Annonce
Tønder

Historisk kro gik op i røg: Tiltalt brandstifter risikerer flere års fængsel

Den tidligere Møllekro i Løgumkloster blev under branden forvandlet til en rygende ruin. Ifølge anklageskriftet skete der skade for over 4,4 millioner kroner. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Flere personer måtte behandles på sygehuset, og der skete skader for over fire millioner kroner, da den tidligere Møllekro i Løgumkloster pludselig stod i flammer i januar. På mandag starter sagen mod den 20-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet i sagen i mere end syv måneder.

LØGUMKLOSTER: Det er onsdag middag den 30. januar i år. En dengang 19-årig lokal mand nærmer sig bygningen Møllegade 19A i Løgumkloster. Huset her er byens tidligere Møllekro, hvor der nu også er indrettet flere lejligheder. Den 19-årige tager et stykke pap og antænder det. Efterfølgende skubber han det ind gennem et hul i en dør til ejendommen. Hurtigt opstår en kraftig brand, og flere personer, der opholder sig i lejlighederne på første sal, er i overhængende fare for at indebrænde. Flere personer kommer da også til skade, og en mand, der er fanget i loftsetagen, må reddes ud gennem et vindue.

Dette skrækscenarie fremgår delvist af det anklageskrift, der vil blive læst op i byretten i Sønderborg mandag formiddag. Her står den nu 20-årige mand tiltalt for brandstiftelse under skærpende omstændigheder, og han risikerer dermed flere års fængsel.

Annonce

Det siger loven

Den 20-årige lokale mand er tiltalt for brandstiftelse efter paragraf 180 i straffeloven. Den har følgende ordlyd:

- Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.

Bag lukkede døre

Den 20-årige mand blev anholdt i timerne efter branden. Han var faktisk blandt de personer, der kom til skade og blev kørt til behandling på skadestuen.

Da politiets efterforskning og afhøringer rundt omkring brandstedet pegede på ham som den mulige brandstifter, blev han anholdt og dagen efter fremstillet i et grundlovsforhør. Inden dommeren valgte at lukke døren for offentligheden, erkendte den 19-årige de faktiske forhold omkring ildspåsættelsen men afviste, at han vidste, at der befandt sig personer i bygningen, som han altså derved bragte i overhængende fare.

Når dommeren på anklagemyndighedens vegne lukkede dørene under grundlovsforhøret, skete det med henvisning til, at der muligvis var flere gerningsmænd på spil. Det viste sig dog senere ikke at være tilfældet.

- Vores formodning er, at der ikke er andre medgerningsmænd, sagde efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Preben Westh, Sønderborg, fire dage efter branden til JydskeVestkysten.

Millionskade

Ved branden blev Møllekroen, der har en historie, der går helt tilbage til 1780, forvandlet til en brandtomt. Det lykkedes et stort opbud af brand- og redningsfolk at redde de to nabobygninger, der ligeledes har stor historisk bygningsværdi.

Slukningsindsatsen stod på i 14 timer og involverede mandskab og specialudstyr fra fem lokale brandværn.

Ifølge det anklageskrift, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, skete der under branden skade på ejendommen for cirka 4.450.000 kroner. Den tiltalte brandstifter kan i det omfang, han bliver fundet skyldig, se frem til et erstatningskrav.

Branden var så voldsom og bredte sig så hurtig, at flere personer kom til skade og måtte køres til behandling på sygehuset. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Livsvarig

Den paragraf i straffeloven, der handler om brandstiftelse under skærpede omstændigheder, åbner for en straf på op til fængsel på livstid. Det bliver dog ikke aktuelt i sagen fra Løgumkloster.

Når sagen mod den 20-årige mand begynder ved retten på mandag, sker det som en domsmandsret. Det betyder, at det er en juridisk dommer og to lægmænd m/k, der skal afgøre sagen. Hvis anklagemyndigheden havde haft planer om at nedlægge påstand om en fængselsstraf på mere end fire år eller gik efter en såkaldt forvaringsdom, skulle sagen være behandlet af et nævningeting under medvirken af tre juridiske dommere og seks nævninge.

Slukningsindsatsen i Møllegade den 30. januar i år stod på i 14 timer. .Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce