Annonce
Varde

Historisk: Kvinderne får fire af fem formandsposter i det nye byråd

Hvis vi begynder med de fire kvindelige formænd er det bagest fra venstre Sandie Eis Ravn, S, Tina Agergaard Hansen, V og Connie Høj, V. Yderst til højre i forreste række står nummer fire, Anne Catherine Hoxcer Nielsen, S. Preben Friis-Hauge og Poul Burgaard, bagest til højre, bliver formand for henholdsvis plan- og teknikudvalget og et nyt råd for erhvervsfremme og klima, mens Inger Marie Kristensen, forrest tv., Kristendemokraternes enlige byrådsmedlem, er med i konstitueringen. Mads Sørensen og Søren Laulund, henholdsvis  borgmester og viceborgmester, er allerede i fuld gang med at styrke det gode samarbejde. Foto: Yvonn Tittel
Så er det officielt. Tirsdag stod alle formænd frem på rad

Varde Kommune: Det skulle jo ske, og det blev så nu: De fem magtfulde formandsposter for kommunens politiske udvalg får en stor overvægt af kvinder.

Kun én mand, nemlig den garvede Preben Friis-Hauge, der, hvis man tæller hans tid i byrådet i Ølgod og som formand for Din Forsyning med, har bestridt formandsposter i 20 år, bliver formand - resten er kvinder.

To fra Socialdemokratiet, Anne Catherine Hoxcer Nielsen og Sandie Eis Ravn, for henholdsvis Arbejdsmarked og Integration og Kultur og Fritid, og to fra Venstre, Tina Agergaard Hansen og Connie Høj, for henholdsvis Social og Sundhed og Børn og Læring.

Annonce

Til gengæld er kønsfordelingen lige omvendt på næstformandsposterne. En kvinde og fire mænd, nu tre fra Socialdemokratiet og to fra Venstre.

Fra Venstre er det Sarah Andersen for Arbejdsmarked og Integration og Lars Teglgaard for Kultur og Fritid, og fra Socialdemokratet er det Søren Laulund for Plan og Teknik, Lars Teglgaard for Kultur og Fritid og nyvalgte Kent Ager for Social og Sundhed.

Poul får et helt nyt råd

Endnu en nyvalgt får en betydende rolle, nemlig Poul Burgaard Sørensen, nyvalgt for Venstre med fjerdeflest personlige stemmer. Poul Burgaard Sørensen, der til daglig ejer og driver bilforretningen Burgaard Sørensen A/S, bliver formand for det nye "Rådet for Klima og Erhvervsfremme".  Rådet kommer til at bestå af både byrådspolitikere og branchefolk og skal rådgive byrådet netop på kombinationen erhvervsfremme og klima, en cocktail bilbranchen er i fuld gang med at indføre, og hvor Burgaard Sørensen A/S i dag i nysalg sælger omkring 60 procent el-biler, hybrid og rene elbiler.

Konstitueringen tirsdag kommer efter at oppositionen i weekenden meldte ud, at der er dannet en valggruppe mellem Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. En valggruppe er, ligesom konstitueringen mellem Socialdemokratiet og Venstre, som Kristendemokraterne og SF er gået med i, ikke bindende i det daglige arbejde. Men den er dog et signal om fælles fodslag, og så betyder den først og fremmest af valggruppen står med syv mandater, når de menige poster i udvalgene skal fordeles.

Det betyder, at der udover formand og næstformand i de fem udvalg yderligere vil komme tre medlemmer fra Venstre og Socialdemokratiet, og to fra den nye valggruppe.

Hvem bliver meldt ud senere.

Annonce
Varde For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Varde

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Politibetjent tiltalt for at misbruge sin stilling: - Han ville ikke lade mig slippe, før jeg ændrede min forklaring

Kolding For abonnenter

Dagen efter at udviklingshæmmet dreng blev glemt og efterladt alene i SFO: Ni-årig infantil autist løb væk, uden at personalet opdagede det

Billund

Før bestod livet af chips og snoller på sofaen: Efter sit halvmaraton er en anden drøm rykket tættere på

Haderslev

To år mere med streetfood: Allerede inden åbningen i begyndelsen af juni er lejeaftalen på prominent havnefront blevet forlænget

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Aabenraa

Anden sure smiley i træk: Kendt restaurant havde opbevaret fisk for varmt - indehaver lægger sig fladt ned

Haderslev For abonnenter

Mere end otte år efter lukning: Sygehus i ni etager endelig solgt til ukendt investor

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre end min far

Varde

Makkerpar genåbner kendt restaurant efter tre års mørke: Nu er de oppe på to spisesteder sammen

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Esbjerg

Lejlighedsopgang evakueret ved køkkenbrand: Beboer tilset af ambulance

Erhverv For abonnenter

Derfor skriver avisen om de klamme beskeder: Det er vigtigt, at chefer opfører sig ordentligt

Esbjerg

Kommune afviser at indføre regler for udklædning på sidste skoledag: - Vi skal passe på med at lade os krænke

Annonce