Annonce
Sydjylland

Hjælp på vej til mor og far: Region Syddanmark afsætter cirka 100 millioner kroner til fødende

Et flertal i det syddanske regionsråd har besluttet sig for at give flere penge til fødende. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften blev budgettet for Region Syddanmark præsenteret. 39 ud af 41 politikere har bakket op om budgettet, der tilfører cirka 100 millioner kroner til fødende og barslende.

Sundhed: Tirsdag aften indgik det syddanske regionsråd forlig vedrørende regionens budget for 2022. Ifølge en pressemeddelelse fra regionen betyder det forlig flere nye initiativer i sundhedsvæsenet - det vil særligt de fødende få gavn af.

Et af initiativerne lyder nemlig på, at der i 2022-budgettet vil blive sat cirka 100 millioner kroner af til fødende og barslende. Pengene skal hovedsageligt gå til drift og anlæg.

Der afsættes omkring 18 millioner kroner næste år til flere hænder på fødeområdet, hvilket ifølge pressemeddelelsen fra regionen vil stige med yderligere cirka 24 millioner kroner i 2025.

Annonce

Pengene skal gå til mere tid i jordemoderkonsultationerne samt forløb mellem sårbare familier og Mødrehjælpen efter fødslen.

Hertil kommer der penge til to jordemoderledede fødeklinikker i Odense og Kolding. Formålet er at give flere valgmuligheder til fødende og imødegå det stigende antal fødsler i Fyn og Trekantsområdet.

Ligeledes skal der bruges 15,4 millioner kroner til 38 fødestuer i Aabenraa, Esbjerg, Kolding, Odense og Svendborg, der skal ombygges til sansefødestuer. Der er også afsat 65 millioner kroner til at forbedre mor-barn-faciliteter på Kolding Sygehus samt til forbedrede fysiske forhold på fødeområdet i Svendborg.

Kalder det markant løft

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) fortæller, at der har været stor opbakning i rådet til flere penge til fødende.

- Fødeområdet er noget af det, vi har været enige om at give et markant løft. Det er jeg rigtig glad for er lykkedes. Det handler både om ekstra hænder, men også om forbedrede fysiske forhold og nye jordemoderledede fødeklinikker. Alt sammen noget, som skal være med til at sikre mor, barn og hele familien de bedste vilkår for en god start på livet, siger hun.

Derudover bliver der sat 6,6 millioner kroner af til en akutplan, der skal give bedre sammenhæng mellem den hjælp som borgerne får på sygehuse, hos egen læge og i Region Syddanmarks kommuner.

Annonce

Penge til psykiatrien

Derudover bliver der sat 14,6 millioner kroner af til psykiatrien.

Dertil går der 5 millioner kroner til at forebygge og håndtere følelsesmæssige krav på jobbet samt 7,5 millioner kroner til at såkaldte "trivselsfremmende aktiviteter" blandt regionens medarbejdere.

Samlet set er der sat 60 millioner kroner af til driften af de nye initiativer.

Bag det nye budget står Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre samt Liberal Alliance.

Desuden har 39 ud af regionsrådet 41 medlemmer støttet op om budgettets indhold. Kun Enhedslistens to medlemmer i rådet støtter ikke op om budgettet.

Annonce

"Historisk højt beløb"

Stephanie Lose er glad for tilslutningen til budgettet og fortæller i pressemeddelelsen, at det giver historisk mange penge til flere områder indenfor sundhedssystemet i Region Syddanmark:

- Jeg er glad for, at vi endnu engang kan lande et bredt forlig, og at aftalepartierne med denne budgetaftale videregiver et godt økonomisk grundlag til det kommende regionsråd. Vi har afsat et historisk højt beløb til en række prioriterede områder. Samtidig er vi optaget af at fastholde en solid økonomi. Vi får store engangsudgifter i de næste år, når OUH flytter. Vores gode økonomi skal sikre, at vi undgår sparerunder og stop-go-beslutninger i den forbindelse, siger hun.

Budgettet skal formelt vedtages ved regionsrådsmødet mandag den 27. september.

Region Syddanmarks samlede driftsbudget for 2022 er på i alt 27,8 mia. kroner.

Sådan påvirker regions-budgettet for 2022 dit sundhedsvæsen

Gennemførelse af akutplan: 6,6 mio. kr. stigende til 18,6 mio. kr. årligt

Gennemførelse af fødeplan: 5,65 mio. kr. stigende til 11,6 mio.kr. årligt

Samarbejde med civilsamfundet - Mødrehjælpen: 2,5 mio. kr. årligt

Gennemførelse af hjerteplan: 3,75 mio. kr. årligt

Lægeuddannelse i Esbjerg: 1 mio. kr. årligt og 1 mio. kr. til opstart (engangs)

Innovative digitale løsninger og hjælp til digitalisering: 4,8 mio. kr. årligt

Øget cybersikkerhed: 10,7 mio. kr. årligt

Styrket børneonkologi på OUH: 1,5 mio. kr. årligt

Udvidelse af åbningstider - mammografi: 0,4 mio. kr. årligt

Intensivpladser i psykiatrien: 2,5 mio. kr. årligt

Telepsykiatri for unge: 2,5 mio. kr. årligt

Permanentgørelse af mobil skadestue i Svendborg: 2,4 mio. kr. årligt

Aktiviteter psykiatri: 3,2 mio. kr. årligt

Socialsygeplejersker: 1 mio. kr. årligt

Styrket præhospital indsats: 5 mio. kr. årligt

Svalegangen omsorgscenter: 2,5 mio. kr. årligt

Styrkelse af klimaenhed: 1 mio. kr. årligt

Borgerinddragelse: 1,2 mio. kr. i to år

Kilde: Region Syddanmark

Annonce
Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Haderslev

Sundplejen går til modangreb: Stævner kommune for millionbeløb

Nordtyskland

Stor kontrol: Bulgarsk lastbilchauffør var undervejs med ubetalt kæmpebøde og smuglercigaretter

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Esbjerg

Voldsomt dobbelt-uheld på Esbjergmotorvejen: Mand hastet på hospitalet

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Annonce