Annonce
Regionalt

Massiv mangel på uddannede hænder i ældreplejen

FOA's medlemmer oplever, at der er kommet flere ikke-uddannede, viser en undersøgelse blandt de ansatte i ældreplejen. Her svarer syv ud ti, at de til dagligt arbejder sammen med kolleger uden en social- og sundhedsuddannelse. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
De syd- og sønderjyske kommuner ansætter i stigende grad ufaglærte i ældreplejen. Det går ud over kvaliteten, mener FOA.
Annonce

Manglen på uddannet arbejdskraft på ældreområdet har aldrig været større. I manglen på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har kommunerne ansat flere ikke-uddannede, viser tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor. Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Siden 2015 da andelen af ikke-uddannede personer på social- og sundhedsområdet var lavest på 10 procent, er der i år kommet en langt større andel ikke-uddannede i de syd- og sønderjyske kommuner, som nu udgør 16 procent. På landsplan er udviklingen gået fra 14 procent i 2015 til 21 procent i 2020. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til en udvikling fra 8 procent i 2015 til 12 procent i 2020.

- Det er en katastrofal udvikling, som går udover kvaliteten af den ældrepleje, vi tilbyder vores ældre borgere. Det kræver uddannelse at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet, siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.

I de seneste fem år er antallet af social- og sundhedsansatte i de syd- og sønderjyske kommuner trods et stigende antal ældre faldet. Men antallet af ikke-uddannede er næsten fordoblet.

Annonce

Flere skal uddannes

- Udviklingen skal vendes. Det skylder vi de borgere, der skal have pleje og omsorg og de fagligt dygtige medarbejdere i, der arbejder i ældreplejen. Sidst kiggede vi, arbejdsgiverne og regeringen hinanden i øjnene ved trepartsforhandlingerne og aftalte færre ufaglærte. Nu skal vi gøre det samme for at sikre, at vi uddanner nok til området og igen får nedbragt andelen af ikke-uddannede, siger Torben Hollmann og tilføjer:

- Det skal både ske gennem forhandlinger mellem parterne på området, men det er altafgørende, at der også afsættes midler centralt i finansloven til at skubbe på processen, som i alt for mange år er blevet udsat.

For godt en uge siden blev der indgået trepartsaftale om styrket rekruttering på social- og sundhedsområdet – og der skal nu tages hul på forhandlingerne om en langsigtet minimumsdimensionering for antallet af praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil

Med håb om en Ny Begyndelse

Annonce