Annonce
Tønder

Historisk kro gik op i røg: Tiltalt brandstifter risikerer flere års fængsel

Den tidligere Møllekro i Løgumkloster blev under branden forvandlet til en rygende ruin. Ifølge anklageskriftet skete der skade for over 4,4 millioner kroner. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Flere personer måtte behandles på sygehuset, og der skete skader for over fire millioner kroner, da den tidligere Møllekro i Løgumkloster pludselig stod i flammer i januar. På mandag starter sagen mod den 20-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet i sagen i mere end syv måneder.

LØGUMKLOSTER: Det er onsdag middag den 30. januar i år. En dengang 19-årig lokal mand nærmer sig bygningen Møllegade 19A i Løgumkloster. Huset her er byens tidligere Møllekro, hvor der nu også er indrettet flere lejligheder. Den 19-årige tager et stykke pap og antænder det. Efterfølgende skubber han det ind gennem et hul i en dør til ejendommen. Hurtigt opstår en kraftig brand, og flere personer, der opholder sig i lejlighederne på første sal, er i overhængende fare for at indebrænde. Flere personer kommer da også til skade, og en mand, der er fanget i loftsetagen, må reddes ud gennem et vindue.

Dette skrækscenarie fremgår delvist af det anklageskrift, der vil blive læst op i byretten i Sønderborg mandag formiddag. Her står den nu 20-årige mand tiltalt for brandstiftelse under skærpende omstændigheder, og han risikerer dermed flere års fængsel.

Annonce

Det siger loven

Den 20-årige lokale mand er tiltalt for brandstiftelse efter paragraf 180 i straffeloven. Den har følgende ordlyd:

- Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.

Bag lukkede døre

Den 20-årige mand blev anholdt i timerne efter branden. Han var faktisk blandt de personer, der kom til skade og blev kørt til behandling på skadestuen.

Da politiets efterforskning og afhøringer rundt omkring brandstedet pegede på ham som den mulige brandstifter, blev han anholdt og dagen efter fremstillet i et grundlovsforhør. Inden dommeren valgte at lukke døren for offentligheden, erkendte den 19-årige de faktiske forhold omkring ildspåsættelsen men afviste, at han vidste, at der befandt sig personer i bygningen, som han altså derved bragte i overhængende fare.

Når dommeren på anklagemyndighedens vegne lukkede dørene under grundlovsforhøret, skete det med henvisning til, at der muligvis var flere gerningsmænd på spil. Det viste sig dog senere ikke at være tilfældet.

- Vores formodning er, at der ikke er andre medgerningsmænd, sagde efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Preben Westh, Sønderborg, fire dage efter branden til JydskeVestkysten.

Millionskade

Ved branden blev Møllekroen, der har en historie, der går helt tilbage til 1780, forvandlet til en brandtomt. Det lykkedes et stort opbud af brand- og redningsfolk at redde de to nabobygninger, der ligeledes har stor historisk bygningsværdi.

Slukningsindsatsen stod på i 14 timer og involverede mandskab og specialudstyr fra fem lokale brandværn.

Ifølge det anklageskrift, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, skete der under branden skade på ejendommen for cirka 4.450.000 kroner. Den tiltalte brandstifter kan i det omfang, han bliver fundet skyldig, se frem til et erstatningskrav.

Branden var så voldsom og bredte sig så hurtig, at flere personer kom til skade og måtte køres til behandling på sygehuset. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Livsvarig

Den paragraf i straffeloven, der handler om brandstiftelse under skærpede omstændigheder, åbner for en straf på op til fængsel på livstid. Det bliver dog ikke aktuelt i sagen fra Løgumkloster.

Når sagen mod den 20-årige mand begynder ved retten på mandag, sker det som en domsmandsret. Det betyder, at det er en juridisk dommer og to lægmænd m/k, der skal afgøre sagen. Hvis anklagemyndigheden havde haft planer om at nedlægge påstand om en fængselsstraf på mere end fire år eller gik efter en såkaldt forvaringsdom, skulle sagen være behandlet af et nævningeting under medvirken af tre juridiske dommere og seks nævninge.

Slukningsindsatsen i Møllegade den 30. januar i år stod på i 14 timer. .Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce