Annonce
Kultur

Historien i udbrud

Den islandske fortælletradition bringes ind i nutiden med Ófeigur Sigurdssons breve til konen

Bøger: Der er ikke noget så læsbart som de breve, vi (engang) skrev til hinanden. Helt tilbage i 1700-tallet blev brevformen ligefrem brugt i pædagogisk øjemed, så den ikke-lærde læser også kunne tilegne sig viden om verdens indretning - se bare til Holbergs epistler.

Nu sørger den islandske forfatter Ófeigur Sigurdsson med sin brevroman om den historiske ildpræst Jon og dens meget lange, meget tidstypiske titel, for, at danske nutidslæsere bliver bekendt med forholdene i Island omkring 1750'erne.

Det var tiden, hvor oplysning var i højsædet i hele Europa, og hvor islændingene naturligvis også skulle oplyses. De skulle ikke længere tro på, at Guds dom faldt over landet, fordi vulkanen Hekla gik i udbrud og bragte død og ødelæggelse.

Det beskriver Jon Præst fra Sydlandet i breve hjem til sin gravide kone Thorunn på Nordlandet. Jon er flygtet, fordi onde tunger hævder, at han har dræbt Thorunns mand for selv at få fingre i hende (og hendes penge). Nu skal han etablere et nyt liv for dem begge sydpå.

Her bor Jon i en stenhule nær kysten sammen med sin bror, den gode kok Thorstein, og her ankommer også de unge videnskabsmænd Eggert og Bjarni, som er ivrige efter at indsamle data, så omverdenen kan forstå, at vulkanen Heklas udbrud ikke skyldes Guds straf, men jordpladernes sammenstød.

Annonce

Underfundig læsning

Jons breve er underfundig og lærerig læsning, som fører læseren dybt ind i Oplysningstidens hjerte. Dér, hvor også maven får sit i den gryende forståelse for naturens betydning for kroppens sundhed. Fascinerende historieskrivning, som måske især de vil nyde, der kender Islands geografi og historie godt - og som også er bekendt med den islandske sagaskrivnings knaphed på ord, men gavmildhed på voldsom handling.

Ófeigur Sigurdssons "Vildmark" fra 2014 udkom på dansk sidste år. Den var en nutidig oplevelsesrejse ind i naturen og kulturen på Island.

Nu foreligger også brevromanen om Jon fra 1700-tallet, der er grundlaget for "Vildmark" - som i øvrigt også refererer til vor gode ildpræst.

Læs "Jon" før "Vildmark". De er lige mandligt rablende, men den sidste bliver nemmere at forstå, når man har læst den første. Og hvis man har planlagt en tur til Island, vil begge bøger som nutidige sagaer være en øjenåbner i deres måde at legemliggøre naturen via mennesket og hin enkelte.

Ófeigur Sigurdsson: "En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider". Flot oversat af Rolf Stavnem. 208 sider, 249,95 kroner, Gyldendal

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce