Annonce
Esbjerg

Hjælp til utrygge børn og kø-trætte pendlere: Trafikalt knudepunkt bygges om

Rundkørslen i Tarp forsvinder i løbet af to-tre år og erstattes af et stort lyskryds. Det er mere sikkert for bløde trafikanter, og det vil kunne klare meget større trafikmængder. Foto: Lars Stokbro

Den store rundkørsel i Tarp med tilkørselsveje, der hver morgen og aften stoppes til af biler, skal fjernes og erstattes af et intelligent lyskryds. Det skal give bedre trafikflow og højere sikkerhed for cyklister. Prisen er otte millioner kroner.

Annonce

Esbjerg: Rundkørslen i Tarp skal nedlægges. Trafikken morgen og eftermiddag er kaotisk for bilisterne. Og rundkørslen er slet ikke egnet for skolebørn, der føler sig utrygge i det voldsomme trafikmylder.

- Et moderne lyskryds vil kunne afvikle meget mere trafik på en mere sikker måde, siger Søren Heide Lambertsen (S), formand for Teknik og Byggeudvalget ved Esbjerg Kommune.

I dag er der store trafikale udfordringer for eleverne fra Auraskolen, ligesom lange bilkøer præger rundkørslen.

Regningen

Beløbet på otte millioner kroner anvendes til at ombygge rundkørslen til et signalreguleret kryds inklusive kapacitetsforbedringer med køresporsudvidelser. Pengene er sat af i forbindelse med forhandlingerne om Esbjerg Kommunes budget 2019-22.

Annonce

Undren over lyskryds

Der er afsat otte millioner kroner til at fjerne rundkørslen og lave intelligent lyskryds i det store kryds. Planlægningen går i gang i 2021, og arbejdet udføres i 2022.

- Vi har hørt om en del undren fra Tarp-borgernes side. De undrer sig over, at man er gået fra lyskryds til rundkørsel og nu vil gå tilbage til lyskryds, siger Søren Heide Lambertsen videre.

Men han forsikrer, at lyskrydset vil være den rigtige løsning på de kaotiske trafikforhold, der ikke er blevet mindre, efter at Rema 1000-butikken er åbnet.

- Vejene er helt proppede, så der er lange køer, fordi bilisterne fra Guldager og Sønderris ikke kan komme fra Tarp Byvej ud på den store landevej, Tarp Hovedvej A12. Det er det store trafikflow mellem Varde og Esbjerg, der skaber køerne. Lyskrydset vil give meget større kapacitet, siger udvalgsformanden.

Annonce

Glæde over lyskryds

Samtidig med at der anlægges lysregulering i det store kryds, vil der også ske udvidelser af vejbaner og kørespor for at give mere kapacitet i Tarp-krydset.

Hvorvidt det vil få betydning for placering af byskilt og hastighedsgrænsen på 50 km/t før og efter krydset er ikke afklaret. Strækningen har gennem flere år været fast adresse for politiets fotovogne. Byskiltets placering og fartgrænsen bliver en del af planlægnings- og projekteringsfasen, der går i gang i 2021.

Samtlige byrådets partier står bag bevillingen på de otte millioner kroner til at lave lyskrydset og sløjfe rundkørslen, som vil mindske bilkøerne og forøge trafiksikkerheden for skolebørnene.

Carsten J. Rønneby, medlem af skolebestyrelsen og lokalrådet for Bryndum Sogn, har tidligere udtrykt tilfredshed med, at der bliver gjort noget ved den farlige rundkørsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce