Annonce
Sydjylland

Hjælpen strømmer ind til sundhedspersonale på Facebook: Tilbyder at lufte ansattes hund og købe ind

Sygeplejerskestuderende og mange andre faggrupper står parat til at hjælpe det faste personale på regionens sygehuse, når coronavirus for alvor kommer til at presse sundhedsvæsnet. Arkivfoto:Claus Fisker/Scanpix
Det vælter ind med hjælp på Region Syddanmarks Facebook-side, efter at regionen oprettede en jobbank, der skal assistere det faste personale. Flere er klar til at lufte de ansattes hund eller klare deres indkøb.

Bidrag: Siden Region Syddanmark søndag eftermiddag lagde et opslag på sin Facebook-side med opfordring til at melde sig i jobbanken, når coronavirus for alvor rammer sygehusenes bemanding, er budskabet nået vidt omkring.

I løbet af de første 22 timer er opslaget delt 5.400 gange og har fået knap 500 kommentarer. De viser en kæmpe støtte til sundhedsvæsnet, og at mange faggrupper står parat med hjælp.

Helle Pedersen skriver, at hun er uddannet pædagogassistent og nu arbejder nogle få timer om ugen som omsorgshjælper, hvis regionen skulle mangle hjælp. Også pensioneret regnskabsassistent Jonna Schmidt skriver, at hun gerne vil hjælpe, hvis hun kan.

Også blandt personer, som allerede arbejder på regionens sygehuse, er der hjælp at hente. Ali Asghar Ashori, der er radiograf på Vejle Sygehuse spørger, om man kan bidrage, hvis man allerede arbejder på sygehus.

- Jeg tænkt i mine fridage, hvor jeg er ikke på arbejde, ville jeg gerne give hånd, fortæller han.

Men der er også hjælpere til at hjælpe dem, som byder sig til med at arbejde på sygehusene.

Sanjin Teddy Savic fortæller, at han står til rådighed med "anden praktisk hjælp, imens I klarer det virkelig hårde læs og træk! Hvis nogen har brug for hjælp med indkøb eller hundeluftning, hjælper jeg hellere end gerne. Alene kan vi meget, sammen kan vi alt," skriver han på Facebook-siden.

Her står Trine Jørgensen også klar til at assistere de ansatte, som skal arbejde.

- ... vil gerne hjælpe ved fx at købe ind for personalet, så de ikke skal bruge tid på det efter arbejde, lufte deres hunde, fodre dyr osv. Er der nogen, der kan bruge det i Vejle-området?

Regionen svarer, at den som udgangspunkt søger uddannet sundhedsfagligt og pædagogisk personale og personer under uddannelse inden for flere fagområder med relation til sundhed- og plejeområdet.

Frivillige, der gerne vil hjælpe med indkøb og lignende, kan benytte sig af blandt andet Røde Kors' tjeneste, lyder opfordringen fra en anden bruger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce