Annonce
Erhverv

Hjælp! Lyd-interesseret kvinde søges

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det vakte opsigt, da Jyske Bank for nylig gennemførte en rokade i ledelsen. Resultatet fremgik af en oversigt med 21 ansigter, der spontant udløste en klar iagttagelse: Der var jo kun mænd!

Det var der sådan set også i den gamle ledelse. I 2019 undgår det imidlertid ikke at udløse panderynker og hævede øjenbryn, at man i landets tredjestørste bank ikke har fundet en egnet kvinde til at udfylde blot én af de 21 poster i det øverste ledelseslag.

Der er naturligvis kvinder ansat i Jyske Bank, og en af dem er Marianne Lillevang, der også er formand for Jyske Bank Kreds under Finansforbundet.

- Jeg er overbevist om, at vi mister 50 procent af talentmassen. Vi går glip af de skæve tanker, mangfoldighed og diversitet, som aflejrer sig positivt på vores trivselsbundlinje, og som til syvende og sidst aflejrer sig på den store bundlinje, som vi dømmes på i sidste ende, har hun sagt til Berlingske.

Jyske Banks svarede, at ledelsesændringen var udløst af krav til compliance - det moderne ord for, at man overholder alle love og regler. Og det faldt sig altså sådan, at de dygtigste kandidater (igen) var mænd.

Set fra helikopterperspektiv deler dansk erhvervsliv sig i to grupper: De, der sagtens kan se fordelene ved at blande kønnene i topledelsen. Og så er der dem, der er mere fodslæbende.

Oppe i Nordjylland ligger virksomheden Audionord, der blandt andet driver butikskæden Hifi Klubben. Det er en stor koncern med en omsætning på over en milliard kroner. Både salg og overskud er dog faldende.

Samtidig har ledelsen et lille problem med kvinder. Det undgår man ikke at bemærke, hvis man læser Audionords årlige regnskaber, hvor bestyrelsesformand Jens-Peter Poulsen og adm. direktør Mark Arensbach gør knuder på sig selv for at håndtere det modsatte køn.

Siden 2013 har de 1100 største virksomheder nemlig været forpligtet til at fortælle om deres måltal for det underrepræsenterede køn, som det hedder. Ellers risikerer man bøder, lød det fra den daværende ligestillingsminister Manu Sareen (R).

"Vi anser alle mennesker for ligeværdige!", svarede Hifi Klubbens ejer i et efterfølgende regnskab, med udråbstegn og det hele. Det kostede en plettet påtegning fra revisoren, der gjorde opmærksom på, at Audionord-ledelsen kunne ”ifalde ansvar” for det manglende måltal.

I et andet regnskab lød det, at Audionords målsætning var at have 100 procent kvinder i bestyrelse og ledelse, men at målet først ville være opnået i 2047. Så var loven om måltallet i det mindste overholdt.

I et dugfriskt regnskab for 2018-2019 har virksomheden en anden udlægning. Nu er problemet, at kvinder ikke interesserer sig tilstrækkeligt for Hifi Klubbens produkter til at være kvalificeret til den øverste ledelse. Audionords aktuelle måltal er at have én kvinde i toppen inden 2025, og nu vil man lægge sig i selen for at nå målet:

"For at fremskynde processen har virksomheden en målsætning om at få flere kvinder i befolkningen til at interessere sig for god lyd og især hifi. Dette er initieret blandt andet gennem en dedikeret marketingstrategi, der i højere grad end tidligere henvender sig mod kvinder," lyder det i regnskabet.

Skulle der sidde en kvinde derude, som interesserer sig for gulvhøjttalere, forstærkere og surroundsystemer, er tippet hermed givet videre.

Annonce

Set fra helikopterperspektiv deler dansk erhvervsliv sig i to grupper: De, der sagtens kan se fordelene ved at blande kønnene i topledelsen. Og så er der dem, der er mere fodslæbende.

Er du kvinde, og interesserer du dig for gulvhøjttalere, forstærkere og surroundsystemer? Så er der måske et ledigt topjob hos Hifi Klubbens ejer. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce