Annonce
Kolding

Hjælp til sommerferielæsningen: Bertrand Russells sjove lille essaybog

Christian Hundebøl Høj, kulturformidler. Privatfoto.

Hvad skal jeg løse i ferien? I en lille serie bringer avisen bog-anbefalinger fra bibliotekarer på Kolding Bibliotekerne. I dag er det Christian Hundebøl Høj, kulturformidler:

-Her til sommer er jeg i vildrede. Jeg har alt for mange gode bøger at vælge mellem. Ferietid må nu være den helt rigtige periode til at læse Bertrand Russells sjove lille essaybog, Hyldest til lediggang, som er fra 1930'erne, men kun er blevet mere relevant i kraft af, at robotterne kommer og kaprer manges job, mens antallet af dem, der bliver stressede og syge af deres, stiger.

- For øjeblikket læser jeg Mads Damsøs gakkede, men dybsindige debutroman med den fantastiske titel: Hvis dette er en lakridspibe. Om lakridspibeentusiasten Mads, der er hyret til at skrive dødeligt syge Kunos selvbiografi, mens hovedpersonen selv modsætter sig skriveriet, og mens forfatteren i skriveperioden bor på anti-luksuriøse Kjelds Klit-Camping i et telt, der minder Mads om et ”velbrugt kondom”. Og så skal jeg også have læst Jens Andersens Kim Larsen-biografi, inden Andersen gæster biblioteket sidste søndag i september. Der er bare så mange gode bøger at læse. Så sommerferie bliver til læseferie. Igen i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce