Annonce
Indland

Historisk aktiv sommer for livreddere ved danske strande

Trygfonden Kystlivredning har denne sommer haft 41 aktioner, hvor en eller flere personer har været i livsfare.

Sidste år var der rekordfå livreddende aktioner. I år har der været historisk mange.

Med mere end 50 sommerdage er 2018 allerede året, hvor flere rekorder er blevet slået. Nu skriver sommeren igen historie.

Efter otte uger på de danske strande pakkede TrygFondens kystlivreddere onsdag i sidste uge sammen for i år. De afslutter årets badesæson med historisk mange sikkerhedsindsatser.

Det blev til 81.038 indsatser i år. Sidste år var der 51.763 aktioner, og den stigning har man kunne mærke hos TrygFonden Kystlivredning. For der har været travlt.

- Det hænger helt sikkert sammen med den fuldstændig fantastiske sommer, vi har haft, hvor der jo sådan set har været badedage nonstop i hele livreddersæsonen, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

I 2017 var der rekordfå livredderaktioner i Danmark. Det hang naturligt sammen med, at det var en våd sommer med kun 13 reelle sommerdage.

I år var langt størstedelen af livreddernes arbejde oplysende aktioner, hvor man blandt andet var i kontakt med badegæster om de lokale forhold på stranden.

Men der har også været 41 såkaldt livreddende aktioner, hvor én eller flere personer har været i livsfare. Det er det højeste antal, TrygFondens kystlivreddere har oplevet i de 20 år, der har været livreddere på de danske strande.

Og det skyldes, ifølge René Højer, at det varme vejr og de mange badegæster øger risikoen for, at der sker noget.

- Jeg vil sige, at det er et højt tal, men det kunne selvfølgelig have været meget højere, taget i betragtning hvor mange mennesker, der har været på strandene, siger han.

Har man stadig lyst til at hoppe en tur i bølgerne, vil der være livreddere ved havnebadene Fisketorvet og Islands Brygge i København frem til den 30. september.

I Havnetbadet Aarhus Ø er der livreddere frem til den 31. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce