Annonce
Udland

Hizbollah-leder advarer Israel efter angreb

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Israelske droner over Hizbollah-forstad i Beirut og drab på to libanesere får gruppen til at advare Israel.

Israelske soldater ved grænsen til Libanon kan forvente en snarlig reaktion, efter at to militante libanesere blev dræbt i israelske angreb i Syrien sent lørdag aften.

Det siger lederen af den libanesiske Hizbollah-bevægelse, Hassan Nasrallah.

Han er stærkt provokeret af, at to israelske droner tidligt søndag morgen styrtede ned i en del af Libanons hovedstad, Beirut, der kontrolleres af Hizbollah.

En drone faldt til jorden, og en anden eksploderede tæt på landjorden og forårsagede skade på Hizbollahs mediecenter i forstaden Dahiyeh.

Den militante leder siger, at hans gruppe ikke skød dronerne ned, men det vil ske, hvis der igen flyver israelske droner over Libanon.

- Hizbollah vil ikke tillade en sådan aggression, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Fra nu af vil vi konfrontere dronerne på Libanons himmel og skyde dem ned.

Nasrallah betegner de israelske droners tilstedeværelse som en "meget, meget, meget farlig" udvikling og siger, at det er et klart brud på den aftale, der afsluttede en månedlang krig mellem de to sider i 2006.

Også den libanesiske premierminister, Saad Hariri, siger, at de israelske droner har til formål at øge de regionale spændinger.

- Den nye aggression udgør en trussel mod den regionale stabilitet og et forsøg på at skubbe situationen i retning af yderligere spændinger, lyder det i en meddelelse fra Hariri.

Israels militær har ikke kommenteret sagen om de to droner i Beirut.

Dronerne styrtede ifølge libanesiske myndigheder ned i Beirut få timer efter, at Israel rettede sit angreb mod iranske styrker og deres allierede i Syrien.

Israels militær siger, at luftangrebene var rettet mod fjendtlige styrker, som havde planer om at sende "dræberdroner" mod mål i Israel.

To Hizbollah-medlemmer er blandt de dræbte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce