde gæsterne klogere på historien og traditionerne bag det sønderjyske kaffebord. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce