Annonce
Varde

Hjælp: Verdens første by af sin art er i katastrofal pengemangel

Det er ikke hvem som helst, der har tegnet Minimurernes Hus. Det er opført som bibliotek i 1941 i funkisstil og er tegnet af arkitekt Aage Bugge (1874-1949) og P. Riis Olsen. Førstnævnte var med til at tegne Københavns Rådhus som ansat på tegnestuen hos Martin Nyrop. I 1922 flyttede han til Varde, hvor han etablerede tegnestue. Foto: Henrik Reintoft
Der er behov for 1,5 millioner kroner til både nye fuger og nyt tag på Minimurernes Hus. Efter knap et år med indsamling er der kun indsamlet 46.018,75 kroner.

Varde: Hundredetusinder af gæster har siden 1966 lagt vejen forbi Varde Miniby, der er den første af sin art i hele verden. I dag er der cirka 320 huse i forholdet 1:10 i Varde Miniby, som viser købstaden Varde anno 1866.

Huse, som pensionerede håndværkere med akkuratesse og snilde - og med detaljen som sin følgesvend - har bygget. Uden dem ingen Varde Miniby. Siden 2018 har de holdt til i den arkitektoniske funkisperle, Varde Bibliotek fra 1941.

Det er faktisk ikke gået særlig godt. Slet ikke set i lyset af, hvor vigtigt det er.

Formand Gustav Petersen, Varde Miniby Fonden

Men også en meget slidt og misligholdt perle, der af Vardemuseerne blev overdraget til Varde Miniby Fonden, som ikke ejer kongens mønt. Ikke det bedste udgangspunkt for en tvingende nødvendig udskiftning af både fuger og tag til en samlet pris på 1,5 millioner kroner.

Annonce

Giver ikke op

Derfor satte Varde Miniby Fonden for knap et år siden en større indsamling i gang.

-  Det er faktisk ikke gået særlig godt. Slet ikke set i lyset af, hvor vigtigt det er, siger Gustav Petersen, der er formand for Varde Miniby Fonden.

Selve fugerne er i meget dårlig stand og skal fuges om. Pris 300.000 kroner. Men der er kun 42.000 kroner. Foto: Henrik Reintoft

Der er indsamlet 42.018,75 kroner plus gratis opstilling af stillads fra Max Mathiesen & Søn i Varde.

- Vi bruger de penge, vi har fået. Vi kan da få fuget noget for 42.000 kroner, men det rækker langt fra, siger Gustav Petersen.

Gustav Petersen, formand for Varde Miniby Fonden, er oprigtig bekymret over Minimurernes Hus, der er bevaringsværdigt. Ingen penge, ingen renovering. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Taget, der er det oprindelige fra 1941, tør de ikke rense for mos, da det så går helt i stykker.

- Vi er dybt taknemmelige for dem, der har støttet os. Men vi giver ikke bare op, og jeg vil gerne appellere til alle borgere i Varde Kommune om at støtte os, siger Gustav Petersen.

Han sukker:

- Vi har jo ikke nogen indtægtskilder.

Annonce

Tragikomisk

Økonomien er skruet sådan sammen, at Varde Miniby Fonden får husleje af Minimurerne, der får pengene fra Varde Kommune. Det er cirka 75.000 kroner plus forbrug om året. Minimurerne bygger så husene vil Varde Miniby, der er ejet af kommunen, som får entré-indtægterne.

Mens Varde Miniby funkler på grund af minimurere, så forfalder Minimureres Hus. Der mangler 1,45 millioner kroner til en omsiggribende renovering. Arkivfoto: John Randeris

Borgmester Erik Buhl (V) i Varde Kommune er oprigtig ked af at høre om de økonomiske besværligheder:

- Jeg synes, de skal komme forbi kontoret og få en kop kaffe. Vi har en eller anden forpligtelse, siger Erik Buhl.

Det kan gå hen og blive helt tragikomisk, at Minimurernes Hus forfalder, mens husene i Varde Miniby funkler. Tragikomisk, da Minimurernes Hus er langt mere bevaringsværdigt.

- Jeg har dyb respekt for de frivilliges arbejde. Vi er stolte af stedet, siger Erik Buhl.

Støt Minimurernes Hus

Man kan via Mobilepay donere penge til Varde Miniby Fonden.

Det er Mobilepay 918511.

Man kan også overføre penge til kontonummer 9570 13111685.

Taget er det oprindelige fra 1941 og er i en så dårlig stand, at man ikke tør rense det for mos. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter 40 år lukker kendt Varde-cafe: - For to måneder siden ville jeg ikke kunne tale om det uden at tude

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Slut med samfundskritisk sygdom og restriktioner - vi gør status: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Varde

Golfcenter opsiger restauratør og beklager forløb: -  Vi brugte en indbygget mulighed til at opsige kontrakten

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Erhverv For abonnenter

Mens andre får store ekstraregninger: Trefor-kunder kan forvente stabile priser på fjernvarmen

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce