Annonce
Tønder

Historisk kro er genåbnet: Fuldt booket i de første weekender

Michael Gaarde-Nielsen er ny hoteldirektør på Schackenborg Slotskro, der forpagtes af Schackenborgfonden, hvor Trine Jepsen er direktør. Foto: André Thorup
Fredag den 1. oktober slog Schackenborg Slotskro dørene op til en helt ny og gennem-renoveret kro. Nu kan gæster fra nær og fjern igen overnatte på kroen eller få stillet sulten i restauranten.

Møgeltønder: Sengene er redt, dugene strøget, og servicesmilet fundet frem. Den 1. oktober åbnede Schackenborg Slotskro efter en gennemgribende renovering, der begyndte i november 2020, hvor håndværkere har gennemgået alt fra kælder til kvist.

Og der har været noget at lave for personalet på den historiske slotskro fra dag ét.

- Det er gået rigtig godt. De to første weekender har vi været fuldt booket i restauranten men også på værelserne. Der har vi haft utrolig god feedback fra gæsterne, siger den nye hoteldirektør Michael Gaarde-Nielsen.

Annonce

De seneste knap 14 dage har gæster fra nær og fjern således kunne overnatte på et af de 16 dobbeltværelser og kunnet nyde frokosten eller aftensmaden i restauranten. Ifølge Michael Gaarde-Nielsen er det hele blevet modtaget godt.

- De siger, det er en flot renovation, hvor der er kommet nogle flotte ændringer til, og det er godt, at stedet er åbnet igen, og så synes de, at maden er god. Det er meget helhedsoplevelsen, som de godt kan lide. Mange har også været ude og se sort sol, siger han.

De siger, det er en flot renovation, hvor der er kommet nogle flotte ændringer til, og det er godt, at stedet er åbnet igen

Michael Gaarde-Nielsen

Ikke været stille

Schackenborg Slotskro ejes af Schackenborg Slotskro A/S, en konstellation mellem Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og skibsreder Hans Michael Jebsen, der ejer virksomheden Stenbjerg Ejendomme A/S.

Schackenborgfonden, der ejer og driver Schackenborg Slot, overtog forpagtningen af slotkroen 1. juni, da Henning Kohl Lauritsen stoppede efter 14 år.

Det glæder Trine Jepsen, direktør for Schackenborgfonden, at der nu igen er gæster i slotskroen.

- Der har ikke været stille her, for der har været håndværkere hele tiden, men det er dejligt, at der nu er gæster, der summer. Det er fantastisk, folk er så interesserede i stedet og dets historie, siger hun.

Annonce

Har manglet kroen

Kroen har åbent fra tirsdag til lørdag, hvor der lukkes for gæster efter morgenmaden søndag. I restauranten kan både overnattende og strejfende gæster nyde en frokost mellem klokken 12og 15 eller en middag fra 18 til 21.

Derudover er det også muligt at afholde events i lokalerne, hvilket også allerede er blevet testet af.

- I restauranten har vi haft et par events. Vi havde et bryllup i den første weekend, hvor vi havde åbent, og derudover har vi haft busselskaber, der kom ind til kaffe og kage, siger Michael Gaarde-Nielsen.

Generelt er hoteldirektøren godt tilfreds med tiden efter åbningen den 1. oktober.

- De har været gode, og de har været lærerige. De har bevist, at folk har manglet kroen, og at de ting, der er blevet sat i værk, har virket, siger han.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Tønder For abonnenter

Flere indbrud i den seneste tid: Tønder Kommune er en af de dårligste til nabohjælp

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Esbjerg For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor skal gravearbejdet tage så lang tid og spærre vejene helt af?

Tønder

Fri bar og 80'er disko: Helt særlig fest på vej til Tønderhallerne

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Tønder

Frandsen vs. Iversen: Meningsmåling giver borgmester Henrik Frandsen markant forspring i valgkampen

Annonce