Annonce
Udland

Historiker kalder prins' farvel til pligter for usædvanligt

Toby Melville/Reuters

Det er sædvanligt, at en prins opsiger sine pligter, men hele sagen er usædvanligt, siger kongehusekspert.

Der har ikke tidligere været en sag, der ligner den, som den 59-årige britiske prins Andrew er havnet i.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, kongehusekspert og lektor i historie ved professionshøjskolen Absalon.

- Det er meget usædvanligt, at en kongelig på den måde trækker sig fra alle sine forpligtelser. Men det er også en usædvanlig sag, siger han.

Prinsen oplyser onsdag aften, at han er blevet fritaget fra sine officielle pligter på ubestemt tid.

Det sker i kølvandet på et meget omdiskuteret interview på BBC.

- Det betyder, at han ikke længere skal deltage i officielle begivenheder eller repræsentere kongehuset.

- Han afstår formentlig også fra at deltage i officielle begivenheder, hvor de kongelige er med ved nationale begivenheder, siger lektoren.

I interviewet forsøger prins Andrew at forklare sit forhold til den amerikanske rigmand og dømte sexforbryder Jeffry Epstein, der har taget sit eget liv.

Et af de centrale spørgsmål drejer sig om en kvinde, der hedder Virginia Giuffre.

Kvinden hævder, at hun som 17-årig blev holdt som sexslave af Epstein og tvunget til samleje med blandt andre prins Andrew. Det har prinsen afvist.

Det er muligt, at man ifølge lektoren har mistænkt andre kongelige for at have lavet forskellige ting tidligere, som man ikke måtte.

- Men det er anderledes nu og med denne sag, hvor de kommer så åbent frem, siger Lars Hovbakke Sørensen og tilføjer:

- Pressen og befolkningen følger meget tæt med i, hvad de kongelige laver. Interessen for at følge tæt med i, hvad de kongelige laver er meget stor.

Sagen påvirker uundgåeligt kongehusets omdømme, vurderer kongehuseksperten.

- Når enkelte personer i kongehuset foretager sig kritisable ting, så går det ud over hele kongehusets popularitet.

- Måske knap så meget, hvis det havde været en mere central person i kongehuset, siger Lars Hovbakke Sørensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Annonce