Annonce
Tønder

Hjælp på vej til udsatte familier i Tønder

Udsatte familier har nu udsigt til ekstra hjælpende hænder i forbindelse med oprettelsen af et nyt familieværksted. Arkivfoto/Modelfoto: Robert Wengler.
Den AP Møllerske Støttefond giver 10.7 millioner kroner til Familieværkstedet i Tønder. Her kan udsatte familier få hjælp til at få hverdagen til at fungere.
Annonce

Tønder: Et nyt initiativ er på vej i Tønder, idet Frelsens Hær og Tønder Kommune er gået sammen om at etablere Familieværkstedet, som skal hjælpe familier, der af forskellige årsager har problemer med at få hverdagen til at fungere. Den AP Møllerske Støttefond har bevilget 10,7 millioner kroner til projektet.

Hos Familieværkstedet får familierne eksempelvis tilbud om jobcafé, voksencafé, mentorstøtte, tilbud om bisidder, samtaler og hjemmebesøg. Et tilbud i Familieværkstedet være første skridt til hjælp til selvhjælp.

Socialudvalgsformand Peter Christensen er meget glad for bevillingen.

- I Tønder Kommune har vi rigtig gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med foreninger og organisationer for sammen at skabe flere tilbud, der på sigt kan give mere velfærd. Vi har allerede i dag partnerskaber med foreninger som Home Start, Broen, Sind, Blå Kors og andre. Her etablerer vi med Frelsens Hær et nyt partnerskab til gavn for børn og familier i vores kommune. Og med en bevilling i den størrelsesorden er der virkelig gode muligheder for at gøre en forskel for målgruppen. Så i både Socialudvalg og i børn- og familieafdelingen glæder vi os meget til at få Familieværkstedet i gang, siger Peter Christensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Ny samarbejdsform

Projektet er nytænkende i dets samarbejdsform, hvor der etableres et formelt og bundet partnerskab mellem den offentlige sektor og en frivillig organisation, i dette tilfælde Tønder Kommune og Frelsens Hær.


Og med en bevilling i den størrelsesorden er der virkelig gode muligheder for at gøre en forskel for målgruppen.

Peter Christensen, formand for Socialudvalget i Tønder Kommune (S)


Frelsens Hær har en unik indgang til udsatte og sårbare familier qua deres rolle som frivillig humanitær organisation i almenområdet, blandt andet i form af julehjælp.

- I Frelsens Hær har vi stor erfaring i arbejdet med familier, der befinder sig i en udsat situation. Vi har også tidligere haft et tæt samarbejde med forskellige kommuner, men dette projekt løfter familiearbejdet og samarbejdet med en kommune til et helt nyt niveau, siger informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mand på el-skateboard ramt af bil

Aabenraa

Nye børneaktiviteter i Aabenraa

Danmark

Vi er i kamp mod uret!

Annonce