Annonce
Billund

Hjælp til midtbyerne: Økonomisk håndsrækning til Grindsted og Billund

Politikerne vil hjælpe til at få mere liv i bymidterne. Arkivfoto: John Randeris

Midtbyerne i Grindsted og Billund får 500.000 kroner i 2018 og 700.000 i årene fremover. Pengene skal støtte "livet i bymidten".

Billund Kommune: Bymidterne i Billund og Grindsted får både i 2019 og årene 2020-2022 en økonomisk håndsrækning fra politikerne.

Den bliver på 500.000 kroner i år, og 700.000 kroner i de efterfølgende år. Det har økonomiudvalget besluttet.

Pengene blev reserveret ved seneste budgetforlig, hvor der blev afsat en fælles pulje penge til tre formål: Navnlig 1) styrkelse af kultur - og fritidsområdet, 2) detailhandlen i Grindsted & Billund samt 3) en ny borgervejledning.

Nu er pengene fordelt, og her har bymidterne altså fået den største del af kagen.

Styrkelsen af kultur- og fritidsområdet samt den nye borgervejledning får hver 250.000 kroner årligt af puljen.

Annonce

Penge til bymidterne

Ved budgetforliget sidste år aftalte partierne at sætte 1 million kroner i 2019 og 1,2 millioner kroner årligt i årene 2020-2022 af til tre formål: Styrkelse af kultur- og fritidsområdet, detailhandlen i Grindsted/Billund samt en ny borgervejlederfunktion.Nu har økonomiudvalget besluttet, hvordan pengene fordeles.

I alle årene går der 250.000 kroner til hhv. kulturområdet og borgervejlederfunktionen.

Bymidterne får resten: altså 500.000 kroner i 2018 og 700.000 i 2020-2022.

Uvist hvad pengene går til

Hvad de 500.000 kroner i år og 700.000 kroner i de efterfølgende år præcist skal bruges på, står dog endnu hen i det uvisse.

Handelsstandsforeningerne i begge byer har tidligere ytret ønske om en såkaldt citychef, som kan hjælpe med at koordinere aktiviteter og skabe events i byerne. Det ønske er blevet gentaget af handelsstandsforeningerne, efter at pengene blev afsat i budgetaftalen.

Imidlertid er politikerne ikke umiddelbart klar til at give pengene til byerne, hvis pengene går til ren drift og praktiske gøremål. I stedet skal der "målrettet udvikling" til, lyder det fra Ib Kristensen (V), borgmester og formand for økonomiudvalget.

- Vores tanke er, at det skal udvikle midtbyerne og handlen. Vi ved ikke endnu mere præcist, hvad det skal være, andet end udvikling. Men vi var enige politisk om, da vi satte pengene af, at det ikke skulle være en citychef, som skal klare praktiske gøremål. Dermed ikke sagt, at nogen af pengene ikke kan bruges på det, men det skal i så fald vendes i hele forligskredsen, og det er hele byrådet, siger Ib Kristensen.

Han forestiller sig dog, at der ansættes en person i en udviklingsstilling for pengene.

- Det skal være en person, som skal være med til at udvikle midtbyerne i Grindsted og Billund, så de er rustet til fremtiden, siger Ib Kristensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce