Annonce
Klima

Historisk fald: Verden skruer ned for kulforbruget

38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. På trods af et stort dyk er kul fortsat verdens største elektricitetskilde. Foto: Federico Gambarini/AP Images/Ritzau Scanpix.
Verdens moderne historie har været indhyllet i kulstøv i mere end 200 år. Sidste år tog det globale forbrug et enormt dyk.

Siden den industrielle revolution begyndte i England i 1800-tallet, har kul været verdens foretrukne arbejdshest. De sorte og brune karbonklumper drev dengang dampmaskiner, der satte umenneskelig kraft bag fabrikker, møller og krigsskibe, og siden verdens første kulkraftværk åbnede i London i 1882, har kul været det vigtigste brændsel, når vi skal have strøm i stikkontakten.

Men i 2019 skete det største fald i kulkraft nogensinde, på mellem 2,5 og 3 procent. Det lyder måske ikke som et voldsomt fald, men det svarer til den samlede kulkraft fra Storbritannien, Spanien og Tyskland. Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur IEA og en analyse fra tre internationale klima- og energiorganisationer.

Annonce

Kul er svært at komme af med

Faldet er primært sket i Europa og USA, mens kulforbruget fladede ud i Kina og Indien.

- På europæisk plan er vi helt klar i gang med at udfase kullet, og på verdensplan ser det ud til, at vi har stoppet væksten, siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk koordinator i den danske miljøorganisation VedvarendeEnergi.

Kul er verdens største elektricitetskilde, og omkring 38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. Derfor er det ikke nemt at smide kul på møddingen, selvom forbruget nu har taget et ordentlig dyk. ”Dette er ikke afslutningen på kul,” udtalte Keisuke Sadamori, en topchef i IEA, ved lanceringen af organisationens store kulrapport for 2019. Han pegede på, at asiatiske lande nu står for fire femtedele af det globale kulforbrug, og at deres energibehov stiger.

Europa og USA skærer ned

Når verdens samlede kulforbrug alligevel faldt i 2019, skyldes det, at USA og Europa virkelig skar ned på forbruget. I USA faldt det med 13,9 procent mellem august 2018 og august 2019, og Europa stod for et rekordstort fald på omkring en femtedel.

- De europæiske CO2-kvoter er ved at være så dyre, at det i mindre og mindre grad kan betale sig at brænde kul af, forklarer Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi.

- Det betyder, at en del af kullet i Europa er blevet erstattet af naturgas, som udleder cirka halvt så meget CO2. Men cirka halvdelen af faldet skyldes væksten i vedvarende energi, hvor vi i Europa har været drivende for udviklingen”, siger han.

I USA overhalede vedvarende energi for første gang kul i elektricitetsproduktionen i 2019, og næsten 300 kulkraftværker er lukket siden 2010, primært til fordel for naturgas, men også sol- og vindenergi.

- Præsident Trump siger, at han elsker kul, og han lover mere af det” siger Gunnar Boye Olesen.

- Men det lykkes heldigvis ikke for ham.

Fakta

Det store fald i kulafbrænding skyldes et sammenfald af udviklinger.

Væksten i energibehovet faldt eller fladede ud i mange lande, herunder i store kulforbrugere som Indien og Kina.

Samtidig har Europa og USA skåret ganske kraftigt ned på kullet og erstattet det med vedvarende energi eller naturgas, et andet fossilt brændstof.

Det er ikke sikkert, at de samme udviklinger vil fortsætte præcist sådan i fremtiden, og Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi understreger, at det ikke er sikkert, at kulforbruget vil blive ved med at falde.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];