Annonce
Udland

Historisk dag i USA: Trump ventes for rigsret for anden gang

Medlemmer af Nationalgarden tager opstilling foran USA's kongres i Washington efter sidste uges angreb på bygningen fra Trump-tilhængere. 15.000 soldater er klar til at forsvare bygningen, når demokraten Joe Biden i næste uge indsættes som præsident. Onsdag ventes Repræsentanternes Hus at beslutte at stille præsident Donald Trump for en rigsret. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Demokrater vil få støtte fra mindre gruppe af republikanere til at stille Trump for rigsret efter optøjer.

Onsdag bliver en dag i USA, som efter alt at dømme vil gå over i historien. Her vil præsident Donald Trump for anden gang i sin periode som præsident blive stillet for en rigsret.

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus, som har bemyndigelsen til at stille en præsident for en rigsret i Senatet, vil indlede deres behandling af sagen klokken 9. (klokken 15 dansk tid).

De skal tage stilling til, om republikaneren Trump skal stilles for en rigsret for blandt andet at opildne sine støtter til at angribe Kongressen i Washington onsdag i sidste uge.

Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men flere republikanere har på forhånd meddelt, at de også vil stemme for en rigsret, når spørgsmålet kommer til afstemning senere onsdag.

Demokraterne har taget skridtet mod en rigsretssag, efter at vicepræsident Mike Pence tirsdag afviste en opfordring fra Repræsentanternes Hus til at aktivere den 25. tilføjelse til USA's forfatning. Den gør det muligt at afsætte præsidenten.

Hvis der, som forventet, er flertal for en rigsret i Repræsentanternes Hus, så er det Senatet, som skal tage stilling til, om Trump skal erklæres skyldig eller ej.

Det er uvist, om det kan nås, inden Trump er færdig som præsident onsdag i næste uge. Her overtager demokraten Joe Biden præsidentposten.

Da Trump i 2020 blev stillet for en rigsret for magtmisbrug - sagen handlede om afpresning af Ukraine - stemte ikke en eneste republikaner i Repræsentanternes Hus for en rigsret eller impeachment, som er det engelske begreb, der anvendes.

Republikanerne har flertal i Senatet. Da rigsretssagen i 2020 blev afgjort her, stemte kun de demokratiske senatorer og den republikanske Mitt Romney for at fjerne Trump fra embedet.

Men denne gang lyder der andre toner fra et mindretal af republikanerne.

- Der har aldrig været et større forræderi fra en amerikansk præsident mod hans embeder og den ed, han har aflagt over for forfatningen, lød det tirsdag i Repræsentanternes Hus fra republikaneren Liz Cheney.

Den republikanske formand for Senatet, Mitch McConnell, citeres i amerikanske aviser for privat at have givet udtryk for, at han vil stemme imod Trump, når afgørelsen skal tages. Han ventes at trække flere republikanere med sig.

Det kræver to tredjedeles flertal i Senatet at afsætte præsidenten.

Hvis Senatet dømmer Trump, efter at han er trådt tilbage, vil det under alle omstændigheder få den praktiske konsekvens, at han mister sin valgbarhed. Det betyder, at han ikke kan genopstille ved præsidentvalget i 2024.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Ejer af ferieresort: Folks intelligens falder med 20 procent, når de kører i en autocamper

Billund For abonnenter

Først på specialskolen har 10-årige Kristian fået lyst til at lære. Nu råber forældrene op: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Sønderjyske Fodbold

Tempoforladt første halvleg: Kan SønderjyskE spille sig i kvartfinalen?

Tønder

Se videoen fra valgmøde: Tre borgmesterkandidater samlet - det store spørgsmål forblev ubesvaret

Erhverv

Kvalitet koster og holder længere: Anders har øje for det smukke i tilværelsen

Tønder For abonnenter

Ny plan om nærhospitaler bringer ikke meget nyt til Tønder: Ændringen er mest af alt et navneskift, mener regionsrådspolitiker

Danmark For abonnenter

Pengene strømmer ind, mens problemer tårner sig op for Facebook

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Dumpet: Eleverne på lokal skole er blandt Danmarks dårligste – nu griber staten ind

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Haderslev

Lokal investor bygger 18 seniorvenlige lejeboliger i landsby

Erhverv For abonnenter

Se billeder før og efter: Sådan ser Orlas forureningsramte galleri ud efter fem måneders gravearbejde og renovering

Sydjylland

Blandt de nominerede: Koret der fik borgmester til at græde

Annonce