Annonce
Indland

Historiker tvivler på »likvidering« af modstandsmand

Selvom han blev skudt 12 gange på tæt hold af dansk politi, er det lige lovligt fantasifuldt at konkludere, at modstandsmanden Christian Michael Rottbøll blev likvideret. Det vurderer historiker.

I 69 år har sagen om danske politifolks drab på modstandsmanden Christian Michael Rottbøll været delvist mørklagt, skriver BT tirsdag. Avisen bringer samtidig illustrationer, som indikerer, at modstandsmanden skulle være blevet likvideret.

Det tvivler historiker Niels Wium Olesen imidlertid på.

- Det er velkendt, at Christian Michael Rottbøll blev skudt på klos hold. Og det er også velkendt, at der blev affyret rigtig mange skud mod ham. Men at det skulle kunne tolkes som en likvididering, mener jeg, er lidt fantasifuldt, siger Niels Wium Olesen, historiker på Aarhus Universitet.

For at forstå, hvorfor politifolkene kan have handlet meget instinktivt og resolut, da de bankede på døren i Øresundsgade i København en tidlig morgen i september 1942, bør man ifølge Niels Wium Olesen i stedet tænke på, at Danmark ikke havde været i krig siden 1864.

Danmark var et fredeligt og uskyldigt land, som hyldede freden og diplomatiet, og da man pludselig blev påført en krig, blev den kultur udfordret.

Også selvom Danmark valgte samarbejdsvejen.

- De her politifolk var statens repræsentanter og skulle jo forsvare Danmarks samarbejdende udenrigspolitik, hvor modstandsfolk altså skulle anholdes. Den konflikt udfordrede politiet, siger Niels Wium Olesen og tilføjer:

- Få uger forinden var en betjent blevet dræbt under forsøget på at anholde en modstandsmand. Det var meget grænseoverskridende, at man gik imod staten på den måde. Så de mange kugler, som dræbte Rottbøll kan derfor lige så vel være et udtryk for, at politiet var anderledes bange og nervøse for at gå på arbejde i kølvandet på begivenheden uger forinden.

Han afviser, at store dele af det danske politi skulle have været særligt kyniske og nazi-venlige.

- Der var elementer i dansk politi, som var nazistisk influeret, men generelt afspejlede politiet det danske folk, hvor langt størstedelen jo var demokratisk sindede, imod besættelsen samt støttede regeringens politik, siger Niels Wium Olesen og vurderer desuden:

- Det er sandsynligt, at politiet var enormt bange, da de gik på arbejde den dag.

Ifølge forfatter til bogen »Man skyder da helte«, Birthe Lauritsen, bør der sættes spørgsmålstegn ved de store mangler i efterforskningen, og hun opfordrer til at lave en ny undersøgelse af drabet på Christian Michael Rottbøll.

Så vidt Niels Wium Olesen ved, er der kendskab til alt materialet. Han tvivler på, om der kan drages nyt frem i sagen med det eksisterende materiale.

- Det står historikere og andet godtfolk frit for at undersøge sagen, men baggrund for nogen »officiel undersøgelse« mener jeg ikke, der er, siger Niels Wium Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Sønderborg

Så du det?

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce