Annonce
Varde

Historisk hilsen til Holme Å: Tak for lån af vandet gennem 100 år

For fagleder Jan Pedersen (th.) for vandmiljø i Varde Kommune er genopretningen af Holme Å noget ganske særligt, da han har arbejdet med projektet i 25 år. - Jeg har ikke sovet hele natten. Alt det, der kunne gå galt. Det er vildt stort. Til venstre ses leder af Naturcentret i Varde Kommune, Klaus Bertram Fries. Foto: Henrik Reintoft
Efter 100 år fik Holme Å tirsdag alt sit vand tilbage, da opstemningen ved Hostrup blev fjernet og Holme Å Kanal tørlagt.

Holme Å: Små dannebrogsflag står i vejkanten ved den mudrede vej, hvor den lave efterårssol trækker sine lange skygger. Græsset og majsstubbene er saftige og våde og lige en dag, da gummistøvler er passende. Og de cirka 400 par gummistøvler og et enkelt par sandaler fik gjort hele vejen og engen til en stor mudderpøl på vejen ned til Hostrup Stemmeværk og Holme Å.

Det er svært at sætte ord på. Det er en festdag. Det bliver ikke større. Det er bedre end 100 juleaftener,

Jørgen Kvist, Projekt Frit Løb Varde Å-system

Og gummistøvlerne var også et tegn på, at det er tid for at hoppe op af vadestedet med ubeslutsomhed og ind i en ny tid med naturens ve og vel som dagsorden. Og det er genopretningen af Holme Å om noget garant for. Tirsdag gik vandet igen i hele Holme Å, da stemmeværket blev hevet op med rode, mens Holme Å Kanal fik lukket for vandtilførslen.

Efter godt 100 år fik Holme Å alt sit vand tilbage, da Hostrup Stemmeværk fra 1921 sammen med Holme Å Kanal blev lukket. Foto: Henrik Reintoft

- Vi giver naturen vandet tilbage efter 100 år. Derfor er det en stor dag. Og tak til jer lodsejere for at bøje af, sagde borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Løkken om halsen

Genopretningen af Holme Å var første gang på tapetet i 1980’ erne og senere i 2004 og 2005 med Ribe Amt som bannerfører. Modstanden var enorm fra lodsejerne. Blandt andre Leif Arnbjerg (56), der har 75 hektar jord ned til den nu genoprettede Holme Å.

Ikke mere end et kvarter efter, at vandet var gået i den genoprettede Holme Å, så alt næsten ud som for 100 år siden. I hvert fald på overfalden. Foto: Henrik Reintoft

- Vi kunne ikke få en sikring for, at det ikke blev lagt ind under Natura-2000. Så blev vi hårdt ramt. Den gang ville Thyge Nielsen (red. plan- og miljøformand i Ribe Amt) lægge en løkke om halsen på os. Denne gang har vi haft meget mere medindflydelse, siger Leif Arnbjerg.

At genopretningen er gået bedre end planlagt skyldes Nr. Nebel Entreprenørforretning. Men der skulle også lidt held siger den ene indehaver Jonas Hermansen. - Det er vores første naturgenopretningsprojekt. Mange af de bløde steder hoppede vi over og håbede på frost i foråret. Og det gjorde frosten. Så vi har slet ikke lagt køreplader ud. Foto: Henrik Reintoft

I stedet kastede Ribe Amt den gang sin kærlighed på Gl. Varde Å, som blev genoprettet den 29. juni 2010, da Ansager Stemmeværk fra 1944 blev sløjfet sammen med Ansager Kanalen og stemmeværket ved Sig Fiskeri. Derudover blev Gl. Varde Å på strækningen fra Ansager Stemmeværk og ned til Nørholm Gods genslynget med 35 sving.

Annonce

Dansk historie

Med lukningen af Holme Å Kanal er et stykke dansk elektricitetshistorie endegyldigt slut, hvilket Steen Thomsen fra Norlys kom ind på i sin lille tale. Karlsgårdeværket blev indviet den 19. marts 1921 og elektrificerede derved Sydvestjylland.

- Det er ret fantastik, at vi lige nu i dette øjeblik står præcis på det sted, hvor stemmeværket i 100 år har ledt størstedelen af Holme Ås vand til Karlsgårdeværket. Nu får Holme Å sit vand tilbage. Fra Norlys til Holme Å: Tak for lån af vandet gennem 100 år, sagde Steen Thomsen, som også er formand for Varde Sportsfiskerforening.

Cirka 400 var mødt til den den historiske begivenhed. Foto: Henrik Reintoft

Formand Mette Skov fra Aage V. Jensen Naturfond, der er med til at betale naturgildet, roste projektet i høje vendinger.

- Vores vision er at give alle mulighed for at opleve en rig natur til glæde for kommende generationer. Det har været en særlig glæde at bidrage til genopretningen, sagde Mette Skov.

Derfor har det også været afgørende for fondene, at en del af genopretningen indeholder en række rekreative tiltag, som er på vej.

Der var gratis pølser og brød til de fremmødte. Foto: Henrik Reintoft

En genopretning som retter op på fortidens syndere ifølge Bengt Holst, der er formand for Den Danske Naturfond.

- For 100 år siden var det sund fornuft. Det gav god mening, Det gør det ikke mere. Vi har fået lidt mere vild natur tilbage, sagde Bengt Holst.

Annonce

Bedre en 100 juleaftener

Blandt især lystfiskerne er der store forventninger til Holme Å, der oprindeligt var vardelaksens vuggestue. Modsat resten af Varde Å-system er vandet i Holme Å ikke så okkerramt. Varde Å kaldes også den Brune Å på grund af farven.

Jørgen Kvist, der kommer fra Ølgod og i dag er generalsekretær i KFUM & K, har siden sin gymnasietid arbejdet for en genopretning af Varde Å-system. Men genopretningen af Holme Å er han og tre gamle kammerater næsten i mål. Foto: Henrik Reintoft

Én af de meget ivrige er den 56-årige Jørgen Kvist, som mange nok kender som generalsekretær i KFUM & K. Han er fra Ølgod og skrev i 1993 sammen med sin bror Arne Kvist og gymnasiekammeraterne Henning Haahr Pedersen og Claus Bek, ”Projekt Frit Løb Varde Å”. Han stod selv i vandet med et kamera for 11 år siden, da Gl. Varde Å fik sit vand tilbage. I dag blev han på land.

- Det er svært at sætte ord på. Det er en festdag. Det bliver ikke større. Det er bedre end 100 juleaftener, siger Jørgen Kvist.

Som barn boede den nu 65-årige Tom Vestergård ned til Holme Å. Han er i dag naturvejleder på Fanø, hvor han bor. - Det her er fremtiden med et landbrug med den naturlige dynamik. Foto: Henrik Reintoft

Nu mangler kun genslyngningen af syv sving nedstrøms Karlsgårdeværket.

Den kommende tid går Nr. Nebel Entreprenørforretning i gang med at dække store dele af Holme Å Kanal til, ligesom er en række rekreative tiltag på vej i området.

Sådan så Holme Å Kanal ud et par timer efter, at vandet blev lukket. Foto. Henrik Reintoft

Historien

Esbjerg Elektricitetsværk og Sydvestjysk Andels Elektricitetsforsyning gik i 1919 i gang med opførelsen af landets næststørste vandkraftværk, Karlsgårdeværket. Det største var Tangeværket.

Karlsgårdeværket blev taget i brug i 1921 og officielt indviet den 19. marts 1921.

Under 2. verdenskrig gik man i gang med at opstemme vandet, hvor Grindsted og Ansager åer mødes. Ansager Stemmeværk og Ansager Kanalen blev taget i brug i 1944 og øgede elproduktionen markant på Karlsgårdeværket. Fra 1,2 millioner kilowatttimer til 5 millioner.

I 1954 blev Gl. Varde Å udrettet. Hvorfor er det ingen, der kan give nogen logisk forklaring på.

Den strækning blev genslynget med 35 slyngninger i forbindelse med genopretningen af Gl. Varde Å, som blev indviet den 29. juni 2010.

Ansager Stemmeværk og Ansager Kanal blev lukket. Det var en del af snæbelprojektet til godt 120 millioner kroner i de sydvestjyske vadehavsåer. Varde Å-projektet var det største til godt 60 millioner kroner.

Den 12. oktober 2021 blev Holme Å genoprettet og Holme Å Kanal blev lukket. Hostrup Stemmeværk ved Nordenskov er fjernet så Holme Å, der løber ud i Varde Å, får alt sit vand tilbage.

I Øselund bevares den nuværende Holme Å Kanal, der omdannes til en langstrakt sø på 840 meter. Den vil få sit vand fra oplandet og fra Kloakgrøften, når rensningsanlægget er nedlagt.

På Hostrupvej og ved Nørbæk Plantage etableres også to langstrakte søer i Holme Å Kanal.

Der er 27,5 millioner kroner til genopretningen. Varde Kommune betaler selv 7,5 millioner kroner, mens Den Danske Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond hver giver et tilsvarende beløb. Norlys, der ejer Karlsgårdeværket, giver fem millioner kroner.

I midten ses Niels Christiansen (K) med Svend Nonbo (76) fra Varde til høre. Svend Nonbo glæder sig til en ting. - Det er lystfiskeriet. Det bliver et dejligt stykke at fiske på. Problemet er, at mange med store penge overtager å-systemet. Men alle skal have glæde af åen. Foto: Henrik Reintoft


Formand Mette Skov fra Aage V. Jensen Naturfond ses her med Preben Friis-Hauge (V) i baggrunden. Foto: Henrik Reintoft
Det her foto er taget lige inden, at vandet bryder igennem. Foto: Henrik Reintoft


Ikke mere end et kvarter efter, at vandet var gået i den genoprettede Holme Å, så alt næsten ud som for 100 år siden. I hvert fald på overfalden. Foto: Henrik Reintoft


Man skulle have været fem år. Sikke et mudderbad man kunne få. Foto: Henrik Reintoft


Tidligere borgmester i både Helle og Varde kommuner Gylling Haahr og hustru var også mødt op til genopretningen. De har selv jord ned til kanalen. Foto: Henrik Reintoft


Genindvielse af Holme Å. Foto: Henrik Reintoft


I midten ses Frode Flybjerg Kristensen, der selv har jord ned til den nu lukkede Ansager Kanalen. Foto. Henrik Reintoft


Aage V. Jensen Naturfond giver 7.5 millioner kroner til genopretningen. I midten ses formanden Mette Skov. Foto: Henrik Reintoft


Klaus Bertram Fries, leder af Naturcentret i Varde Kommune. Foto: Henrik Reintoft


Genindvielsen af Holme Å. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Sydjylland For abonnenter

Stævning af Tønder Bank-ledelse løfter sløret for vigtig viden for investorer: - Vores sag er styrket

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Sønderborg

Festival i Sønderborg genopstår i nyt format

Esbjerg

Esbjergs nye metalfestival annoncerer koncerter: - Det er som at være 17 år igen

Aabenraa For abonnenter

26-årige Nicolai bygger droner og kører Jaguar: Nu skal han hjælpe unge med at drømme stort

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aabenraa

Den Blå Oase viser vejen: Hjemmeviceværter hjælper ensomme borgere med at få livsmod

Tønder For abonnenter

Robot indtager de lokale fodboldbaner: - Det har gjort det hele en lille smule sjovere

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Annonce